Diabetes kræver opmærksomhed døgnet rundt, og personen med diabetes er det meste af tiden alene om behandlingen i et komplekst samspil mellem mad, motion og medicin – foruden hormoner, humør, følelser og alt muligt andet, der har indflydelse på blodsukkeret i hverdagen. Man kan føle sig magtesløs og måske udvikle diabetes-stress.
Nye værktøjer og metoder udviklet ved Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) skal nu hjælpe personer med diabetes og deres behandlere med at forebygge, screene og håndtere diabetes-stress.
"Det kan være en barriere for personer med diabetes og behandlerne, hvis ingen af dem ved, hvordan man afhjælper diabetes-stress, men det ved de nu. Nu er der formuleret konkrete, relevante spørgsmål og en metode til at komme i dialog om problemerne. Det er vigtigt at sætte bekymringerne i perspektiv. Hvis komplikationer udgør en voldsom bekymring, kan det være en hjælp at sætte tal på den reelle risiko. Taler man med andre, der har samme bekymringer som en selv, er det også med til at normalisere bekymringerne, og det er det vigtigt, siger forskningsleder i Diabetes Managementforskning, Sundhedsfremmeforskning, SDCC, professor Ingrid Willaing.
Diabetes Managementforskning har i samarbejde med engagerede brugere og diabetessygeplejersker udviklet en række dialogværktøjer, der kan bruges ved gruppesamtaler. Post doc Vibeke Stenov har stået i spidsen for projektet, hvor der blev rekrutteret deltagere til to grupper, som er mødtes fem gange på ti uger, og har delt erfaringer med bekymringer og udfordringer. Møderne blev faciliteret af sygeplejersker fra klinikken, og der er udviklet konkrete vejledninger og dialogværktøjer til behandlerne og personer med diabetes.
Henvisning til psykolog
Et spørgeskema kan være med til at afdække, om en person er i fare for at udvikle diabetes-stress eller allerede har det og eventuelt skal tilbydes at deltage i en gruppesamtale. Er personen hårdt belastet af diabetes-stress, kan vedkommende blive henvist til en af de to psykologer på SDCC.
Psykologerne blev fastansat på SDCC i 2021 efter et treårigt udviklingsprojekt under de såkaldte supplerende behandlingsinitiativer. Arbejdet med de psykiske aspekter af diabetes og behandlingen er således blevet en integreret del af arbejdet i klinikken og illustrerer dermed, hvordan forskning, udvikling, implementering og klinik går hånd i hånd på SDCC, understreger Ingrid Willaing.
"Diabetes-stress er langt om længe kommet på dagsordenen i Danmark, og det er virkelig en milepæl, da diabetes-stress kan stå i vejen for at håndtere diabetes på en hensigtsmæssig måde", konstaterer Ingrid Willaing.
Diabetes-stress og type 2-diabetes
Magtesløshed er en af fire parametre, der scorer højest, når personer med type 1-diabetes fortæller, hvordan de har det med deres diabetes. Højt på skalaen er også følelsen af ikke at give diabetes så meget opmærksomhed, som man burde. Dernæst, at man aldrig kan være sikker på ikke at få lavt blodglukose samt følelsen af, at tanker om mad og måltider styrer ens liv.
Det viser de foreløbige resultater af en ny undersøgelse fra SDCC, som også viser, at omkring halvdelen af personer med svær diabetes-stress er belastet af problemer på især de fire områder.
Arbejdet med diabetes-stress udbygges, når SDCC sammen med Københavns Kommunes Center for Diabetes og Center for Mental Sundhed i år sætter fokus på forebyggelse, screening og behandling af diabetes-stress hos personer med type 2-diabetes.
Diabetes-stress er betegnelsen for følelsesmæssige bekymringer og reaktioner på at leve med diabetes. Det er ikke en sygdom som for eksempel depression, men diabetes-stress kan gøre det svært at håndtere diabetes i hverdagen med højt HbA1c og dårligere livskvalitet til følge. Forekommer hos 25-40 procent af voksne med type 1-diabetes og op til ca. 40 procent med type 2-diabetes.
Læs også Udviklingsprojekt gjorde psykologer til en fast del af behandlerteamet på sdcc.dk