Type 2-diabetes er en kompleks sygdom, der kan udvikle sig forskelligt. Mens nogle lykkes med at holde sygdommen i skak, bliver andre ramt af følgesygdomme i for eksempel hjertet, nyrerne, øjnene og nerverne.

Spørgsmålet er, hvordan vi identificerer de mennesker, som er i størst risiko for et alvorligt forløb, og tilbyder dem mere skræddersyet behandling og forebyggelse.

Nu er forskere kommet hele to skridt tættere på at indkredse, hvad man skal være opmærksom på.

Hvad vejede du, da du blev født?​

”I tidligere studier har vi set, at en lav fødselsvægt – under tre kilo – øger risikoen for at udvikle type 2-diabetes i en yngre alder og med flere følgesygdomme på diagnosetidspunktet. Nu kan vi se, at lav fødselsvægt også hænger sammen med en øget risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme på sigt,” fortæller læge og ph.d. Aleksander Lühr Hansen.

Han er førsteforfatter på studiet, som i denne uge præsenteres ved den europæiske diabeteskonference, EASD.

Forskerne ser fødselsvægt som et udtryk for kvaliteten af det miljø, som et foster lever og udvikler sig i under graviditeten. Hypotesen er, at faktorer som moderens kost, livsstil og infektioner kan påvirke det føtale miljø. 

Et dårligt føtalt miljø kan gøre det kommende barn mere sårbart over for sygdomme, lyder teorien.

”Vi har faktisk haft hypotesen i over 30 år. Studier har vist, at børn født under hungersnød, for eksempel i Ukraine, havde større risiko for at udvikle visse sygdomme senere i livet. Det blev efterfølgende slået hen som noget, der formentlig skyldtes genetik eller social status, men nu kan vi se, at det føtale miljø og fødselsvægt har en betydning i sig selv,” siger Aleksander Lühr Hansen.

Arven fra far og mor​​

Det er velkendt, at også de gener, som vi har fra vores forældre, kan være en væsentlig risikofaktor for at udvikle type 2-diabetes.

I et nyt studie har forskerne undersøgt en af de mest almindelige og betydningsfulde genvarianter. Den hedder TCF7L2 rs7903146 og findes hos cirka 30 procent af alle personer med type 2-diabetes.

”Vi undersøgte data fra over 7000 personer, som netop havde fået diagnosen type 2-diabetes. Vi fandt, at de, som havde denne genvariant, fik diagnosen i en tidligere alder, samtidig med at de var mindre overvægtige,” siger Aleksander Lühr Hansen.

”Vi kunne også se, at personer med genvarianten havde flere følgesygdomme i de små blodkar ved diagnosetidspunktet, det kunne for eksempel være i øjnene, nyrerne eller nerverne.”

En mere målrettet indsats

Allerede når et barn bliver født, kan man altså se på dets fødselsvægt og genetiske ophav, om det har en øget risiko for at udvikle type 2-diabetes og følgesygdomme senere i livet.

Aleksander Lühr Hansen håber, at de nye studier vil bidrage til en tidlig og mere målrettet forebyggelse af type 2-diabetes.

”Hvis man er født med en større risiko, kan man måske passe ekstra godt på med de livsstilsbetingede risikofaktorer ved at spise sundt og motionere regelmæssigt,” forklarer forskeren, der også ser gode perspektiver i den nye viden for dem, der allerede har fået diagnosen.

”Som fagfolk kan vi sætte ind med en langt mere målrettet og skræddersyet behandling, når vi kan se, hvilke personer der er i størst risiko for følgesygdomme,” siger Aleksander Lühr Hansen.

Studiet er en del af projektet DD2, der netop skal skabe grundlag for en mere målrettet behandling af type 2-diabetes.

Læs mere om DD2 på projektets hjemmeside.

​