Op mod 40 procent af voksne med type 1-diabetes oplever følelsesmæssige bekymringer og reaktioner på at leve med diabetes i en grad, så det kan beskrives som diabetes-stress.
"Det er helt almindeligt at bekymre sig, når man har en kronisk sygdom som type 1-diabetes," fortæller post doc Vibeke Steno på Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC), der har stået i spidsen for udviklingen af en række dialogværktøjer, der i dag bruges på SDCC til at gøre hverdagen med diabetes-stress mindre belastende.
"Men det er vigtigt at understrege, at diabetes-stress ikke er en diagnose. Diabetes-stress i moderat til svær grad kan udvikle sig til depression og angst. Derfor er der al mulig grund til at forsøge at dæmpe og forstå den diabetesrelaterede stress. I det hele taget er det godt at afbøde diabetes-stress, fordi diabetes-stress giver dårligere livskvalitet og gør det sværere at håndtere diabetes i hverdagen," siger Vibeke Stenov.
Hvad er effekten?
Med en bevilling fra JDRF (Juvenile Diabetes Research Foundation), der støtter forskning i type 1-diabetes, skal Vibeke Stenov hen over de næste to år undersøge, om dialogværktøjerne har en længerevarende positiv effekt på de personer med type 1-diabetes og diabetes-stress, der henvises til en samtalegruppe på SDCC, hvor dialogværktøjerne bruges.
Samtidig har sygeplejerske Jette Normann Christensen i Klinikken fået bevilget midler til at udvikle en metode, der skal gøre det muligt for sygeplejerskerne på SDCC at screene personer med type 1-diabetes for diabetes-stress.
"I dag foregår screeningen usystematisk og ofte kun med et enkelt spørgsmål. Målet er, at screeningen sker systematisk, og at der henvises til deltagelse i en samtalegruppe eller/og samtale med en psykolog hvis nødvendigt," siger Vibeke Stenov.
Skal fungere i en travl hverdag
Der eksisterer i dag et valideret spørgeskema, der kan anvendes til at screene for diabetes-stress, men målet er at undersøge, om en kort udgave af dette spørgeskema og enkelte andre spørgsmål kan anvendes i Klinikken på en måde, så processen bliver optimal både for personer med type 1-diabetes og sygeplejerskerne. Sygeplejerskerne vil også gerne trænes og superviseres til at arbejde med at indkredse diabetes-stress.
Håbet er, at der fremadrettet screenes systematisk for diabetes-stress blandt personer med type 1-diabetes på SDCC. Hvis metoderne er effektive og fungerer i praksis, forventes de at have interesse i hele landet og formentlig også internationalt.
Screeningen af personer med type 1-diabetes bliver afprøvet i løbet af efteråret som en del af studiet.
"Jeg håber, at dialogværktøjerne og samtalegrupperne viser sig at være effektive også på den lange bane. Hidtil har der været god effekt af tiltagene på den korte bane, og det bliver meget spændende at undersøge, om effekten er langtidsholdbar. Viser det sig at være tilfældet, er der god grund til at implementere screeningen på SDCC," siger Vibeke Stenov.
Læs mere
på sdcc.dk om samtalegrupper
på sdcc.dk om dialogværktøjerne
på sdcc.dk om ansættelsen af to psykologer