​Hvad har mon størst betydning for at få et velreguleret langtidsblodsukker, når man bruger insulinpumpe?  

Det spørgsmål har forskere på Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) og Hillerød Hospital undersøgt på baggrund af en stor spørgeskemaundersøgelse blandt 770 personer i Region Hovedstaden, som bruger insulinpumpe.

Helt konkret har de spurgt til, hvordan man bruger sin pumpe og derefter sammenholdt det med personens langtidsblodsukker (HbA1c).

"Når man lever med type 1-diabetes, er der utroligt mange ting, man skal overveje i forhold til at regulere blodsukkeret. Undersøgelsen kan give os et praj om, hvad der har mest betydning, og hvad det vil være godt at prioritere, når man bruger insulinpumpe," fortæller Karen Rytter, diabetessygeplejerske og ph.d.-studerende på Steno Diabetes Center Copenhagen.

Studiet et netop publiceret i Diabetic Medicine​.

Godt at justere pumpen selv

Det nok mest overraskende resultat i undersøgelsen er, at personer, som på eget initiativ går ind og justerer på insulinpumpens grundindstillinger, generelt har et lavere langtidsblodsukker.

Helt konkret var det 6 mmol/mol lavere hos personer, der primært selv justerede insulinpumpen, sammenlignet med dem, som svarede, at kun behandleren justerede pumpen.

For personer, der nogle gange justerede pumpen, var forskellen 3 mmol/mol sammenlignet med dem, som ikke selv justerede.

"Hvis du ofte oplever for høje eller for lave blodsukre, og du ser et mønster i det, kan det være en rigtig god idé at lære selv at justere på din insulinpumpes grundindstillinger. Det giver god mening, når man tænker på, hvor sjældent du sidder over for din behandler. Det sker måske i 30 minutter tre gange om året, men det kan sagtens være relevant at justere indstillingerne oftere," siger Karen Rytter.

Forskellige indstillinger undersøgt

Karen Rytter fortæller, at større forandringer i hverdagslivet især kan give anledning til at kigge på pumpens indstillinger. Det kan for eksempel være et jobskifte, en flytning, familieforøgelse eller andre forhold, der kan bryde op i hverdagens rutiner. Basalraten, kulhydratforholdet eller insulinfølsomheden er nogle af de grundindstillinger, som det kan være godt at kigge på.

Forskerne spurgte også, om man anvendte særlige bolustyper (kombineret/forlænget bolus) og midlertidig basal. Umiddelbart fandt de ingen sammenhæng med langtidsprøven her.

"Det kan sagtens være, at det har en betydning, selvom vi ikke så det i undersøgelsen. Andre studier, hvor man har sammenholdt brugen af for eksempel kombineret bolus ved fedtrige og proteinrige måltider, viser et mere stabilt blodsukker efter maden, målt på sensordata," siger Karen Rytter.

Må jeg godt selv?

Er man usikker eller nervøs ved at justere sine pumpeindstillinger, opfordrer Karen Rytter til, at man kontakter sin behandler.

"Jeg har hørt folk sige, at de opfattede det som behandlerens rolle at indstille på pumpen. De har måske været usikre på, om de havde lov til at selv at gøre det, og om de kunne finde ud af det. Andre har fortalt, at de ikke turde sige til behandleren, at de havde ændret indstillinger på pumpen – for hvad nu, hvis I blev sure?" siger hun.

"Som behandlere skal vi måske blive bedre til at tale om forventninger og roller – og være klar til at tilbyde hjælp og støtte, når man gerne selv vil justere på sin pumpe."

Karen Rytter understreger dog, at hvis det opleves uoverskueligt og man ikke har lyst til at indstille pumpen selv, er det ganske fint blot at kontakte sin behandler for hjælp til justering, hvis behovet opstår.

"Det er vigtigt, at overskuddet og lysten er til det. Det kommer naturligvis i første række," siger forskeren, der sammen med sine kolleger er i gang med at udvikle et nyt efteruddannelsestilbud henvendt til alle, som står over for at skifte pumpe.

Tilbuddet skal netop klæde deltagerne på til at få mest muligt ud af pumpen.

Sætskift og måltidsinsulin

I spørgeskemaundersøgelsen afdækkede forskerne også andre områder, hvor man potentielt kan sætte ind.

For eksempel kunne forskerne finde et lavere langtidsblodsukker hos de personer, som skiftede infusionssæt lige så ofte som anbefalet.

"På SDCC anbefaler vi, at man skifter infusionssæt hver tredje dag - eller to gange om ugen, hvis man har brug for faste ugedage. Vi kiggede derfor på dem, der angav at skifte inden for 1-4 dage. De havde en langtidsprøve, der var 5 mmol lavere sammenlignet med dem, der angav sætskift inden for i 5-10 dage.  Men skift på fjerdedagen er faktisk for sent, hvis vi tager undersøgelsens resultater i betragtning," siger Karen Rytter og forklarer, at langtidsprøven steg lidt, for hver eneste dag sættet sad længere på fra tredjedagen.

Undersøgelsen viste også en stor sammenhæng med et forhøjet langtidsblodsukker, hvis man ofte glemte bolus. Til gengæld havde man et lavere langtidsblodsukker, hvis man huskede at tage bolusinsulin før måltidet – gerne 10-15 minutter før.

"Disse resultater er nok mindre overraskende, da vi også kender sammenhængen fra penbehandling. Ikke desto mindre understreger undersøgelsen, at det kan være et godt sted at sætte ind, hvis man gerne vil have en lavere langtidsprøve," siger Karen Rytter.