Dansk diabeteskonference med den komplekse diabetespatient for øje

​Hvordan arbejder de praktiserende læger og resten af sundhedssektoren bedst om personen med diabetes, og hvad er den optimale diabetesbehandling? Spørgsmålene og svarene er på programmet ved den største danske diabeteskonference, som finder sted i København 1. november.  

Vent...

Landets førende diabeteslæger, praktiserende læger og andre fagfolk med viden om og interesse i diabetes vil 1. november være samlede under ét tag. Det sker ved den nationale diabeteskonference, som er tilrettelagt af Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) med faglige bidrag fra de øvrige fire Steno Diabetes Centre i Danmark.  

Konferencen spænder bredt fra oplæg om de nyeste behandlingsprincipper for type 1-diabetes og type 2-diabetes til diskussion om, hvordan fremtidens diabetesbehandling kan gøre bedre ved brug af kvalitetsdata.

Der er blandt andet oplæg fra professor og overlæge Marit Eika Jørgensen fra SDCC, som i 2017 kunne påvise, at markant færre danskere end tidligere antaget havde diabetes uden at vide det.  I sit oplæg vil hun fortælle om årsagerne til tallene, og hvem der har ansvaret for et validt diabetesregister.

Klinisk professor Jette Kolding Kristensen fra Aalborg Universitetshospital bidrager med et perspektiv fra de praktiserende lægers mange og varierede udfordringer med diabetesbehandling. 

Konference styrker samarbejdet på tværs

Ulla Bjerre-Christensen, uddannelseschef ved SDCC, er primus motor i tilrettelæggelsen af konferencen:

"Vi samler mange aktører inden for diabetesbehandlingen i Danmark, og Steno Diabetes centrene styrker samarbejdet ved at være fælles om at arrangere en sådan konference. Jeg glæder mig til de faglige diskussioner, og jeg tror på, at dagen kan stimulere vores bestræbelser på at forbedre behandlingen til personer med diabetes".

Konferencen byder desuden på oplæg om komplikationer ved diabetes, hvad health literacy – det engelsksprogede begreb for menneskets egen mulighed at forebygge sygdom og fremme sundhed – kan bruges til i diabetessammenhæng samt oplæg ved Jens Winther fra RKPP om brug fælles af kvalitetsdata til forbedring af livet for personer med diabetes.

 

I løbet af konferencen vil der være faglige workshops, og dagen slutter med en paneldebat, modereret af SDCC-direktør Allan Flyvbjerg, om mulighederne for brug af data.

 

Se konferencesite med program.https://www.sdcc.dk/fagfolk/netvaerk-og-moedefora/Sider/nationalkonference.aspx

 

Kontakt:

 

Uddannelseschef ved SDCC, Ulla Bjerre-Christensen

E-mail: ulla.bjerre-christensen@regionh.dk
M: 30 91 29 16

 

 

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor