Sundhedsfremmeforsker Peter Bentsen modtager ca. 1 mio. kr. til forskning, der undersøger børns kropslige dannelse

​Seniorforsker, teamleder og adjungeret professor Peter Bentsen, Steno Diabetes Center Copenhagen, Sundhedsfremmeforskning, har modtaget 999.584 kr. fra TrygFonden.

Vent...

Peter Bentsen, Paulina S. Melby, Peter Elsborg mfl. fra SDCC skal anvende donationen fra TrygFonden til at måle og kortlægge danske børn og unges kropslige dannelse (Physical Literacy).

Målingen skal foregå med et canadisk måleinstrument, CAPL-2, som forskningsteamet først skal oversætte, tilpasse, validere og afprøve inden det anvendes til at undersøge danske børns kropslige dannelse.

Hvad kan resultaterne bruges til?

Måleinstrumentet kombinerer spørgsmål om barnets forståelse og motivation for fysisk aktivitet med præstation i konkrete, fysiske øvelser (motoriske grundmotoriske færdigheder, fysisk styrke og udholdenhed), samt deres daglige aktivitetsniveau, som tilsammen giver et billede at barnets kropslige dannelse.

”Vi forventer, at resultaterne også kan bruges til at forudsige det fremtidige aktivitetsniveau – muligvis helt ind i voksenlivet. Metoden kan potentielt forbedre den måde, vi i Danmark strukturerer indsatser for at øge børn og unges aktivitetsniveau på både kort og lang sigt., ” siger Peter Bentsen.

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor