SDCC får principper for formidling af forskning

​Nyt kodeks skitserer, hvordan forskningsresultater fra SDCC skal fortælles til omverdenen.

Vent...

I en tid hvor anekdoter formidles som fakta, og erfaringer ophøjes til sandheder, er det mere end nogensinde væsentligt, at forskerne formidler deres viden og forskningsresultater til offentligheden. På den baggrund har Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) udarbejdet Principper for ansvarlig formidling af forskningsresultater som kodeks for, hvordan videnskabelige resultater fra SDCC bliver kommunikeret ansvarligt og troværdigt.

Principperne er en slags drejebog for forskerne, som - eventuelt i samarbejde med Kommunikationsteamet - går i medierne med nye forskningsresultater.

"Forskerne har pligt til at formidle deres resultater til en bred offentlighed, men mange tøver, fordi de ikke har tillid til, at deres forskning bliver behandlet ordentligt. Omvendt kan journalister ikke altid gennemskue, om der er tilstrækkelig evidens bag et forskningsresultat, eller om en forsker bruger medieomtalen til at fremhæve sig selv", siger centerdirektør Allan Flyvbjerg.

Et seminar om forskningsformidling for alle forskningsaktive på SDCC i september 2018 var startskuddet for udvikling af kodekset for ansvarlig forskningsformidling. En arbejdsgruppe med repræsentanter fra Kommunikationsteamet, ledelsesgruppen og Videncenter for Diabetes har drøftet og udarbejdet de to bærende principper; 'troværdighed' og' samarbejde'.

Principper skal sikre transparens 

Centralt for princippet 'troværdighed' er, at medieomtale af nye forskningsresultater fra SDCC sker på basis af en videnskabelig artikel antaget i et peer-reviewed tidsskrift eller offentliggjort på en videnskabelig konference. Endvidere skal der i medieomtalen af resultatet være en varedeklaration med fakta om studietype, finansiering, samarbejdspartnere og et direkte link til den videnskabelige artikel, medieomtalen bygger på. Det sidste giver medier og andre interesserede mulighed for at sammenligne SDCC's formidling med den originale, videnskabelige artikel og på den måde sikre sig, at SDCC ikke overdriver forskningsresultatet.

Princippet 'samarbejde' beskriver rammerne for, hvordan Kommunikationsteamet arbejder sammen med forskeren om at formidle et resultat. Principperne har følgeskab af en række bilag med konkrete råd til forskerne om samarbejdet med medierne.

Ansvarlig forskningsformidling på SDCC

Kontakt:

Centerdirektør Allan Flyvbjerg
e-mail: allan.flyvbjerg@regionh.dkallan.flyvbjerg@regionh.dk
Mobil: 51 77 95 48

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor