Fra studentermedhjælper til ph.d.-studerende

​Da Lærke Mygind som ung sociologi-studerende i 2012 trådte ind ad døren til enheden for Sundhedsfremme på SDCC, havde hun ikke forestillet sig, at ansættelsen i den grad ville forme hendes akademiske og professionelle identitet, og at det også var her, at hun seks år senere skulle skrive sin ph.d. Det praksisnære mesteroplæringsforløb hun gennemgik på SDCC, hjalp hende til at finde sin vej som kommende forsker.

Vent...

Steno Diabetes Center var i 2012 en ukendt organisation for de fleste sociologi-studerende, men en privat kontakt gjorde Lærke opmærksom på den relativt nyoprettede Sundhedsfremmeenhed. Hun kontaktede derfor seniorforsker Peter Bentsen i Diabetes Forebyggelse for at høre om et job som studentermedhjælper.  Jobbet fik hun, og siden er Lærke blevet hængende, også mens hun tog sin bachelor- og kandidatuddannelse. Lærke er ikke i tvivl om Stenos betydning for hendes udvikling både på det faglige og personlige plan.

”Den professionelle kultur i Sundhedsfremme er enormt rummelig. Man kan, indenfor rammerne af enhedens overordnede strategi og mål, følge sine egne interesser, og det er enormt motiverende. Jeg har oplevet at få meget ansvar i mit oplæringsforløb, ” siger Lærke, ”og så er jeg meget glad hver dag, jeg skal på arbejde. Jeg glæder mig til at se mine kolleger. Der er en stor grad af tillid i enheden, gruppen og teamet, hvor vi deler idéer, viden og tid med hinanden.”

Et oplæringsforløb med ansvar under supervision

Som studentermedhjælper fik Lærke i begyndelsen afgrænsede opgaver som fx at hjælpe med interviews eller litteratursøgninger. Efterhånden som hun mestrede og leverede på flere og flere opgaver, fik hun større ansvar, fx for et pilotprojekt i relation til PULS-projektet –et samarbejdsprojekt med Experimentarium. Dette er en type opgave, som hun tænker, er lidt utraditionel, især for en bachelorstuderende.

”Piloten indebar en validering af et indendørs tracking-system baseret på Bluetooth, som skulle anvendes til at identificere, hvor børn var fysisk aktive, når de besøgte Experimentarium – et tracking system, der således kunne appliceres i mange andre indendørs kontekster. Det var et vanvittig spændende projekt for mig dengang, fordi jeg i høj grad kunne styre retningen på det, hvilket var både udfordrende og motiverende. Jeg havde selv stor personlig interesse for projektet og fik også mulighed for at publicere på baggrund af resultaterne,  arrangere et symposium og præsentere resultaterne på større konferencer som ECSITE (for museumsforskere og -praktikere),” fortæller Lærke.

Første opgave som nyuddannet sociolog

Efter kandidatuddannelse vandt Diabetes Forebyggelse en opgave, der var blevet udbudt af Friluftrådet om at udarbejde en forskningsoversigt over friluftslivs effekter på sundhed. Lærke var bærende kraft i udarbejdelsen af det vindende tilbud og fik også hovedansvaret for den daglige ledelse af projektet under Peter Bentsens supervision.

”Der kræver mange forskelligartede kompetencer at fungere som forsker i dag, særligt når man, som vi gør i Sundhedsfremme, arbejder anvendelsesorienteret og interventionelt tæt sammen med praksispartnere. Man skal selvfølgelig være dygtig akademisk,  men så er der også alt det udenom, som også skal læres fx at søge midler og kommunikere med fonde og samarbejdspartnere, ” forklarer Lærke, ”der er enorm meget konkurrence og midlertidighed knyttet til at arbejde med forskning, interventioner og implementering, og det skal man opbygge en resiliens omkring og lære at leve med. Jeg lærte meget af at være med i hele processen omkring dette projekt – fra udfærdigelse af tilbud til afslutning af projektet, ikke mindst de udfordringer og muligheder, vi mødte i projektet.”

I dag tager Lærke initiativ til egne opgaver og foreslår ansøgninger til projekter, som Diabetes Forebyggelse kunne byde ind på på lige fod med sine kolleger.

Min ph.d. skal have en betydning for mennesker

Lærke er ikke i tvivl om, at hendes praksisnære mesteroplæringsforløb på SDCC har haft afgørende betydning for udviklingen af hendes identitet som sociolog og hendes valg af ph.d.-projekt.

”Mit forløb på Steno har hjulpet mig til at reflektere over, hvilken ph.d. der er den vigtigste for mig at gennemføre, og hvilken type forskning og hvilke typer af interventioner, som  jeg på sigt ser som meningsfulde at beskæftige mig med,” siger Lærke.

Lærke begynder på sin ph.d. den 1. april, hvor hun er indskrevet på både Københavns Universitet (KU) og Deakin University i Melbourne, Australien, som KU har indgået en aftale med. Lærke bliver således certificeret begge steder.

Lærke skal i sin ph.d. undersøge naturbaseret leg- og pædagogik som ”upstream” sundhedsfremme i en børnehavesetting. Her vil Lærkes særlige fokus ligge på omgivelsernes betydning, og samspillet mellem omgivelser og pædagogik, for de sociale determinanter for social ulighed i sundhed. Dette bygger videre på den forskning, som teamet Børn, Unge og Settings, ledet af Peter Bentsen, har foretaget over de seneste mange år. Empirien skal indsamles både i Australien og i Danmark og vil bl.a. tage udgangspunkt i et eller flere projekter, der udføres i samarbejde med kolleger fra Børn, Unge og Settings. Peter Bentsen kommer til at være medvejleder på projektet.

Fakta

Både bachelor- og kandidatopgaverne havde afsæt i nogle af de igangværende forskningsprojekter i Diabetes Forebyggelse.

  • Bachelor-opgaven havde afsæt i PULS-projektet, hvor Lærke undersøgte sammenhængen mellem Husum-områdets fysiske topologi og mængden af observeret udendørs fysisk aktivitet.
  • Kandidat-opgaven knyttede sig TEACHOUT, hvor Lærke undersøgte effekten af udeskole i naturen på stress blandt skolebørn.
Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor