Seniorforsker valgt til formand-elect i Dansk Selskab for Folkesundhed

​Valget betyder, at Nana Folmann Hempler fra Steno Diabetes Center Copenhagen om to år indtræder som formand for bestyrelsen.

Vent...

Seniorforsker og teamleder Nana Folmann Hempler fra Diabetes Management Forskning på Steno DIabetes Center Copenhagen (SDCC) er netop valgt som formand-elect for bestyrelsen i Dansk Selskab for Folkesundhed. Valget betyder, at hun om to år indtræder som formand.

”Sammen med den øvrige bestyrelse vil jeg gerne arbejde for at sætte spot på metoder til at fremme befolkningens sundhed, og som formand-elect vil jeg særligt fokusere på forbedring af vilkårene for udsatte grupper,” siger Nana Folmann Hempler.

”Jeg er optaget af, hvordan vi kan indrette sundhedssystemet, så det tilgodeser menneskers behov – især mennesker som ikke nås med vanlige sundhedsaktiviteter og -budskaber,” fortsætter hun.

Dansk Selskab for Folkesundhed arbejder særligt med samarbejde på tværs af forskning, praksis og uddannelse, hvilket også repræsenterer den måde, som Nana Folmann Hempler selv arbejder med interventionsudvikling i sit daglige arbejde på SDCC.

Formand for Dansk Selskab for Folkesundhed er sektionschef Ulla Toft,
Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, Region Hovedstaden
 
Se bestyrelsen og læs mere om Dansk Selskab for Folkesundhed.

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor