​Den lille seddel, som jordemoderen udfylder med vægt og længde på den nyfødte baby efter fødslen, kan i fremtiden komme til at spille en vigtig rolle i forebyggelsen af type 2-diabetes.

To danske studier netop offentliggjort i det ansete videnskabelige tidsskrift Diabetologia viser nemlig en stærk sammenhæng mellem en lav fødselsvægt og udvikling af type 2-diabetes samt komplikationer til diabetes og udvikling af øvrige sygdomme.

Overlæge på Steno Diabetes Center Copenhagen, Allan Vaag, der også er professor på Lunds Universitet, har i mere end 25 år forsket i netop sammenhængen mellem fødselsvægt og udviklingen af type 2-diabetes, men er sammen med sine forskerkolleger alligevel overrasket over så tydeligt at have fundet en ny risikomarkør for den folkesygdom, som flere end 300.000 danskere lever med:

"Jeg har længe troet på en sammenhæng, men er forbløffet over resultaterne, som er helt entydige og klare: Jo lavere fødselsvægt, jo større er risikoen for at få type 2-diabetes. Fødselsvægt viser sig at være en selvstændig risikofaktor på linje med din genetik og din familiehistorie, hvilket er helt ny og banebrydende viden," siger Allan Vaag.

Resultaterne fra de to studier viser en klar lineær udvikling: Jo mindre baby, jo større risiko for type 2-diabetes.

Data fra jordemoderprotokoller

Førsteforfatteren på det ene studie, ph.d. og postdoc Rasmus Wibæk på Steno Diabetes Center Copenhagen er mindst ligeså forbløffet over det overbevisende resultat:

"I samtlige analyser, jeg har sat op, har der været en meget konsistent og højere risiko for type 2-diabetes ved lavere fødselsvægt, og det er tilfældet, selv om jeg har justeret for kendte risikofaktorer som genetik og overvægt. Det mest bemærkelsesværdige er, synes jeg, at for hver gang din fødselsvægt øges med ét kilo, falder din risiko for at udvikle type 2-diabetes med 40 procent. Det er en ret markant effekt," konstaterer Rasmus Wibæk.

Rasmus Wibæk hæfter sig også ved de solide data, der er brugt i studiet, hvor oplysninger fra jordemoderprotokoller helt tilbage fra før Anden Verdenskrig indgår.  I alt indgår oplysninger fra 4.590 voksne født i årene mellem 1939 og 1971.  Deltagerne er udtrukket fra Inter99-undersøgelsen (se faktaboks under artiklen) og fulgt i op mod 20 år frem til 2020. I denne periode udviklede 492 type 2-diabetes og forekomsten var altså markant højere blandt personer med lavere fødselsvægt.

"Det er fascinerende, at vi har de gamle jordemoderprotokoller, som er registreret så lang tid tilbage. Det er meget betydningsfulde data, vi har både fra Inter99, de danske registre i det hele taget og så protokollerne fra Rigsarkivet. Det er værd at bemærke, at ikke mange blev født med en fødselsvægt på over 4,5 kilo dengang.  Derfor kan vi ikke sige klart, om meget store babyer er beskyttet mod type 2-diabetes eller det modsatte. Den gennemsnitlige fødselsvægt, som herhjemme er omkring 3,4 kilo, er i virkeligheden nok meget ideel, selv om vi kan se i vores kohorte, at jo højere fødselsvægt, jo mindre type 2-diabetes som voksen," siger Rasmus Wibæk.

Yngre og slankere, men mere syge

Det andet danske studie tyder imidlertid på, at endog meget store babyer er godt polstrerede til at imødegå sygdomme som voksne – og at de små babyer er dårligere stillet.

 I studiet, der bygger på DD2-data (se faktaboks under artiklen) med 6.866 danskere, der for nylig alle har fået konstateret type 2-diabetes, har deltagerne vejet helt ned til 1 kilo og helt op til 6 kilo, da de blev født. Gennemsnitsalderen for deltagerne er 62 år, og det viser sig, at jo mindre deltagerne vejede, da de blev født, jo tidligere fik de type 2-diabetes. Og omvendt.

"En person, der som nyfødt vejede 2,5 kilo, får diabetesdiagnosen syv år tidligere end en person, der vejede 4,5 kilo ved fødslen. Det er virkelig en markant forskel og meget usædvanligt at se så tydelige forskelle i et studie," forklarer læge og ph.d. på Steno Diabetes Center Copenhagen, Aleksander Lühr Hansen, der er førsteforfatter på studiet.

Selv om personerne med den lavere fødselsvægt er markant yngre, når de får type 2-diabetes, er de tilsyneladende mere syge end dem, der fik type 2-diabetes i en senere alder og som var tungere ved fødslen. De får mere medicin mod forhøjet blodtryk og mere blodsukkersænkende medicin og døjer også mere med lungesygdomme.

"Alt sammen tyder det på, at type 2-diabetes manifesterer sig mere alvorligt hos dem med lav fødselsvægt end hos dem med en højere fødselsvægt," siger Aleksander Lühr Hansen.

Hvad er forklaringen?

Men hvorfor kan mon en lav fødselsvægt betyde, at man er mere udsat for at udvikle type 2-diabetes kombineret med flere andre sygdomme – og i en tidligere alder, selv om man kun er moderat overvægtig?

Infektioner, rygning og dårlig ernæring hos den gravide kan være med til at give baby en lav fødselsvægt på grund af utilstrækkelig næring til fostret. Derfor sker der en manglende modning af nogle af organerne. Det kan f.eks. gælde for bugspytkirtlen, der producerer insulin, men det kan også være tilfældet med fedtvævet, musklerne, tarmene, leveren, hjertet og hjernen, forklarer professor og overlæge Allan Vaag.

 "Er du født med en lav fødselsvægt, kan du vitterligt ikke tåle at blive overvægtig", konkluderer overlæge på Steno Diabetes Center Copenhagen, Allan Vaag, der er vejleder på begge de nyligt offentliggjorte studier og som i mere end 25 år har forsket i sammenhængen mellem type 2-diabetes og fødselsvægt.

"Kroppen kan have svært ved at håndtere store mængder af mad, fordi den ikke har lært det fra starten ganske enkelt," siger han og argumenterer for, at konsekvensen af de nye fund bør være, at fødselsvægt indgår som en ny risikofaktor for udvikling af type 2-diabetes og for mere individuel og intensiv behandling af personer med type 2-diabetes, der havde en lav fødselsvægt.​

Ny risikofaktor på linje med arvelighed

Hidtil har behandlere og forskere koncentreret sig om arvelighed, altså det genetiske ophav, om livsstil og overvægt. Overvægt er stadig den altafgørende og udløsende faktor til type 2-diabetes, men fødselsvægt ser ud til at have samme betydning for udviklingen af type 2-diabetes som de gener, man har fået med sig af sine forældre.

"Vi skal derfor bruge den her viden til at forebygge. Er du født med en lav fødselsvægt, kan du vitterligt ikke tåle at blive overvægtig, for du får type 2-diabetes med en meget lavere grad af overvægt end andre, og du risikerer en mere alvorlig sygdomsudvikling. Til gengæld kan vi også sige, at har du en lav fødselsvægt og holder dig slank hele livet, har du ikke den samme risiko for at få type 2-diabetes eller du får måske type 2-diabetes, men først når du er blevet rigtig gammel, og så er det ikke rigtigt et problem længere, " siger Allan Vaag, der forestiller sig, at vi alle på et tidspunkt skal kunne få adgang til vores jordemoderprotokol, hvis vi da ikke selv har den lille seddel, som vores forældre fik ved fødslen med oplysninger om vores længde og vægt.

Allan Vaag lægger op til, at verdenssundhedsorganisationen WHO skal have fødselsvægt med som et nyt screeningskriterium for type 2-diabetes.

"Vi kan ikke længere ignorere den føtale komponent, det viser de her to studier med al tydelighed," siger han.

Fødselsvægts betydning for andre sygdomme

Direktør for Steno Diabetes Center Copenhagen, Magnus T. Jensen, vurderer, at man er nået en vigtig milepæl, når det gælder forståelsen af udvikling af type 2-diabetes og lægger sammen med forskerne op til, at  lav fødselsvægt bør overvejes som en ekstra og ny risikomarkør for udviklingen af type 2-diabetes. Den officielle definition af lav fødselsvægt er under 2,5 kilo. I det ene studie er dog her benyttet en grænse på 3 kilo og under.

​"Studiernes fund lægger op til, at fødselsvægt bør indgå i en risikoestimering for udvikling af type 2-diabetes. Samtidig tyder det også på, at lav fødselsvægt måske giver en anden og mere kompliceret form for diabetes end ved de typiske risikofaktorer. Perspektiverne er, at vi formentlig i fremtiden både kan identificere, forebygge og give mere præcis medicinsk behandling, når vi kender mere til de bagvedliggende årsager. Samtidig vil det også være naturligt at undersøge, om lav fødselsvægt disponerer til andre sygdomme senere i livet, for eksempel hjertekarsygdom," siger direktør Magnus T. Jensen, direktør for Steno Diabetes Center Copenhagen.

Netop fødselsvægtens betydning for udvikling af hjertekarsygdom er forskerne bag artiklerne nu i gang med at besvare og resultaterne forventes at udkomme i slutningen af året. Personer født med en lav fødselsvægt får nemlig typisk også en mere kompliceret type 2-diabetes med behov for mere medicin mod forhøjet blodtryk og andre hjertekarsygdomme end andre med type 2-diabetes, som var tungere, da de blev født.

Den opløftende nyhed er dog, at hvis man med en lav fødselsvægt i bagagen bevarer den slanke linje som voksen, er risikoen for at udvikle type 2-diabetes næsten den samme som for andre.

"Det her handler om sundhed og livskvalitet, og det handler også om ulighed i sundhed. Det står klart med de her to studier, at fosterlivet har en hidtil ikke anerkendt stor betydning for, hvordan vores helbred udvikler sig og at det langt fra kun har noget at gøre med den livsstil, den enkelte fører, med også hvordan vi som samfund strukturerer vores sundhedsindsatser," siger Magnus T. Jensen.​