Steno Diabetes Center Copenhagen søger ny klinikchef

​Stillingen er netop slået op efter den nuværende klinikchef har ønsket at overgå til en stilling som klinisk professor og overlæge. Forventet tiltrædelse af en ny klinikchef vil være i løbet af forsommeren.

Vent...

​Den vigtige stilling som klinikchef på Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) er netop slået op. Klinikchefen på SDCC har sammen med den ledende oversygeplejerske det overordnede ledelsesmæssige, økonomiske og faglige ansvar for SDCC’s Klinik, og i stillingen er der derfor lagt vægt på evnen til at sikre både stabil drift og strategisk udvikling.

Den ønskede faglige baggrund for den kommende klinikchef er en speciallæge i medicinsk endokrinologi med dokumenteret succesfuld gennemførsel af kliniske studier/undersøgelser og publikationer i anerkendte internationale tidsskrifter.
Stillingen har ansøgningsfrist d. 17. februar 2019 med forventelig tiltrædelse i løbet af forsommeren.

Se stillingsopslaget her.

Stillingen som klinikchef er ledig efter den nuværende klinikchef, Tina Vilsbøll, har ønsket at træde tilbage og overgå til en stilling som overlæge og klinisk professor på SDCC. Det sker pr. 1. februar, hvorefter hun vil bidrage til at varetage behandlingen af personer med type 2-diabetes med tilknytning til type 2-klinikken samt løfte forskningen på et vigtigt område med tilknytning til forskergruppen Klinisk Metabolisk Fysiologi.

I perioden frem til tiltrædelse af en ny klinikchef, vil forskningschef Birgitte Brock fungere som konstitueret klinikchef.   

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor