SDCC-forsker med i internationalt projekt om at skabe en effektiv kunstig bugspytkirtel

​Målet er at udvikle en infusionspumpe, der indeholder både insulin og glukagon samt er programmeret med en algoritme, der selv foreslår dosering. Lykkes projektet, kan det blive et gennembrud i diabetesbehandlingen.

Vent...

En algoritme, der kan programmere insulinpumpen til selv at doserer og forebygge højt blodsukker og et nyt glukagonpræparat, der er stabilt og opløseligt. Det er basiselementerne i et nyt forskningsprojekt, der sigter mod at udvikle en kunstig bugspytkirtel.
Bag forskningen står en stor, international gruppe, der bl.a. tæller Ajenthen Ranjan, læge, ph.d. og ansat i forskningsgruppen Diabetes Teknologi på Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC).

”Den mest avancerede teknologi for personer med type 1-diabetes er i dag en insulinpumpe med et hybrid closed loop-system. Dvs. der er en glukosesensor, der  måler blodsukkeret og en algoritme i pumpen, der enten slukker for tilførslen af insulin ved lavt blodsukker eller skruer op for dosis ved højt blodsukker,” forklarer Ajenthen Ranjan.

”I vores forskning udbygger vi teknologien ved at videreudvikle algoritmen, så den også indeholder dosering af glukagon til lavt blodsukker. Dvs. at algoritmen kan skelne mellem, hvornår der skal doseres insulin, slukkes for insulinen eller, hvornår der skal doseres glukagon for lavt blodsukker,” fortsætter han.

Algoritmen er udarbejdet i samarbejdet med Danmarks Tekniske Universitet, og Ajenthen Ranjan har tidligere forsket i, hvordan glukagon i små doser kan erstatte juice, druesukker, frugt eller andre hurtige kulhydrater til at øge et lavt blodsukker.

Ny type glukagon

Algoritmen med mulighed for at dosere både insulin og glukagon er blevet aktuel, fordi der er udviklet et nyt glukagonprodukt, der er stabilt flydende og kan doseres på samme måde som insulin. De tidligere glukagonprodukter har bestået af et pulver og en væske, der skal blandes umiddelbart inden dosering.
Det nye glukagonprodukt og algoritmen kan betyde, at en fremtidig pumpe vil indeholde både et reservoir til insulin og et reservoir til glukagon.

”Lykkes projektet, vil det være en stor fordel for personer med type 1-diabetes. De bliver aflastet i deres konstante job med at holde styr på blodsukker og vurdere, om der er behov for ekstra insulin eller for at spise kulhydrater. Det vil give en hel anden frihed og gøre det lettere at dyrke sport samt give en bedre nattesøvn,” siger Ajenthen Ranjan.

Ud over den automatiske dosering af glukagon via en pumpe arbejder projektet også med manuel dosering, hvor personer med type 1-diabetes i penbehandling eller pumpebehandling uden sensor kan bruge en lille ’snack-pen’ med glukagon.
”Glukagon har også den fordel, at det ikke indeholder kalorier og dermed – måske – kan bidrage til at forebygge overvægt,” siger Ajenthen Ranjan.

Ajenthen Ranjan får hjælp til forskningen af en række forsøgsdeltagere. Her teste en gruppe deltager den automatiske dosering af glukagon og insulin via algoritme og pumpe i et 33-timers overvåget forsøg på hospitalet. En anden gruppe tester den manuelle dosering af glukagon med pen i et fire-ugers forsøg uden for hospitalet.


Bag om forskningen

Ajenthen Ranjan udfører forskningen som en del af sit post.doc-forløb, hvor Danish Diabetes Academy har bevilliget 1,2 mio. kr. over de næste to år. Post.doc-forskningen ligger i umiddelbar forlængelse af hans ph.d., der viste, at lavdosis glukagon kan være et effektivt alternativ til fx druesukker, juice eller frugt for at hæve et lavt blodsukker.
Samtidig har han sammen med Danmarks Tekniske Universitet arbejdet med en algoritme til insulinpumper, så pumpe og glukosesensor sammen udgør et closed loop med automatisk regulering af højt blodsukker.
Ajenthen Ranjan og SDCC er en del af en del af en stor, international gruppe, der samarbejder om projektet. De øvrige parter er Harvard Medical School, Massachusetts General Hospital, Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet, Herlev Hospital og Zealand Pharma A/S.

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor