Studie giver svar: Stressende oplevelser øger ikke risikoen for type 1-diabetes

Et unikt studie på SDCC og Københavns Universitet har gennemgået flere end to millioner personer og kan nu svare på et af de mest almindelige spørgsmål om udviklingen af type 1-diabetes: Kan stressende livsbegivenheder udløse sygdommen? Studiet viser, at for langt de flestes vedkommende kan man fuldstændig afvise sammenhængen.

Vent...

Hvorfor? Hvorfor mig? Hvorfor mit barn?

Tre små sætninger – men også tre store spørgsmål. Og ikke mindst tre almindelige spørgsmål fra personer, der netop har fået konstateret type 1-diabetes og fra deres pårørende. De søger en forklaring på, hvorfor de selv eller deres barn har udviklet sygdommen.

”Der er nogle genetiske faktorer, der giver højere risiko for børn, hvor enten far, mor eller søskende har type 1-diabetes. Men mange af de børn og unge, der får type 1-diabetes, har ikke diabetes i familien, og vi kan faktisk ikke give dem nogen individuel forklaring. Vi ved det ikke, forskningen har ikke løst den gåde endnu,” fortæller Jessica Bengtsson, ph.d.-studerende på SDCC og Københavns Universitet.

Uden et egentligt svar bliver spørgsmålene og teorierne ved. Et af de meget almindelige spørgsmål i Klinikken på SDCC er, om en skilsmisse, et dødsfald eller en anden stressende oplevelse i livet kan være årsagen til, at man senere udvikler type 1-diabetes.

”Det ved vi heller ikke – og sådan opstod ideen til dette forskningsprojekt: Ud fra spørgsmål og ønsket om viden hos personer med diabetes og deres pårørende og ud fra ærgrelse hos medarbejderne i Klinikken over ikke at kunne give et svar,” fortæller Jessica.
 

Ingen sammenhæng

Inden dette studie har der på verdensplan kun været forsket ganske lidt i sammenhængen mellem stressende livsbegivenheder og udvikling af type 1-diabetes, men enkelte undersøgelser antydede en mulig sammenhæng. Disse undersøgelser havde dog så få deltagere, at det var umuligt at konkludere, og de havde en række andre, forskningsmæssige usikkerheder.

”Men vi lagde ud med en hypotese om, at jo flere stressende livsbegivenheder, des højere risiko for at udvikle diabetes,” fortæller Jessica.

Den hypotese skulle vise sig ikke at holde. For efter en gennemgang af mere end to millioner personer, hvor stressende livsbegivenheder blev sammenholdt med diagnosen type 1-diabetes, er det tydeligt, at der for langt størsteparten af alle børn ikke er en sammenhæng. Blandt en meget lille del af de mest belastede børn, der har været udsat for rigtig mange stressende livsbegivenheder, er sammenhængen dog endnu uklar.

”Vi har samkørt diagnose med bl.a. forældres skilsmisse, dødsfald i den nærmeste familie, alvorlig sygdom i den nærmeste familie, psykisk sygdom, anbringelse, alkoholmisbrug eller andet misbrug i familien. Flere end 90 pct. af de to millioner personer i studiet havde oplevet 0-2 stressende livsbegivenheder og blandt dem er der ingen mønstre og ingen sammenhæng i forhold til udviklingen af type 1-diabetes senere i livet,” fortæller Jessica.

”Det er virkelig en stor nyhed og et meget positivt resultat, at vi kan afkræfte sammenhængen mellem stressende begivenheder og diabetes. Det er vigtig viden, og især er vi glade for at kunne afkræfte sammenhængen over for fx forældre, der har følt skyld over, om de måske har været årsag til, at deres barn har fået type 1-diabetes,” fortsætter hun.


De fantastiske danske registre

Studiet er et registerstudie og bygger på data fra alle danskere, der er født mellem 1980-2015. Det er mere end to millioner danske børn og unge og godt 8000 af dem fik type 1-diabetes. Ved at hente informationer fra de danske registre har forskerne kunnet afdække bl.a. skilsmisser, dødsfald og sygdom i familien.


”Vores datamængde er så stor, at vi er sikre på konklusionen. Netop studiets omfang og datamængden gør også studiet unikt, og der er INGEN, der har været i nærheden af at lave så stort og validt et studie. Når vi kan gøre det, skyldes det de fantastiske registre,” fortæller Jessica.

Datasikkerheden og -beskyttelsen i studier, der bruger de danske registre, er stor. Data er krypterede og anonymiserede, så forskerne ikke kan identificere enkeltpersoner.

Studiet er også et eksempel på, at SDCC ønsker at lave kliniknær forskning, hvor resultaterne hurtigt kan give værdi for den enkelte med diabetes.

Studiet er netop offentliggjort i International Journal of Epidemiology. Det indgår som en del af Jessica Bengtssons ph.d.-afhandling, der er er lavet som et delt projekt mellem forskningsgruppen Klinisk Epidemiologi på SDCC og Afdeling for Epidemiologi på Københavns Universitet.


Fakta om studiet

  • Titel:  Accumulation of childhood adversities and type 1 diabetes risk: a register-based cohort study of all children born in Denmark between 1980-2015
  • Tidsskrift: International Journal of Epidemiology
  • Studietype: Registerbaseret kohortestudie
  • Samarbejdspartnere: Klinisk Epidemiologi, SDCC; Afdeling for Epidemiologi, Københavns Universitet; GOS Institute of Child Health, University College London, Afdeling for Børn og Unge, Herlev Hospital
  • Finansiering: Innovationsfonden har støttet med 1.072.000 kr., og Helsefonden har støttet med 400.000 kr. til hele Jessica Bengtssons ph.d.-projekt.  
  • Interessekonflikter: Studiets medforfattere Bendix Carstensen, Jannet Svensson og Marit Eika Jørgensen ejer aktier i Novo Nordisk A/S. Jannet Svensson er rådgiver for Medtronic, Janssen og Novo Nordisk. Jannet Svensson har modtaget honorar for at holde oplæg på vegne af Medtronic, Sanofi, Novo Nordisk, og Bayer AG. Marit Eika Jørgensen har modtaget bevillinger fra Astra Zeneca, Amgen, Sanofi Aventis og Boehringer Ingelheim.  
  • Kontakt til forskeren: Jessica Bengtsson, jessica.linnea.bengtsson@rehionh.dk
Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor