En insulinpen, flere insulinpumper og sensorer bliver sendt bordet rundt til de 13 lærere og pædagoger, der denne tirsdag formiddag er mødt op på Steno Diabetes Center Copenhagen for at blive klogere på, hvordan de bedst hjælper elever med type 1-diabetes.
Udstyret bliver studeret og mærket på, blandt andet af Imran Yildirim, der er skolelærer på Gungehusskolen i Hvidovre, hvor hun hjælper en dreng i 6. klasse med hans diabetes.
"Det er godt at komme til at vide noget mere om diabetes. Det er en stor tryghed for ham. Jeg vidste for eksempel ikke før i dag, hvad der er højt og lavt blodsukker".
Læringskurven er stejl for de skoleansatte, som i løbet af blot et par timer bliver indført i alt fra diabetesteknologi, til insulinchok, glukagon og kulhydrattælling.
Sygeplejerske Trine Iversen er dagens underviser for pædagoger og lærere i Region Hovedstaden.
"Børn med type 1-diabtes skal spise som alle andre – også når der deles ud i klassen," fortæller sygeplejerske Trine Iversen, der står for dagens kursus.
"Børn med diabetes skal heller ikke efterlades i klassen i spisefrikvarteret. Derfor er det en god idé, hvis barnet kan måle blodsukker og tage insulin i den sidste del af timen op til spisefrikvarteret. Det er også vigtigt ikke at tage mobiltelefonen fra et barn med diabetes, for barnet er afhængig af telefonen til at måle blodsukkeret," siger hun.
Imran kan fortælle, at kammeraterne til drengen med diabetes på hendes skole heldigvis er rigtig gode til at hjælpe, når de voksne bliver i tvivl.
"De er meget opmærksomme og søde og siger for eksempel til vikarer, at han har diabetes og gerne må have sin mobiltelefon på sig".
For lærer Helle V. Nielsen er det helt nyt at skulle forholde sig til en elev med type 1-diabetes.
For Imrans kollega Helle V. Nielsen er det første gang, hun stifter bekendtskab med diabetes. Hendes rolle som støtte til drengen med diabetes er helt ny.
"Jeg bliver en smule forpustet af at høre alt det her. Det er et stort ansvar at skulle påtage sig, men det er dejligt, at sygeplejersken siger, at vi gør det så godt, vi kan. At det, man ikke ved, spørger man forældrene om."
Evnen til at lære bliver nedsat
Sygeplejerske Trine Iversen fortæller også, at "i de mindre klasser og i børnehaver skal man fortælle, at diabetes ikke smitter. Ellers går snakken blandt børnene."
Egentlig ville Trine gerne tage ud på skoler og i institutioner og fortælle om diabetes med det enkelte barn som udgangspunkt, men med cirka 150 nye børn hvert år, er der ikke tid.
"Derfor er de her kurser nødvendige, for vi har desværre ikke mulighed for at komme rundt på alle skoler og institutioner, når et barn får konstateret type 1-dibetes, selv om vi gerne ville. Alene i sidste uge fik vi seks nye børn," siger hun.
I alt går der cirka 900 børn og unge på Steno i København, som dermed er langt det største børne- og ungeambulatorium herhjemme.
Pædagog Emilie Bruun fra Kirkebjerg SKole i Vanløse er udnævnt som "medicinmakker" for to børn med type 1-diabetes.
Når et barn i Region Hovedstaden får konstateret type 1-diabetes, bliver barnet typisk indlagt på Herlev Hospital, som ligger lige ved siden af Steno Diabetes Center Copenhagen. Her er en lærer tilknyttet, som efterfølgende tager med ud i elevens klasse og fortæller om diabetes, hvis barnet og familien ønsker det.
Pædagoger og lærere er også altid velkomne til at kontakte behandlerne på Steno understreger sygeplejerske Trine Iversen:
"For I skal jo også vide, at hvis et barn har højt blodsukker i lang tid, så nedsætter det deres koncentrationsevne og dermed deres evne til at lære", siger hun.
Tilbage til ledelsen
Der bliver taget notater og stillet spørgsmål.
Pædagog Emilie Bruun fra Kirkebjerg Skole i Vanløse er udnævnt som "medicinmakker" for to børn med type 1-diabetes og fortæller, at hun nemt får gået de obligatoriske 8.000-10.000 skridt om dagen, når hun skal finde de to børn i to forskellige klasser.
"Jeg er der, så lærerne kan fokusere på undervisningen. For eksempel laver jeg madpakketjek om morgenen med den ene elev og laver kulhydrat-udregningerne på forhånd inden spisefrikvarteret. Jeg synes ikke, det er et problem at give insulin, men at vurdere hvor meget eller hvor lidt, der skal gives – det er det sværeste, synes jeg."
Lærer Johanna Simonsen diskuterer med sine kolleger, hvad de skal fortælle ledelsen på Skolen ved Bülowsvej på Frederiksberg efter endt kursus.
Kurset er ved at være forbi, men to lærere og to pædagoger fra Skolen ved Bülowsvej på Frederiksberg sidder stadig og diskuterer og spørger Trine Iversen til råds. De vil nu tage tilbage til skolen og få det bedste fundament for at hjælpe en dreng med type 1-diabetes.
"Kurset gør os i stand til at gå tilbage til ledelsen og fortælle, hvad der er brug for, hvis vi skal få det til at fungere i det daglige. Det er os som lærere og pædagoger, der står med det praktiske ansvar, men vi har brug for opbakning og støtte fra ledelsen", konstaterer lærer Johanna Simonsen.