Forskerne ved en del om, hvorfor mange får type 2-diabetes. Men har årsagen til type 2-diabetes mon betydning for sygdomsforløbet og for den behandling, personen med type 2-diabetes skal tilbydes? Det er et af de store spørgsmål, som overlæge, professor og forskningsleder ved Steno Diabetes Center Copenahagen (SDCC), Allan Vaag, håber at være med til at opklare i det storstilede forskningsprojekt "Closing in on sub-segmentation in type 2-diabetes in the Danish nationwide DD2 cohort".
Projektet er femårigt og blev indledt i 2021 med en bevilling på 25 mio. kroner fra Novo Nordisk Fonden i form af det første Steno National Collaborative Grant.
Forudsætningen for et Stenogrant er, som navnet indikerer, at forskningsprojektet er et samarbejde mellem alle fem Stenocentre, og Allan Vaag taler begejstret om netop samarbejdet, der udover de fem Stenocentre også inkluderer Aarhus Universitet og Københavns Universitet.
"Intentionen er, at vi skal have et tæt, videnskabeligt samarbejde, og det er en fantastisk god platform og ekstremt vigtigt for at nå de bedste resultater. De ledende forskere mødes hver anden uge og i stedet for at arbejde i hver vores silo med for eksempel genetik eller medicin, som man sædvanligvis gør, så arbejder vi aktivt på tværs også i bredden, og det er uhyre givtigt", siger Allan Vaag.
Udgangspunktet for forskningsprojektet er at underopdele type 2-diabetes i flere forskellige typer diabetes, som skal bane vejen for en mere individuel behandling. Forskere fra universitetet i Lund har tidligere underinddelt type 2-diabetes, men ifølge Allan Vaag kan der være flere og mere relevante parametre og eventuelt andre kliniske faktorer og/eller biomarkører. Et af parametrene kunne være livet i fostertilstanden.
"Vi ved det ikke, men vores hypotese er, at de personer med type 2-diabetes, som får flest komplikationer og har den dårligste prognose, er dem, som har fået en dårligt start i livet med en meget lav fødselsvægt," siger Allan Vaag.
Lav fødselsvægt kan nemlig betyde, at kroppen lærer at spare på energien og dermed nedsætter personens evne til at omsætte fedt og sukker.
Det mest detaljerede datamateriale i verden
I forskningsprojektet indgår derfor fødselsprotokoller for omkring 10.000 nydiagnostiserede personer med type 2-diabetes fra den store DD2-kohorte (Dansk center for strategisk forskning i type 2-diabetes). DD2-data fra de mange personer rummer også deltagernes arvemasse, deres livshistorik og blodprøver. De mange blodprøver bliver analyseret af CoreLab på SDCC, og Allan Vaag regner med, at 23 biomarkører for de næsten 10.000 mennesker er kortlagt i sommeren 2022.
"Det er vildt tilfredsstillende, at SDCCs laboratorium kan løfte sådan en opgave. Bioanalytikerne er gået til arbejdet med stor entusiasme, og der er indkøbt en robot til at hjælpe, for det er en kæmpemæssig mængde analyser, de skal igennem".
Datamaterialet er det mest detaljerede i verden på personer med type 2-diabetes og målet er, at forskerne i sidste ende ved hjælp af inddelingen af undertyper af type 2-diabetes også vil være i stand til at komme med retningslinjer for, hvilken behandling den enkelte skal have.
"I dag tilbyder vi personer med type 2-diabetes nogenlunde den samme behandling: diæt, motion, metformin og så ellers optrapning af forskellige typer af medicin i henhold til de gældende algoritmer. Vi vil gerne udvikle det system – hvis det er muligt og giver mening", siger Allan Vaag.
Ambitionen er at definere, hvilke personer med diabetes, der får et mildt forløb, og som kan undgå komplikationer. De skal måske kun have fokus på kost og motion. En anden undertype skal måske have den helt store specialist- og medicinpakke.
"Kan vi indkredse og definere det, vil det komme både dem, der har diabetes, behandlerne og sundhedsvæsnet til gode", siger Allan Vaag.