Har man type 1-diabetes i familien, er spørgsmålet ofte: Hvad er min egen risiko for at få type 1-diabetes? Hvad er søskendes risiko? Et tilbud om screening kan være med til at give svaret.
Steno Diabetes Center Copenhagen er netop begyndt at tilbyde screening for type 1-diabetes til især børn og unge, der har søskende, som går på Steno med type 1-diabetes. Også forældre yngre end 40 år, som har børn med type 1-diabetes, eller børn, der har en mor eller far med type 1-diabetes, vil blive tilbudt at deltage i et nyt screeningsprogram. I alt forventes 750 personer fra Steno at deltage.
I spidsen for forskningsprojektet står professor, overlæge, dr.med. Flemming Pociot, der fortæller, at han har "tårnhøje forventninger" til screeningsprogrammet:
"Det har jeg, fordi jeg virkelig tror på, at vi kan hjælpe dem, der er i risiko. Vi forventer inden længe at kunne tilbyde medicin, som kan udskyde diabetes i to til fem år. Det er fuldstændig epokegørende. Det er selvfølgelig altid livsomvæltende at få en kronisk sygdom som diabetes, uanset hvornår i livet det sker, men vil være en kæmpe lettelse for børn og unge, hvis en eventuel diabetes for eksempel først indtræffer efter puberteten."
Mildere sygdomsforløb
Medicinen, der kan udskyde type 1-diabetes, hedder Teplizumab og blev i november sidste år godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder (FDA). Medicinen er godkendt til personer fra otte år eller ældre, som er på stadie 2 i udviklingen af type 1-diabetes.
"Der er et kæmpestort pres på, at Teplizumab også bliver godkendt af de europæiske sundhedsmyndigheder (EMA), og jeg mener bestemt, at man også skal tilbyde medicinen herhjemme, når det bliver muligt. Når vi har medicinen, giver det derfor også mening at screene. Diabetes kan udskydes, man får et mildere sygdomsforløb og vi ved også, at bliver man diagnosticeret så tidligt som muligt, er der en chance for, at man kan bevare lidt mere betacellefunktion (betacellerne producerer insulin, red.). Det har også betydning for, at man hen over tid vil få færre følgesygdomme," forklarer Flemming Pociot.
Screeningen foregår ved en simpel blodprøve, og man får svar cirka tre måneder senere.
Blodprøverne giver svar på, om man har autoantistoffer mod betacellerne, der producerer insulin. Er man positiv over for to autoantistoffer, er man i stadie 1. Har man mindst to autoantistoffer og har en påvirket blodsukkerregulering, men ellers ingen symptomer, er man i stadie 2.
"Det er dog vigtigt at sige, at man ikke nødvendigvis udvikler type 1-diabetes, selv om man har antistoffer", understreger Flemming Pociot.
I stadie 3 har man kliniske symptomer på type 1-diabetes. Det vil bl.a. sige forhøjet langtidsblodsukker.
Det er fortsat uvist, hvad der præcis udløser type 1-diabetes, men man ved, at visse virusinfektioner har betydning. Derfor kan vaccination mod f.eks. coxsackievirus komme på tale for dem, som har autoantistoffer, idet der er en kendt sammenhæng mellem netop coxsackievirus og udvikling af type 1-diabetes.
"Fordi vi har flere muligheder for at hjælpe personer, der kan være i risiko, er timingen for screening rigtig god nu, " siger Flemming Pociot.
Vil stå først i køen til ny behandling
Det er altså førstegradsslægtninge til personer med type 1-diabetes, der vil blive tilbudt screening på Steno. Målet er at have screenet de 750 personer her i 2023 eller senest i første halvår af 2024.
Arbejdet sker i det forum, der hedder DiaUnion. Det er et dansk-svensk samarbejde, der blev etableret i 2020 for at samle kompetencer indenfor for netop screening, genetik og immunologi i type 1-diabetes samt beslægtede autoimmune sygdomme som cøliaki (glutenintolerans) og thyroidsygdom (betændelse i skjoldbruskkirtlen). Udover Steno indgår bl.a. også Lunds Universitet og Novo Nordisk. DiaUnions arbejde er støttet af EU.
I Sverige vil man screene 3.000 skolebørn i alderen 6-7 år og 13-14 år sideløbende med screening af førstegradsslægtninge på Steno.
Meningen er ifølge Flemming Pociot også at samarbejde med andre europæiske lande for at få nok volumen – altså personer, der viser sig at være i risiko for at udvikle type 1-diabetes.
"For heldigvis finder vi jo ikke særlig mange. Vi forventer, at cirka 10 procent af dem, vi screener, vil have to autoantistoffer. 20 procent vil have ét autoantistof."
Idéen er at opbygge et fælles europæisk register, som personer i risiko kan indgå i. De samme personer vil også være nogle af de første, der får ny behandling mod at udvikle type 1-diabetes.
"Det vil vi love dem, der deltager. Deltagerne vil komme til at deltage i de største og bedste studier, og hvis nogle af de store medicinalvirksomheder kommer med banebrydende ny behandling til at udskyde eller kurere type 1-diabetes, så står deltagerne fra screeningsprojektet forrest i køen til at få den behandling," siger Flemming Pociot.