​​​Direktør for SDCC, Allan Flyvbjerg, viser modellen af SDCC til gæsterne fra Grønland. Den grønlandske sundhedsminister (med hestehale) står i venstre side af billedet ved siden af Allan Flyvbjerg. Foto: Lizette Kabré/SDCC​

Grønlands sundhedsminister tog ny viden med sig hjem

​​En grønlandsk delegation besøgte torsdag SDCC.​ Grønland, der har en høj andel af personer med diabetes, har sit eget Steno Diabetes Center Grønland i Nuuk.​

Vent...

​"Det er god inspiration at være her på SDCC. Vi er udfordret på rigtig mange områder inden for sundhed i Grønland, og det gælder også, når vi tales diabetes," konstaterede Grønlands sundhedsminister Kiista Fencker, da hun tidligere i dag sammen med seks andre i den grønlandske stab var på besøg på SDCC. 

Hun og hendes medarbejdere havde samtaler med direktør Allan Flyvbjerg og blev selvfølgelig også vist rundt på SDCC. Gæsterne fik fortalt om visionerne bag byggeriet og om SDCCs strategi for forebyggelse og behandling af diabetes frem til 2032.

Grønland har sit eget Steno Diabetes Center Grønland, der blev en realitet i juli 2020, og planen er, at centret skal flytte ind i en nybygget 2.500 kvadratmeter stor bygning i tilknytning til Dronning Ingrids Hospital i Nuuk i 2024. Det sker med en del af totalbevillingen på 382 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden til den samlede satsning.

Særlig inuit-genvariant øger​ risikoen for diabetes

P​rofessor ved SDU og deltidsforsker på SDCC, Marit Eika Jørgensen, er forskningsansvarlig overlæge på Steno Diabetes Center Grønland. Hun var i 2014 blev til at udarbejde et genetisk studie, der viste, at op mod fire procent af alle grønlændere har en genvariant i deres arvemateriale, som gør, at de har særligt svært ved at tolerere sukkerholdig mad. Opdagelsen bliver kaldt den særlige inuit-specifikke genvariant.

En befolkningsundersøgelse fra 2018 viste, at 16 procent af alle over 35 år i Grønland har diabetes. Det er mere end dobbelt så høj en an​del af befolkningen som i Danmark.

Der er cirka 1.800 personer med diabetes i Grønland, men Steno Diabetes Center Grønland i Nuuk skal også tage sig af personer med forhøjet blodtryk og kronisk lungesygdom. Som noget særligt for centret i Grønland kræver det heller ikke en henvisning at ko​mme på Steno Diabetes Center Grønland.

"På SDCC kan vi også lære rigtig meget af Steno Diabetes Center Grønland, der blandt andet har stor erfaring og succes med telemedicin og tværsektorielt samarbejde til trods for til tider udtalte udfordringer med personaleressourcer", siger direktør for SDCC, Allan Flyvbjerg.

​I denne artikel indgår oplysninger fra Dagens Medicins artikel "Steno-Center i Grønland favner bredt" fra 10/12 2021​


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor