Inden ny medicin kommer på markedet, kræver det store, kliniske forsøg, som sikrer, at medicinen virker, og at den sikker at bruge. Alligevel er der én gruppe, som ofte bliver overset i studierne.

”Ældre mennesker over 70 år er underrepræsenterede i kliniske forsøg, og derfor ved vi alt for lidt om virkningen af medicin hos denne gruppe,” forklarer Vanja Kosjerina, læge og ph.d.-studerende på Steno Diabetes Center Copenhagen.

I denne uge præsenterer hun et nyt studie, som sætter fokus på ældre, og hvordan de nyeste diabetesmediciner virker på dem. Det sker på den europæiske diabeteskonference EASD i Hamborg.

Hvorfor overser vi de ældre?​

Ifølge Vanja Kosjerina er der flere grunde til, at de ældre over 70 år flyver under radaren i de store, kliniske studier.

En forklaring er, at de generelt har flere forskellige sygdomme, og nogle har en kortere forventet levetid end studierne kræver. Det kan betyde, at de ikke er egnede til at indgå i studierne.

En anden vigtig forklaring er, at nogle ældre mennesker mangler det overskud og de ressourcer, som det kræver at indgå i et klinisk forsøg.

”Deltagelse kræver, at man ret ofte skal møde op, få taget blodprøver og modtage medicin. Er man svagtseende, dårligt gående, eller har man i forvejen mange aftaler med sundhedsvæsenet, kan det være svært at finde kræfterne til de ekstra besøg,” siger Vanja Kosjerina.

Et fordrejet billede​​

Hun understreger, at personer over 70 år med type 2-diabetes naturligvis er lige så forskellige som alle andre, og at nogle har flere ressourcer og færre sygdomme end andre. Men netop dette kan være medvirkende til at skabe en bias, når de ældre endelig indgår i kliniske forsøg, forklarer hun:

”De, som har overskuddet til det, er også tit de mest raske biologisk set. Derfor repræsenterer de ikke hele gruppen af personer over 70 år.”

For at skabe et mere repræsentativt billede er Vanja Kosjerina i sit studie gået anderledes til værks. 

Simulation med registerdata​

I stedet for at lave et klinisk forsøg, hvor deltagere melder sig til at tage medicin og blive fulgt i en længere periode, har hun brugt data fra de danske registre. Studiet forsøger på den måde at simulere et klinisk studie med bagudrettede data og hjælp fra adskillige statistiske og epidemiologiske metoder.

I alt indgik 37.493 personer med type 2-diabetes over 70 år i undersøgelsen. 

Her blev de ældres risiko for hjerteanfald, slagtilfælde og død sammenlignet, afhængig af hvilken medicin de tog for deres type 2-diabetes.

Hvad viste studiet?​

Studiet undersøgte de tre nyeste lægemiddelgrupper: SGLT2-hæmmere, GLP1-analoger og DPP4-hæmmere.

De indledende resultater viser, at de to førstnævnte i højere udstrækning beskytter mod hjerteanfald, slagtilfælde og død end DPP4-hæmmere.

Resultatet er helt i tråd med de kliniske studier på området, som undersøger virkningen på tværs af aldersgrupper.

Et skridt imod skræddersyet behandling​

Nok så interessant er det, at Vanja Kosjerina også kan se i studiet, hvornår den beskyttende effekt af medicinen begynder at flade ud.

”Det sker, omkring når man har rundet de 85 år, hvor de tre mediciner har lige god effekt. Det er dog vigtigt at understrege, at medicinerne også kan gives af en række andre grunde, og derfor kan man ikke sige, at de aldrig skal bruges efter 85-årsalderen,” siger Vanja Kosjerina.

”Studiet bringer os et skridt tættere på at forstå, hvornår det giver mening at give denne medicin til ældre. Dermed kommer vi også ét skridt tættere på en mere skræddersyet, individualiseret behandling, som er tilpasset den enkeltes behov, siger hun.