Det kunne ses på glukoseniveauet, på insulinforbruget, på vægten – og ikke mindst på deltagernes velvære og trivsel.
Et nyt Steno-studie viser, at sensorer, som er et udbredt redskab i behandlingen af personer med type 1-diabetes, også kan hjælpe personer med type 2-diabetes til at forbedre deres sundhed markant. Studiet hedder Steno2tech.
Sensorerne kaldes også kontinuerlige glukosemålere, fordi de løbende måler glukoseniveauet ved hjælp af en lille sensor, der sættes ind under huden.
”Vores formål med studiet var at undersøge, om personer med type 2-diabetes, der er i insulinbehandling, også kan have gavn af denne teknologi. At forbedringen er så markant, fortæller os, at vi bør udforske dette område endnu mere,” siger forsker Nanna Lind, som er førsteforfatter på studiet og ph.d.-studerende på Steno Diabetes Center Copenhagen.
Fingerprikker og sensor blev sammenlignet
Alle med type 2-diabetes kan med tiden få brug for insulinbehandling, når kroppen ikke længere kan producere eller udnytte insulinen godt nok. Det var denne gruppe, som studiet fokuserede på.
De 76 deltagere blev ved lodtrækning opdelt i to grupper:
Den ene gruppe fortsatte med at måle glukoseniveauet på traditionel vis ved hjælp af et blodsukkerapparat og en fingerprikker. Her måles glukoseniveauet ved hjælp af en lille bloddråbe fra fingeren, som giver et øjebliksbillede af niveauet af glukose i blodet.
Den anden gruppe brugte i stedet en sensor, som gav dem en konstant monitorering af glukoseniveauet via en modtagerenhed eller en app på deres telefon. Denne var også udstyret med en alarm, som kunne aktiveres ved høje eller lave glukoseniveauer.
Deltagerne blev derefter fulgt i et år ved deres vanlige besøg i diabetesklinikken hver tredje måned.
Forskningsleder: Sensorer bør være standard
Igennem det år, som studiet varede, så forskerne en markant forbedring af både glukoseniveauet og den generelle sundhed hos gruppen, som brugte sensor.
De kiggede på, hvor stor en del af døgnets timer deltagernes glukoseniveau lå inden for det ønskede interval mellem 3,9 til 10 mmol/L.
Ved studiets begyndelse gjaldt det 47,1 procent af tiden i gennemsnit for alle deltagere. Ved studiets afslutning havde sensor-gruppen hævet niveauet til 61,7 procent af tiden.
Til sammenligning havde fingerprik-gruppen et lille fald til 46,5 pct. af tiden.
Kirsten Nørgaard, professor og forskningsleder ved Steno Diabetes Center Copenhagen, vurderer på baggrund af resultaterne, at sensorer bør være standard for en større gruppe af personer med type 2-diabetes.
”Vi ser en voldsom forbedring af glukosereguleringen, og vi må antage, at dette vil mindske risikoen for at udvikle komplikationer til diabetes. På den baggrund mener vi, at kontinuerlige glukosemålere bør være standard til gruppen af personer med type 2-diabetes, som er i behandling med insulin,” siger hun.
En hjælpende hånd i hverdagen
Forskerne så også på deltagernes forbrug af insulin, deres vægt og deres tilfredshed og velvære. På alle parametre så de en forbedring.
Deltagerne i gruppen, som brugte sensor, brugte mindre insulin og tabte sig i gennemsnit 3,3 kilo. Samtidig var de meget glade for sensoren og oplevede, at de fik et større velvære og lavere diabetesstress.
Resultaterne tyder altså på, at forbedringen skyldes en ændret sundhedsadfærd blandt deltagerne med sensor. Det bakkes op af de svar, som deltagerne gav i spørgeskemaer, fortæller forsker Nanna Lind. Her berettede flere, at de spiste mere efter kostrådene, især med mindre portioner og færre kulhydrater, bevægede sig mere og huskede at tage deres medicin.
”Man skal tænke på, at mange af deltagerne også har komplikationer til deres diabetes, forhøjet blodtryk/kolesterol eller lignende og derfor tager en del medicin og får mange anvisninger fra behandlerne. Det kan være et stort arbejde at huske og overskue det hele i hverdagen,” siger hun og uddyber:
”Sensoren var som en lille assistent for deltagerne, der hele tiden tilbød en hjælpende hånd. Den kunne give alarmer ved højt eller lavt glukoseniveau, hvis man ville, og den kunne hurtigt vise den aktuelle glukoseværdi. Samtidig gav den deltagerne et bedre indblik i, hvordan glukoseniveauet blev påvirket, når de spiste forskellige fødevarer, bevægede sig eller blev stressede.”
Potentiale til at forebygge komplikationer
Ud fra den samlede forskning på området vurderer forskerne, at sensorer kan være et særdeles godt redskab til nogle personer med type 2-diabetes - også dem, der kun får insulin en gang dagligt. Vi ved dog ikke nok om virkningen blandt de personer, som endnu ikke får insulin.
Der er god grund til at lave flere studier på området, mener Nanna Lind:
”Det kunne være interessant at undersøge, om vi ville se færre komplikationer og et mindre behov for insulinbehandling på sigt, hvis personer med type 2-diabetes fik mulighed for at benytte en sensor, allerede når de får diagnosen,” siger hun.
I 2023 indgik regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner en aftale om en ny forsøgsordning, hvor op mod 4.400 personer med type 2-diabetes, som anvender insulin flere gange dagligt, får adgang til at benytte en sensor. Forsøgsordningen løber i perioden 2024-2026.
Læs mere om forsøgsordningen hos Diabetesforeningen.