Novo Nordisk Fonden uddeler millionbevillinger til diabetesforskning

​Tre forskningsprojekter fra Steno Diabetes Center Copenhagen får samlet 13,5 mio. kr fra Steno Collaborative Grants. Bevillingerne skal bruges til at fastholde diabetesforskningen i høj international klasse.

Vent...

​Forskning i sundhedsfremme, i diabetisk nyresygdom og i graviditet og type 1-diabetes er blandt modtagerne af Novo Nordisk Fondens Steno Collaborative Grants, som netop er uddelt.

I alt får de tre forskningsprojekter fra Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) 13,5 mio. kr. Hertil kommer, at SDCC er medmodtager på tre projekter sammen med Steno Diabetes Center Aarhus, Steno Diabetes Center Nordjylland og Rigshospitalet til i alt 20 mio. kr.

Novo Nordisk Fonden uddeler Steno Collaborative Grants for at styrke og løfte den danske diabetesforskning og støtte samarbejdet på tværs af landets forskningsgrupper. I alt uddeler Novo Nordisk Fonden Steno Collaborative Grants for 50 mio. kr.

"Det er et stærkt felt, som modtager Steno Collaborative Grants i år, og det er meget opløftende at se diversiteten i forskningsprojekterne, som blomstrer på tværs af landet", siger centerdirektør ved SDCC, Allan Flyvbjerg. Han hæfter sig ved, at projektet, som løber med den største bevilling på SDCC, er forskning i sundhedsfremme, som skal mindske ulighed i social sundhed.

"Det er forskning, der er så tæt på borgeren, som det næsten kan komme. Vi er meget glade og taknemmelige for bevillingerne, der gør det muligt at bedrive forskning i topklasse, som kommer personer med diabetes til gavn", siger Allan Flyvbjerg.

SDCC modtager Steno Collaborative Grants til følgende projekter:

  • Tingbjerg Changing Diabetes/seniorforsker Paul Bloch. Bevilling: 6.6 mio. kr.
  • Maternal Microchimerism and type 1 diabetes/professor Flemming Pociot. Bevilling: 2.569.807 kr.
  • Re-evaluating albuminuria in diabetes: from patient genotyping to functional validation/Seniorforsker Tarun Veer Singh Ahluwalia. Bevilling: 4.361.951 kr.

SDCC er medmodtager på følgende projekter:

  • Vagus nerve stimulation for treatment of complications to autonomic neuropathy in type 2 diabetes Bevilling (SDCN): 10.270.471 kr.
  • Optimizing retinopathy screening in Denmark (Rigshospital, Department of Ophtalmology). Bevilling: 5.359.000 kr.
  • Exploring novel risk markers and potential treatment targets for neuropathic pain in type 1 diabetes (SDCA). : Bevilling: 4.378.100 kr.

Se listen over modtagere af Steno Grants her.

Kontakt

Centerdirektør Allan Flyvbjerg
M: 51779548
allan.flyvbjerg@regionh.dk

 

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor