​En bevilling på mere end 11 millioner danske kroner gør det muligt for forskere på Steno Diabetes Center Copenhagen og King's College i London at undersøge, om SGLT-hæmmere har gunstig virkning på nyresygdom hos personer, der har type 1-diabetes.

Det er organisationen JDRF (Juvenile Diabetes Research Foundation), der står bag bevillingen. JDRF støtter forskning, der på sigt kan udrydde type 1-diabetes og dens følgesygdomme.

Professor og overlæge, dr.med. på Steno Diabetes Center Copenhagen, Peter Rossing, har ansvaret for forskningsprojektet, der gør det muligt potentielt at finde frem til, om SGLT-hæmmere kan have en gavnlig effekt for personer med type 1-diabetes.

Der findes i dag ingen godkendte lægemidler til behandling af nyresygdom hos personer med type 1-diabetes.

"Inden for det seneste årti har vi set fantastiske resultater i behandlingen af diabeteskomplikationer med lægemiddelklassen SGLT-hæmmere. De har reduceret udviklingen af nyre- og hjertesygdom hos personer med type 2-diabetes og forbedret blodsukkerreguleringen for personer med type 1-diabetes, men det er ikke klart, hvordan de virker, " siger Peter Rossing, der er leder af komplikationsforskningen på Steno Diabetes Center Copenhagen.

"At forstå, hvordan SGLT-hæmmere virker, er vigtigt for den optimale brug af lægemidlerne, og vores forskning kan bane vejen for, at vi faktisk får lægemidler, der godkendes til behandling af nyresygdom hos personer med type 1-diabetes," forklarer han.

Biologiske forskelle undersøges

Konkret er det SGLT-hæmmeren sotagliflozin, der vil blive undersøgt. Det vil ske i kliniske forsøg både på Steno Diabetes Center Copenhagen og på King's College i London.

Forskerne vil undersøge, hvordan lægemidlet sotagliflozin virker på nyrerne ved hjælp af magnetisk resonansbilleddannelse (MRI), som kan give en måling af nyrefunktion og iltindhold i nyren samt måle en potentiel fordel på hjertefunktionen.

I London vil man også undersøge, om der er biologiske forskelle mellem afrikansk-caribiske og ikke-afrikansk-caribiske personer i målingerne af nyrefunktion og hvordan der bliver reageret på medicinen. Det undersøges, fordi det tidligere har vist sig, at personer med type 1-diabetes, der har afrikansk-caribisk baggrund, udvikler nyresygdom hurtigere end andre.

Janaka Karalliedde, klinisk lektor i diabetes og hjerte-kar-sygdomme ved King's College London, siger:

 "Vi har i dag ingen kliniske forsøg med personer med type 1-diabetes med afrikansk-caribisk baggrund, selv om de har en øget risiko for at få nyrekomplikationer.  Den kommende undersøgelse er en utrolig vigtig første milepæl, og vi er begejstrede for at deltage, da der er et stort potentiale for nye behandlinger, der vil have en reel klinisk indvirkning på et underforsket område inden for type 1-diabetes."

​Rachel Connor, direktør for forskningssamarbejder hos JDRF i Storbritannien, fortæller:

 "Vi er glade for at yde finansiering til disse meget vigtige kliniske forsøg.  Nyresygdom er udfordrende at leve med: Behandlingen er krævende, den begrænser menneskers livsstil, og den er følelsesmæssigt belastende. Alligevel findes der i dag ingen godkendt medicin til personer med type 1-diabetes og nyresygdom. Hvis denne forskning viser, at SGLT-2-hæmmere effektivt kan forsinke nyrekomplikationer for personer med type 1-diabetes, kan resultaterne implementeres meget hurtigt, så mennesker med type 1-diabetes kan levere længere og sundere og få lykkeligere liv".​