SDCC er stærkt repræsenteret på stor europæisk diabeteskongres

​En lang række forskere fra SDCC deltager og deler deres viden i mere end 25 præsentationer, et symposie og er delvist repræsenteret ved en prisuddeling på en af årets helt store diabeteskongresser, nemlig den europæiske EASD.

Vent...

En af årets helt store diabeteskongresser, EASD – Annual Meeting of the Europeau Association for the Study of Diabetes, er netop gået i gang. SDCC deltager i år med en lang række spændende præsentationer inden for mange aspekter af diabetesområdet. Det er bl.a. forskning om diabetes og hjertekarsygdom, appetitregulering, diæt med lavt indhold af kulhydrater, træning og familiens rolle som støtte til personer med diabetes.

Professor og forskningsleder Peter Rossing holder desuden torsdag en times symposium, hvor han deler sin viden fra det store EU-støttede PRIORITY-studie om personlig medicin til personer med diabetes og nyresygdom.

Derudover bliver professor Filip Krag Knop tildelt Minkowski-prisen. Filip Krag Knop er ansat i en delt stilling, hvor han er 30 pct. i Klinikken og Klinisk Forskning på SDCC og i den øvrige tid i en stilling på Herlev og Gentofte Hospital.


Se oversigt over SDCCs præsentationer
Læs mere om EASD

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor