Hør podcast om diabetesforebyggelse i Tingbjerg

​Tingbjerg Changing Diabetes er et forskningsprojekt fra Steno Diabetes Center Copenhagen om, hvordan man kan forebygge type 2-diabetes i det socialt udsatte boligkvarter i det nordvestlige København. Beboerne er med til at forme projektet, og blandt initiativerne er kurser i sund madlavning for børnefamilier. 

Vent...

I det nordvestlige København ligger boligområdet Tingbjerg. Området er karakteriseret som et socialt udsat område med flere enlige, arbejdsløse og flere med kort eller ingen uddannelse end andre steder og hvor beboerne har høj risiko for type 2-diabetes og andre kroniske sygdomme.

Men kigger man nærmere efter er det også et område med mange ressourcer og beboere, der gerne vil bidrage til at styrke fællesskabet og sundheden. Det er bl.a. Rama og Rahat, der begge sammen med deres børn har deltaget i madkurser for børnefamilier arrangeret af Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) sammen med en række partnere. Madkurserne er en del af projektet Tingbjerg Changing Diabetes, hvor formålet er at fremme det sunde liv og forebygge type 2-diabetes.

Det fortæller de om i en ny podcast om Tingbjerg Changing Diabetes. Her forklarer også forskningsleder på SDCC, Paul Bloch, hvordan man med forskningsbaserede metoder kan samarbejde med beboerne om, hvad der bedst fremmer sundheden i socialt udsatte områder.


Hør podcasten her.

https://www.sdcc.dk/presse-og-nyheder/nyheder/Sider/Novo-Nordisk-Fonden-uddeler-millionbevillinger-til-diabetesforskning.aspx


Om Tingbjerg Changing Diabetes

  • Målet er at fremme det gode, sunde liv og styrke forebyggelsen af type 2-diabetes blandt højrisikogrupper af beboere i det socialt udsatte boligområde Tingbjerg i Københavns nordvestkvarter.
  • SDCC er projektleder og har bygget et bredt partnerskab om projektet. Partnerskabet består af akademiske partnere som Copenhagen Business School og Aalborg Universitet, samt udviklingspartnere som Tingbjerg Forum under boligorganisationerne FSB og SAB, Hotel- og Restaurantskolen i København, Københavns Kommune og Svanholm Gods.
  • Metoden er et forskningsbaseret interventionsprojekt baseret på principper om bred borgerdeltagelse, udvikling af handlekompetence, respekt for hverdagslivets udfordringer og vidensbaseret udvikling. Alle aktiviteter udvikles, gennemføres og evalueres derfor i samarbejde med Tingbjergs beboere.
Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor