Den tværfaglige behandling af personer med type 1-diabetes, som anvender diabetesteknologi, styrkes med ny uddannelse

​Gennemførelsen af et kompetenceudviklingsprogram i diabetesteknologi har givet ernæringsspecialist, Sabine Schade Jacobsen viden om, hvordan hun kan anvende denne teknologi i sin kostvejledning og undervisning af personer med type 1-diabetes, så de kan bruge teknologien aktivt i deres hverdag.

Vent...

​Flere og flere personer med type 1-diabetes får insulinpumpe og blodglukosesensor, ofte kaldet ”sensor” for at opnå en bedre diabetesregulering. Derudover kommer der flere teknologiske hjælpemidler frem, som fx apps til smartphones, der kan være med til at gøre det nemmere at opnå et velreguleret blodsukker.


”Diabetesteknologien har gjort det nemmere for personer med type 1-diabetes at tage mere aktiv del i behandlingen af deres diabetes med justering af deres insulin til måltiderne, og det er jo fantastisk. Men det forudsætter så også, at det tværfaglige team, herunder diætister og ernæringskandidater, er klædt på til opgaven og at de holder sig fagligt ajour på området, så de kan vejlede og undervise i brugen af de teknologiske hjælpemidler på den rigtige måde,” siger ernæringschef Bettina Ewers. ”Derfor har jeg sammen med klinisk diætist Anne Grynnerup Skouboe udviklet et etårigt kompetenceudviklingsprogram i diabetesteknologi for kliniske diætister og ernæringsspecialister, som Sabine er den første, der har gennemgået.” 

En viden som bidrager til at løfte den tværfaglige behandling på Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC), som også drejebogen for SDCC foreskriver.

”Med mine nye kompetencer kan jeg få et større indblik i patientens dagligdag ved hjælp af teknologien f.eks. insulinpumper og sensorer. På baggrund af data fra denne teknologi kan jeg spotte tendenser og mønstre og hjælpe patienten til at få en bedre regulering og hverdag ved at bruge f.eks. en insulinpumpe optimalt - om det er i forbindelse med maden, sport eller andre hverdagssituationer. Med de data og i dialogen med patienten kan vi få rigtig mange ting til at lykkedes ved at nørde lidt med det, og det er fedt! ” fortæller Sabine.
 

”De data om patientens hverdag, som vi kan trække ud af sensoren og insulinpumpen betyder, at jeg kan målrette min vejledning endnu bedre til den enkelte persons situation, ”siger Sabine. ”På den måde kan jeg også bedre støtte patienten i at træffe mere hensigtsmæssige beslutninger i forhold til deres mad, blodsukker og insulin dosering eller på et mere praktisk plan at optimere indstillingerne i pumpens bolusguide, hvis de ikke passer.”

 

SDCC har behandlingsansvaret for 4.300 personer med type 1-diabetes, herunder 1.200 patienter med insulinpumpe og er dermed Skandinaviens største insulinpumpeklinik. Derudover tager SDCC imod alle voksne personer med nykonstateret type 1-diabetes i Region Hovedstaden.


Om kompetenceudviklingsprogrammet

Kompetenceudviklingsprogrammet er et 1-årigt rammeprogram, som er bygget op som en klinisk deltidsuddannelse og baseret på teoretisk, praktisk og erfaringsbaseret viden samt selvstudier. Længden og indholdet tilrettelægges individuelt afhængig af de erfaringer og kompetencer den kliniske diætist eller ernæringskandidat har i forvejen. Efter endt uddannelse er det vigtigt, at man fortsætter med at vedligeholde og opdatere sine diabetesteknologiske kompetencer efter behov.


Programmet er sådan tilrettelagt, at Sabine i begyndelsen primært fulgte og observerede konsultationer f.eks. de tværfaglige konsultationer med sensoraflæsninger og fortolkning af data samt konsultationer og kurser i brug af insulinpumpe og kulhydrattælling. Dette blev med tiden afløst af superviserede konsultationer med den uddannelsesansvarlige og senere selvstændige konsultationer og undervisning. Programmet blev afsluttes med multiple choice test og en mundtlig eksamen.

Programmet er inddelt i tre moduler med fastsatte mål for hver periode:
Modul 1: 6 mdr. i daghospitalet
Modul 2: 4 mdr. i pumpeklinikken
Modul 3: 2 mdr. i type 1-diabetes ambulatoriet
Efter hvert modul evalueres forløbet samt hvorvidt den kliniske diætist/ernæringsspecialist har nået de fastsatte mål. Evalueringen foregår som en kombination af case-baserede opgaver, supervision med den uddannelsesansvarlige, tjeklister, multiple choice test samt uddannelsessamtaler med ernæringschefen.
 
Visionen med kompetenceudviklingsprogrammet er, at det skal videreudvikles på regionalt og nationalt plan som et formaliseret kompetenceudviklingsprogram for alle kliniske diætister og ernæringskandidater, der arbejder med kostbehandling af personer med type 1-diabetes. På den måde vil det være med til at understøtte et ensartet kostbehandlingstilbud af høj kvalitet i hele landet.

 

Vil du vide mere om diabetes teknologi

Hvad er en insulinpumpe?

I behandlingen af type 1-diabetes prøver man at efterligne bugspytkirtlens oprindelige funktioner bedst muligt. Ved behandling med insulinpen får patienten typisk en fast mængde langtidsvirkende insulin (basal insulin) en til to gange om dagen til at dække kroppens basale behov og en varierende mængde hurtigvirkende insulin til måltiderne (bolus insulin). Ved behandling med en insulinpumpe har man pumpen med insulin siddende uden på kroppen og fra den afgives en mindre mængde hurtigtvirkende insulin ind i kroppen døgnet rundt. Pumpen indstilles individuelt til den enkelte patients aktuelle insulinbehov sammen med det tværfaglige behandlerteam. Patienten skal derudover lære at betjene pumpen og justere mængden af insulin i forbindelse med måltider og fysisk aktivitet i løbet af dagen.

En diabetesteknologi diætist og ernæringsspecialist kan hjælpe patienten med at lære at tælle kulhydrater, at beregne den enkelte patients personlige kulhydrat:insulin ratioer baseret på udvalgte data, at indstille pumpens bolusguide, så den afgiver en passende mængde insulin og lære patienten at tage højde for øvrige faktorer i pumpen afhængig af måltidets sammensætning.  Alt sammen for at minimere patientens blodsukker udsving efter måltiderne og medvirke til at optimere langtidsblodsukkeret.

Hvad er en sensor?
Continuous Glucose Monitoring (CGM) også kaldet ”sensor” sidder fast udenpå kroppen og måler glukoseniveauet i underhuden.  Disse CGM målinger giver nogle døgnkurver, som sammen med patientens kostregistreringer kan anvendes til at spore mønstre i glukosesvingninger.

CGM data kan både anvendes diagnostisk i en kortere periode, eller som et permanent hjælpemiddel.

I klinikken kan en sensor i en kort periode bruges til at afdække individuelle udfordringer, så patienten og det tværfaglige behandlerteam får en viden om, hvor der skal sættes ind. Det kunne eksempelvis være i forhold til at ændre insulinregime eller finde et bedre match af insulinmængde i forhold til måltiderne i løbet af døgnet.

En permanent CGM kan anvendes som et fast teknologisk hjælpemiddel for penbehandlede patienter, eller kan tilkobles en insulinpumpe. Med en permanent CGM kan patienten følge glukoseudsvingene over døgnet og handle på dem eller patienten kan indstille CGM’en til at give en alarm, når glukose niveauet er for højt eller for lavt. 

Hvilke andre teknologiske værktøjer findes der?
Der findes efterhånden mange forskellige apps, som giver mulighed for at indsamle og holde styr på data i relation til blodsukkeret, kulhydrattælling, kostplanlægning og registrering af fysisk aktivitet.

Herudover er der kommet flere apps på markedet til penbehandlede patienter, som hjælper med at dosere mængden af insulin til måltiderne - også kaldet en bolusberegner, som fungerer næsten ligesom bolusberegneren i en insulinpumpe. En bolusberegner app kan guide patienten til en mere korrekt mængde hurtigtvirkende insulin til måltidet ved at tage højde for flere faktorer f.eks. korrektion af blodsukkeret inden måltidet, mængden af insulin der skal matche de spiste kulhydrater, den aktive insulin og det ønskede blodsukker niveau efter måltidet.

En diabetesteknologi diætist og ernæringsspecialist kan hjælpe med at indstille bolusberegneren i en insulinpumpe eller app, så den passer bedst muligt til den enkelte patient.

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor