Planlagte behandlinger omlægges til telefonkonsultationer under Coronavirus-pandemien

Vi vil på SDCC gerne sikre, at alle med diabetes tilknyttet vores klinik får den hjælp og vejledning, som det er muligt i den givne situation. Derfor har vi omlagt vores konsultationer med fremmøde i klinikken til telefonkonsultationer.

Vent...

Det betyder, at har man en mødetid i klinikken, vil man blive ringet op af en patientkoordinator i dagene op til med information om ikke at møde op. Behandler vil i stedet ringe personen med diabetes op på dagen om muligt i samme tidsrum.
Denne konsultationsform forventer vi at praktisere de næste 14 dage.

Når behandleren ringer på det aftalte tidspunkt, vil der stå opkald fra 'ukendt nummer' i displayet på ens telefon. Det er sker for at øge patientsikkerheden, så der ikke er forskellige SDCC-numre i omløb, men kun vores hovednummer, som det altid er muligt at ringe til. (Opdateret 20. marts 2020).


Vi har et akutberedskab på SDCC, Niels Steensens Vej 2 i Gentofte, idet vi har samlet al behandling her og lukket vores klinik på Gentofte Hospital, så længe situationen er, som den er.

Vi kan ikke tilbyde:

  • Receptfornyelse på øvrig medicin
  • Tolkebistand under telefonkonsultation
  • At udfærdige sygemeldinger eller attester. Det har vi ikke hjemmel til.
    Vi anbefaler, at den enkelte taler med deres arbejdsgiver.

For deltagere i et klinisk forskningsprojekt

Alle kliniske forskningsprojekter i Klinisk Forskning og Sundhedsfremme er aflyst. Hvis nogle af deltagerne i de kliniske forskningsprojekter har brug for at se behandlerne tilknyttet projektet, skal det foregå i Klinikken i bygning NSA, da vi har lukket ned for alle forskningsaktiviteter på 4. sal i bygning NSH. 

Ny med type 1-diabetes?

Den første gang du kommer på SDCC for at starte på din behandling for din nyopdaget type 1-diabetes, må du meget gerne tage en pårørende med. 
(Opdateret 31.marts 2020).

Telefonrådgivning 24/7

Telefonrådgivningen har åben døgnet rundt med diabetessygeplejersker, som kan vejlede ved akutte problemstillinger.
Tlf. nr. 39 68 08 00

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor