Akademi støtter SDCC’s forskning med millioner

Forskere på Steno Diabetes Center Copenhagen modtager 3,3 millioner kroner fra Danish Diabetes Academy. Pengene går til to postdoc-projekter og et gæsteprofessorat.

Danish Diabetes Academy har netop uddelt penge til en lang række projekter, der skal styrke diabetesforskningen i Danmark. Blandt modtagerne er to postdoc-projekter og et gæsteprofessorat på Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC), som i alt støttes med 3,3 millioner kroner.

En af modtagerne er MSc, ph.d. Rasmus Wibæk. Hans postdoc-projekt bygger videre på tidligere studier, som har vist, at lav fødselsvægt og for tidlig fødsel hænger sammen med en forhøjet risiko for at udvikle type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme senere i livet.

”Den korte forklaring er, at organerne kan være mindre hensigtsmæssigt udviklet, når man har en lav vægt ved fødslen, og det betyder, at man er mindre modstandsdygtig over for den påvirkning, som for eksempel usund kost og fysisk inaktivitet kan have på kroppen igennem livet,” forklarer Rasmus Wibæk.

I det nye studie vil han benytte unikke data fra de danske registre til at dykke dybere ned i sammenhængen og blive klogere på, hvad der ellers karakteriserer de personer, som både blev født med lav fødselsvægt og senere har udviklet type 2-diabetes eller hjerte-kar-sygdomme.

”Med de danske registre kan vi følge personer over tid. For eksempel kan vi se på, hvornår man udvikler type 2-diabetes, og om lav fødselsvægt er forbundet med en sværere type 2-diabetessygdom med flere komplikationer sammenlignet med mennesker med type 2-diabetes født med normal fødselsvægt. Dette kan have betydning for, hvornår og hvordan det er bedst at sætte ind med en forebyggelsesindsats,” siger han.

Simpel metode med potentiale

MSc, ph.d. Jonas Salling Quist er den anden postdoc på SDCC, som netop har modtaget penge fra Danish Diabetes Academy. I et igangværende studie undersøger han og kolleger, om personer i høj risiko for type 2-diabetes kan opnå vægttab ved at spise den mad, som de har lyst til, inden for et afgrænset tidsrum på 10 timer i døgnet.

Metoden kaldes for tidsbegrænset spisning, og de foreløbige små studier har vist, at den kan føre til både vægttab og forbedret appetitregulering og stofskifte hos målgruppen. Tidsbegrænset spisning giver god mening, fordi vores stofskifte helt naturligt varierer i løbet af døgnet. Samtidig er fordelen, at den indebærer en relativt simpel livsstilsændring, som potentielt er lettere at fastholde end en restriktiv diæt, hvor man må give afkald på en del af nydelsen ved at spise.

I den traditionelle behandling af type 2-diabetes er det netop et problem, at det kan være svært at opnå og vedligeholde vægttab og en sundere livsstil. Derfor er der behov for nye og overskuelige livsstilsændringer, fortæller Jonas Salling Quist.  

Med det nye projekt vil han og hans kolleger undersøge, om tidsbegrænset spisning har en positiv effekt, hvis det indføres som en del af standardbehandlingen af en gruppe mennesker med type 2-diabetes hen over et år. Derudover vil forskerne forsøge at gøre metoden endnu lettere at føre ud i livet.

”Vi vil inddrage borgere med type 2-diabetes, deres pårørende og sundhedsprofessionelle allerede i designfasen. Ved at gå sådan til værks håber vi, at det bliver lettere for den enkelte borger at implementere og vedligeholde livsstilsændringen. Hvis noget så simpelt som at holde øje med klokken kan være en vej til at opnå vægttab og forbedret blodsukkerregulering, er der et stort perspektiv i metoden. Det er noget, som potentielt kan implementeres alle steder, og som ikke er afhængigt af adgang til bestemte faciliteter eller fødevarer,” siger Jonas Salling Quist.

Sideløbende med dette studie skal han undersøge fødevarepræferencer og fødevarebelønning hos personer med type 2-diabetes. Begrebet fødevarebelønning dækker over den umiddelbare værdi, som vi tillægger en fødevare, og den skal undersøges ved at lade personer med og uden type 2-diabetes gennemføre en computertest, hvor de præsenteres for billeder af mad, der varierer i smag samt fedt- og sukkerindhold. Samtidig måles det emotionelle respons ved at se på testpersonernes øjenbevægelser, svedproduktion og ansigtsudtryk.

Formålet er at undersøge, om personer med type 2-diabetes – bevidst eller ubevidst – foretrækker andre fødevarer sammenlignet med personer uden diabetes.

Gæsteprofessor med viden om spiseforstyrrelser

Endelig har SDCC også modtaget penge til et gæsteprofessorat med fokus på spiseforstyrrelser og type 1-diabetes. Det er Khalida Ismail, professor på King’s College London, som vil gæste SDCC, hvor hun blandt andet skal undersøge forekomst og fordeling af personer med diabetes og spiseforstyrrelser i Danmark.

Khalida Ismail kommer til at være tilknyttet enheden for sundhedsfremme på SDCC. Her fortæller forskningsleder Ingrid Willaing, at gæsteprofessoren også skal arbejde med at udvikle et nyt screenings- og behandlingstilbud i Danmark.

”Da der er meget stor forskel på, hvordan sundhedssystemerne fungerer, kan vi ikke blot tage en model fra England og bruge den her. Først skal vi undersøge, hvordan situationen ser ud herhjemme, og derefter skal vi se på, hvordan vi får et screenings- og behandlingstilbud op at stå,” siger forskningslederen, som fortæller, at Khalida Ismail har en unik erfaring på området.

”Hun er professor i medicin og psykiatri, og hun har stor ekspertise inden for diabetes og spiseforstyrrelser. Særligt har hun udmærket sig ved at oprette en klinik, som behandler personer med kompliceret diabetes og spiseforstyrrelser – og det er der få i verden, der har erfaringer med,” fortæller Ingrid Willaing.

Man kan læse mere om projekterne hos Danish Diabetes Academy.

Rasmus Wibæk (til venstre) og Jonas Salling Quist (til højre) har begge modtaget penge til deres forskning fra Danish Diabetes Academy.

Redaktør