Sammedagsscreening

Formålet med programmet er at øge deltagelsen i screeningsundersøgelser (øjen- og fodscreening) samt sikre opsporing af komplikationer og igangsættelse af nødvendig forebyggelse og behandling. Programmet skal herudover sikre kvalitet, koordination, motivation og tryghed i forløb, samt øge det generelle samarbejde mellem almen praksis, kommuner og hospitaler. Programmet består af fire delinitiativer målrettet forskellige målgrupper.​

​​Personer med diabetes er i risiko for at udvikle en række senkomplikationer på øjne, fødder, nyrer, nerver og hjerte-kar systemet. Regelmæssige undersøgelser i form af f.eks. fod- og øjenscreening samt blod- og urinundersøgelse udgør en hjørnesten i behandlingen af diabetes. Program Sammedagsscreening sigter mod at øge deltagelsen i komplikationsscreeninger for de personer med diabetes, som af forskellige årsager ikke får foretaget de regelmæssige undersøgelser.​

Programmet indeholder 4 delinitiativer.

Målgruppe

  • Delinitiativ 1, SamScreen er målrettet personer med type 2-diabetes, som går til kontrol hos egen læge, men som ikke har deltaget i screeningsundersøgelser af fødder (indenfor de seneste 12 mdr.) og øjne (indenfor de seneste 24 mdr.). Indsatsen indeholder tilbud om sammedagsscreening på hospital samt lægefaglig rådgivning til almen praksis.
  • Delinitiativ 2, God(Gen)Start er målrettet personer med type 2-diabetes i almen praksis, der har behov for en fokuseret (gen)start på deres diabetesforløb (behandling og rehabilitering) for at kunne fortsætte behandling i almen praksis. Indsatsen indeholder tilbud om intensiveret, fokuseret forløb på 4-6 måneder på hospital (behandling) og kommune (rehabilitering).
  • Delinitiativ 3A, Hjemmebesøg er målrettet sårbare personer med type 2-diabetes, som hverken deltager i screeningsundersøgelser eller kontrolbesøg i almen praksis. Indsatsen indeholder fodundersøgelse samt blod- og urinprøver i eget hjem ved praktiserende læge eller praksissygeplejerske.
  • Delinitiativ 3B, Sårbare indlagte er målrettet særligt sårbare grupper med diabetes, der er indlagt på hospital pga. anden sygdom, og som er udeblevet fra behandling og undersøgelse hos egen læge og ikke har fået foretaget de rutinemæssige screeningsundersøgelser. Delinitiativet er afsluttet og evalueret.

​​​​Samarbejdspartnere

Bispebjerg-Frederiksberg Hospital, Amager-Hvidovre Hospital, Rigshospitalet, Bornholms Hospital, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Brøndby Kommune, Hvidovre Kommune, Glostrup Kommune, Herle Kommune, Rudersdal Kommune, Gladsaxe Kommune samt udvalgte praktiserende læger i planområderne Byen, Syd og Midt.

Deltagere fra SDCC

​Klinikken – herunder øjenklinik og fodklinik​.

​Projektperiode

2​020-2023.

​Brugerinvolvering

​​Ved opstarten af programmet blev der lavet en brugerundersøgelse af Kompetencecenter for Patientoplevelser (KOPA) "Forebyggende undersøgelser for senkomplikatione - Drivere og barrierer hos personer med type 2-diabetes". 

Der foretages løbende igennem projektet brugertilfredshedsundersøgelser blandt deltagerne, og deltagere involveres derudover i mditvejs- og slutevaluering af projektet.​

Styregruppe

  • Allan Flyvbjerg (SDCC), styregruppeformand
  • Anne Mette Rosenfalck (SDCC)​
  • Dorrit Thorsen (SDCC)
  • Dorthe Goldschmidt (Amager Hvidovre Hospital)​
  • Lisbet Brandi (Nordsjællands Hospital)​.​
  • Ole Snorgaard (Amager Hvidovre Hospital)​
  • Steen Andersen (Bispebjerg Frederiksberg Hospital)

Midtvejsevaluering

Redaktør