Tværsektorielt samarbejde og vidensdeling i fokus på national diabeteskonference

​Hvordan kan vi blive bedre til at bruge hinandens viden og kompetencer til at skabe et mere sammenhængende forløb for borgeren med diabetes? Det er omdrejningspunktet for den nationale diabeteskonference den 7. oktober 2019.

Vent...

Den nationale diabeteskonference samler igen i år sundhedsprofessionelle på tværs af faggrænser for at dele viden og erfaringer.  I år er temaet: Vidensdeling på tværs: Diabetes i spændingsfeltet mellem almen praksis, kommune og hospital. Konferencen er arrangeret af de 5 regionale Stenocentre og diabetesforeningen.

Det nære sundhedsvæsen har de senere år været til debat set i lyset af det stigende antal ældre medborgere, der forventes de kommende år, samt flere borgere med en kronisk sygdom som fx diabetes. Flere af dem forventes af få et forløb med flere skift mellem almen praksis, kommuner og hospitalsafdelinger.

”Borgeren med diabetes skal opleve en rød tråd i deres behandling, når de er i kontakt med forskellige sektorer, og derfor er det vigtig, at almen praksis, kommuner og hospitalet samarbejder og bruge vores kompetencer og ressourcer bedst muligt ” siger Ulla Bjerre-Christensen, uddannelseschef på SDCC. ” Vi har derfor sammensat et program med fokus på forskellige aspekter af viden og samarbejde.”

Konferencen indledes med en paneldebat, som netop har dette udgangspunkt. I debatten deltager repræsentanter fra Sundhedsstyrelsen, praksissektoren, Kommunernes Landsforening, ledelsesambassadør for offentlig ledelse og Diabetesforeningen.

På konferencen vil der også blive præsenteret eksempler fra tværsektorielt samarbejde i praksis med indlæg fra Center for Diabetes om TVÆRSAM-projektet, Rebild Kommune om virtuelle løsninger til sårbare borgere og afdelingslæge Lene Sunddahl Mortensen fra endokrinologisk afdeling i Horsens deler ud af erfaringer med virtuelle konferencer.

Eftermiddagen byder på fem forskellige workshops som sætter fokus på brugen af data, brugen af viden, livsstilsintervention, diabetes og psykisk sygdom og patientrapporterede oplysninger. Deltagerne kan tilmelde til to workshops. Alle workshops faciliteres af de fem Steno-centre, og konferencen afsluttes med opsamling af gode ideer fra disse workshops.


Fakta

Konferencen finder sted den 7. oktober 2019 kl. 9 – 16.30 på Hotel Park Inn, Engvej 171,  Kbh. S.

Konferencen er arrangeret af SDCC i samarbejde med de øvrige Steno-centre i Aarhus (SDCA), Odense (SDCO), Sjælland (SDCS), Nord (SDCN) og Diabetesforeningen.

Det koster 405 kr. at deltage, og konferencen er godkendt til refusion i Fonden for Almen Praksis. Der er deadline for tilmelding den 14. september 2019.
Læs mere om, hvordan du tilmelder dig


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor