Om byggeprojektet

​Byggeriet af et nyt diabetescenter skal understøtte visionen for Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) som Nordeuropas største og mest moderne diabetescenter, der tilbyder patientbehandling i verdensklasse.

Visionen for SDCC er, at centret skal fungere som et behandlings-, forsknings- og videnscenter, ikke kun for patienter og pårørende, men også for kommuner, almen praksis, behandlere og forskere fra ind- og udland.

Placeringen ved Herlev Gentofte Hospital i Herlev er valgt, dels fordi det efterlever Region Hovedstadens hospitalsplan 2020 om at samle specialer, og dels er der nem og hurtig adgang til akuthospital og specialfunktioner inden for diabetesbehandling, hvis patienten får behov for det. Herlev ligger desuden centralt i regionen med adgang til offentlig transport. 

Proces for byggeriet
Byggeprojektet blev påbegyndt i 2016 med udskrivelse af en arkitektkonkurrence, og i december 2016 blev der udpeget en vinder. Gennem hele forløbet har kommende brugere, både patienter, pårørende og fagligt personale været involveret i processen, og har således haft mulighed for at komme med input til det nye SDCC. Projekteringsfasen - hvor byggeriet tegnes - forventes afsluttet medio 2018 hvorefter selve byggeprocessen går i gang. Centret forventes at stå klart i begyndelse af 2021.

Fakta om byggeriet
Det ny SDCC placeres på samme matrikel som Herlev Hospital.
Byggeriet er i 2 plan og med parkeringskælder.
Det samlede etageareal er ca. 18.000 m2.
Byggeriet forventes i igangsat ultimo 2018 og forventes færdig ultimo 2020.
Forventet antal årlige patientbesøg: ca. 60.000.
Forventet antal fuldtidsansatte medarbejdere: ca. 360.
Centret finansieres af Region Hovedstaden i samarbejde med Novo Nordisk Fonden.

SDCC projekteres af:
Totalrådgiver: COWI A/S
Underrådgiver: Vilhelm Lauritzen arkitekter A/S
Underrådgivere VLA: Mikkelsen Arkitekter A/S og Sted APS

Redaktør