Kost og motion har længe været i fokus, når det handler om at forebygge type 2-diabetes. Et nyt studie viser, at også din nattesøvn er en vigtig brik i puslespillet.
Forskere har gennemgået resultaterne af 35 studier på området. Deres litteraturgennemgang og meta-analyse viser, at længden, kvaliteten og timingen af søvn kan påvirke insulinfølsomheden blandt personer uden diabetes.
”Studierne viser, at søvnlængden er vigtig, og især den dybe søvn ser ud til at være vigtig at få i tilstrækkelig mængde. Den dybe søvn er mest dominerende i den første del af nattesøvnen, og dermed afhænger den både af søvnlængden og timingen af søvn. De andre søvnstadier havde ikke den samme effekt på insulinfølsomheden,” fortæller Nina Sondrup, der er førsteforfatter på studiet, som hun fik accepteret i det førende tidsskrift på området, Sleep Medicine Reviews, allerede før hun afsluttede kandidatuddannelsen i Human Ernæring på Københavns Universitet i slutningen af januar 2022.
Under sit speciale har Nina Sondrup været tilknyttet forskningsgruppen Klinisk Forebyggelsesforskning på Steno Diabetes Center Copenhagen og vejledt af professor Anne Raben og postdoc Jonas Salling Quist.
”Indtil videre kan resultaterne bruges til at understrege vigtigheden i, at søvn bliver prioriteret i forhold til at forebygge insulinresistens og diabetes,” uddyber Nina Sondrup.
Styrket evidens
At nattesøvnen er vigtig for vores sundhed har forskerne længe vidst. Observationelle studier har vist, at personer med kort søvn, søvnproblemer og med natarbejde har højere risiko for en række helbredsproblemer som f.eks. overvægt og type 2-diabetes.
”Alle de studier, vi har undersøgt i vores analyse, er kontrollerede lodtrækningsforsøg, hvor man ser på den isolerede effekt af søvn. Ved observationelle studier har man svært ved at adskille søvn fra andre faktorer som kost og motion, og derfor er vores studie med til at underbygge de resultater, vi hidtil har set,” siger postdoc Jonas Salling Quist, der er sidsteforfatter på studiet.
Han og hans kolleger har i deres forskning fokus på, hvordan timing af kostindtag og motion kan have betydning for forebyggelse og behandling af svær overvægt og type 2-diabetes. Han vurderer, at det nye studie er et godt afsæt for at udvikle lignende studier med søvn i fokus.
”Studierne i artiklen er mekanistiske, af kort varighed og udført under kontrollerede forhold. Derfor er det relevant at undersøge, om et regelmæssigt søvnmønster med tilpas søvnlængde over længere tid kan forbedre insulinfølsomheden hos personer med prædiabetes eller type 2-diabetes, der normalt sover kort eller uregelmæssigt,” siger Jonas Salling Quist
Hvad er de gode råd?
Men hvad er så forskernes anbefalinger til en sund og god nattesøvn?
Med hensyn til mængden af søvn, fortæller Nina Sondrup, at det bl.a. afhænger af alder. Børn skal for eksempel sove mere end voksne.
”I USA findes der officielle søvnanbefalinger, og her siger man, at voksne bør få mellem 7 og 9 timers søvn. I Danmark lyder tommelfingerreglen på det samme, men vi har ikke nogen officielle søvnanbefalinger. Det kunne man sagtens overveje, ligesom der findes kostråd og anbefalinger til fysisk aktivitet,” siger hun.
Derudover lyder forskernes råd, at man har et regelmæssigt søvnmønster uden for mange afvigelser, heller ikke mellem weekend og hverdag.
”Næsten alle biologiske processer i kroppen - inkl. glukosestofskiftet - har en døgnrytme, som kan forstyrres ved for eksempel at sove kort og uregelmæssigt og være vågen om natten. Derfor bør man sigte efter et stabilt søvnmønster og en tilstrækkelig søvnlængde” forklarer Jonas Salling Quist.
Studiet “Effects of sleep manipulation on markers of insulin sensitivity: a systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials” udkommer snart i Sleep Medicine Reviews. Den kan allerede nu læses online her.
Fakta om studiet
Titel: “Effects of sleep manipulation on markers of insulin sensitivity: a systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials”
Tidsskrift: Sleep Medicine Reviews
Studietype: Systematisk review og meta-analyse
Samarbejdspartnere/forfattere: Nina Sondrup, Anne-Ditte Termannsen, Jane Nygaard Eriksen, Mads Fiil Hjorth, Kristine Færch, Lars Klingenberg, Jonas Salling Quist – Københavns Universitet, Novo Nordisk Fonden, Steno Diabetes Center Copenhagen.
Interessekonflikter: Ingen
Kontakt: Nina Sondrup