Steno Diabetes Center Copenhagen ansætter ledende bioanalytiker

​Evy Connie Ottesen kommer fra en stilling som ledende bioanalytiker på Nordsjællands Hospital og har bred erfaring med både daglig ledelse, organisationsudvikling og personaleledelse. Hun tiltræder på SDCC til april.

Vent...

Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) har netop ansat en ledende bioanalytiker til en nyoprettet stilling i CoreLab. Et enigt ansættelsesudvalgt har peget på Evy Connie Ottesen, der kommer fra en stilling som ledende bioanalytiker på Nordsjællands Hospital. Hun har bred ledelseserfaring gennem forskellige positioner og har derudover en Master of Health Management.
”Jeg er utrolig glad for, at det er lykkedes os at tiltrække en medarbejder med så stærke kompetencer til at stå for den daglige ledelse i CoreLab. Det er en kompleks opgave, hvor CoreLab dels i det daglige skal arbejde professionelt med både drift og forskning, dels skal videreudvikles fagligt i forhold til behovene på SDCC. Endelig skal CoreLab ledes strategisk og fremtidssikres i forhold til de ændringer, der vil ske ved indflytningen i den nye bygning ved Herlev Hospital," siger centerdirektør Allan Flyvbjerg.
 
Indstillet til Region Hovedstadens lederpris
Evy Connie Ottesen har siden 2008 har været ledende bioanalytiker på Klinisk Biokemisk Afdeling på Nordsjællands Hospital og bl.a. har arbejdet med at optimere samarbejdet med de kliniske afdelinger og effektiviserer patientprogrammer.
”Jeg glæder mig utrolig meget til at bidrage til arbejdet med at skabe det nye CoreLab og få det til at fungere rigtig godt for både medarbejdere og samarbejdspartnere i SDCC. Jeg har stort fokus på, hvordan vi kan udnytte hinandens faglige kompetencer og i samspil med den teknologiske udvikling skabe et unikt CoreLab, der både nu og i fremtiden yder en professionel service til gavn for personer med diabetes,” siger Evy Connie Ottesen.
Evy Connie Ottesen har modtaget Danske Bioanalytikeres faglige pris for udvikling af bioanalytikerfaget lige som hun har været indstillet til Region Hovedstadens lederpris.
Hun tiltræder på SDCC d. 1. april.

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor