Hjerterytmen og blodsukkerregulering påvirker hinanden

​Og pulsmåling kan være fremtidig sladrehank om diabetesrisiko. Et nyt studie fra Steno Diabetes Center Copenhagen viser nemlig, at forstyrrelser i hjerterytmen er direkte forbundet med ændringer i glukosestofskiftet. 

Vent...

Ændringer i hjerterytmen kan være forbundet med udviklingen af diabetes. Tidligere har denne sammenhæng ikke været belyst, men nu giver forskning fra Steno Diabetes Center Copenhagen et bud.

”Både hjerterytme og nervesystemet er med til at regulere kroppens organer, herunder også bugspytkirtlen og væv, der lagrer glukose. Vi har vist, hvordan mål for denne nervefunktion er forbundet til processer, der regulere blodsukkeret, før patienter udvikler diabetes” fortæller Christian Stevns Hansen, læge, ph.d. og førsteforfatter på en videnskabelig artikel, der netop er udgivet om forskningen.

”Forskningsresultaterne har sit udspring i undersøgelser på raske personer, der i to minutter har fået målt deres hvilepuls. Over tid har pulsmålingerne så vist sig at give et fingerpeg om skadelige effekter på insulin niveauer og insulin følsomhed, som er forbundet med udviklingen af diabetes ,” fortsætter han.

Resultaterne er uafhængige af andre faktorer, fx overvægt eller lav fysisk aktivitet, og det er ifølge Christian Stevns Hansen vigtigt.

”I fremtiden kan simple analyser af hjerterytmen måske bruges til at finde de personer, der er i risiko for at udvikle diabetes. Bliver de fundet tidligt, vil vi have mulighed for at sætte ind med behandling og dermed måske undgå udviklingen af diabetes-komplikationer,” forklarer han.

Data fra befolkningsundersøgelse

Christian Stevns Hansens forskning bygger på data fra Whitehall II studiet, der er en britisk befolkningsundersøgelse med ca. 10.000 deltagere udført mellem 1985-1988. Studiets resultater har potentiale til at blive omsat til guidelines og kliniske vejledninger. Ifølge Christian Stevns Hansen kræver det dog en række yderligere undersøgelser.

”Det kan fx være et epidemiologisk studie af raske, overvægtige og personer med prædiabetes, hvor man kigger på mere fintfølende og robuste autonome målinger lavet med et Vagus-apparat, der kan måle EKG-signaler gennem håndfladerne, måle hjertefrekvens i hvile, ved dyb vejrtrækning mm. Ultimativt bør man på sigt lave interventions studier på raske med fokus på netop at forbedre mål for den autonome nervefunktion og så derefter se om det kan forebygge diabetes” siger Christian Stevns Hansen. 

Forskningsresultaterne er netop udgivet i en videnskabelig artikel i tidsskriftet Diabetes Care, der udgives af American Diabetes Association.


Om studiet

  • Fakta om studietype og design: Befolkningsundersøgelse 
  • Samarbejdspartnere: National Heart and Lung Institute, Imperial College, London, Steno Diabetes Center Aarhus, Department of Epidemiology and Public Health, University College London, Faculty of Medicine, Semmelweis University, Budapest, Statens Institut for Folkesundhed
  • Finansiering: SDCC
  • Interessekonflikter: Ingen

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor