350 brugerinput munder ud i 10 temaer

100 brugere og 200 medarbejdere har i foråret og sommeren 2018 deltaget i møder og workshops og været med til at forme retningen for SDCC's Program Brugerinvolvering. Der er nu udarbejdet en rapport om brugerbehov fra det første halve år i programmet.

Det overordnede mål er at skabe en brugerinvolverende organisation, og spørgsmålet er, hvordan vi bedst griber udviklingen an sammen med brugerne.


"Vi har spurgt brugerne om, hvad de opfatter som en god behandling og et god sted at komme – og vi har i alle enheder talt om, hvordan dette program kan give værdi for vores arbejde og for brugerne. Det er der kommet en masse gode inputs ud af, som vi i den kommende tid bruger til at sætte konkrete indsatser i gang," siger programleder Lone Holm.


Fra brugerinput til indsats

I rapporten er skitseret, hvordan vi på SDCC går fra brugerinput til indsats. Foreløbigt har projektgruppen sammen med brugergruppen fundet frem til fire indsatser, der arbejdes videre på nu.
Det handler om:

  • Temaaftener om diabetesrelaterede emner
  • Åben forskning – og god formidling til personer, der deltager i forskning
  • Forum for diabetesteknologi
  • Mentorordning

Alle indsatser tager afsæt i brugernes input og udvikles sammen med brugergruppen, der i dag består af 9 personer med type 1 eller type 2-diabetes. Gruppen mødes en gang om måneden.


Hvad siger brugerne?

Både brugere fra SDCC og uden for SDCC er inviterede til at komme med input. Der er blevet holdt tre brugergruppemøder med 10 personer med diabetes og den 23. maj mødtes 70 personer med diabetes med 40 ansatte fra SDCC – og hvad kom der ud af det?

De har besvaret spørgsmål som:
- hvad fungerer godt i dag,
- hvad bør være anderledes
- hvad vil du gerne have indflydelse på?

Det er der kommet mere end 350 input ud af, og de er blevet kategoriseret i 10 overordnede temaer – der er overlap mellem temaerne, men der tegner sig et klart billede af brugernes særlige ønsker. Se eksempelvis temaerne: behandlingsforløb og tilbud og temaet information.

Det er værd at bemærke, at der både er udsagn fra brugere, der går her på SDCC, og brugere fra andre behandlingssteder.

Hvad siger medarbejderne?

Medarbejderne er på deres side blevet spurgt: What´s in it for us? What´s in it for personer med diabetes? og hvordan ønsker vi at blive inddraget i programmet?

Det er der kommet en masse gode vinkler på.


Redaktør