​En frossen skulder. En springfinger. Knuder i hænderne. Mange oplever problemer med at bevæge hænder, fingre og skuldre, især når de kommer op i alderen, og det gør hverdagen både besværlig og smertefuld.

Har man type 1-diabetes, er risikoen for at få problemer særlig stor – faktisk to til fire gange så høj sammenlignet med personer, der ikke har type 1-diabetes. Det viser en undersøgelse foretaget af Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC).

Resultaterne er offentliggjort i det prestigefyldte Diabetes Care, der er den amerikanske diabetesforenings videnskabelige tidsskrift.

2.245 personer med type 1-diabtetes indgår i den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse og 75 procent oplyser, at de har symptomer med problemer i bevægeapparatet. Frossen skulder er den hyppigste lidelse, som 50 procent oplyser, at de slås med. Herefter kommer karpaltunnelsyndrom (tryk på nerve i håndleddet), kuskefingre og springfinger.

"Det er overraskende høje tal og meget bekymrende. De her mennesker oplever forringet livskvalitet. De har svært ved at sove, svært ved at passe et arbejde og har i det hele taget en dagligdag, der er besværlig og smertefuld," siger ledende overlæge Henrik Ullits Andersen fra SDCC's Type 1-klinik og  en af forskerne bag studiet. 

I kontrolgruppen, hvor ingen med type 1-diabetes indgik, svarer 60 procent, at de har symptomer.

"Jeg havde egentlig håbet, at personer med type 1-diabetes ikke havde flere problemer med bevægeapparatet sammenlignet med andre, men det er desværre ikke tilfældet. Personer med type 1-diabetes er ramt i langt højere grad end befolkningen generelt," konstaterer Henrik Ullits Andersen.

Forklaringen på, at personer med diabetes er i større risiko end andre for at få problemer med fingre, hænder og skuldre, er formentlig, at sukker ophober sig i sener og bindevæv og skaber ravage, hvis blodsukkeret vedvarende er forhøjet.

"Da blodsukkerreguleringen for personer med type 1-diabetes generelt er blevet bedre gennem årene, havde jeg troet, at det også så bedre ud, når det gælder de her sygdomme i bevægeapparatet i forhold til tidligere og ældre undersøgelser", siger Henrik Ullits Andersen.

Men det er altså ikke tilfældet.

​Højt BMI, høj alder, højt langtidsblodsukker og lang diabetesvarighed øger risikoen for at få f.eks. en frossen skulder. At være kvinde er også forbundet med en øget risiko.​

​Flere gener på én gang

48 procent af personerne med type 1-diabetes har en regulær diagnose, der handler om problemer med bevægeapparatet. Det samme er tilfældet for kun 22 procent i kontrolgruppen, som bestod af 841 personer.

Personer med diabetes har i tværsnitsundersøgelsen også flere samtidige gener i deres bevægeapparat end kontrolgruppen. Lang diabetesvarighed var forbundet med højere forekomst af alle fire gener: frossen skulder, springfinger, kuskefingre og karpaltunnelsyndrom.

Udover at have haft type 1-diabetes i mange år er højere alder, højt BMI, højt langtidsblodsukker (HbA1c) og dét at være kvinde forbundet med højere forekomst af problemer i bevægeapparatet.

"De høje tal for, hvor mange, der har symptomer, kræver handling," siger projektkoordinator på studiet, videnskabelig assistent Sabina Wagner fra Sundhedsfremmeforskning på SDCC:

"Selv om studiet i stor udstrækning baserer sig på selvrapporterede data, er det tydeligt, at det er rigtig meget værd at finde ud af, hvordan vi kan hjælpe de her mange mennesker.  Det handler både om funktionsnedsættelse, generel dårlig livskvalitet, diabetesstress og har også stor betydning for sygefravær," siger Sabina Wagner.

Efterlyser screening og effektiv behandling

Forskerne bag studiet udgiver inden længe resultaterne af sammenhængen mellem problemer i bevægeappararet og livskvalitet og tilknytning til arbejdsmarkedet.

Den høje forekomst betyder, at forskerne lægger op til et internationalt symposium, hvor retningslinjer for screening for problemer i bevægeapparatet for personer med diabetes bliver fastlagt. Ønsket er også at sætte skub i bedre behandlingsmuligheder.

I dag er patienter henvist til smertestillende medicin eller kirurgi.

"Men med så stor en andel af personer med diabetes, der døjer med de her vanskeligheder, skal vi arbejde på at kunne sætte effektivt ind, inden tilstanden bliver så slem, at kirurgi er eneste udvej," siger Henrik Ullits Andersen.

Et tidligere studie fra Syddansk Universitet viser, at også personer med type 2-diabetes har mange gener med skuldre, hænder og fingre.

Parker Instituttet, der er Bispebjerg og Frederiksberg Hospitals reumatologiske forskningsenhed, oplyser, at 20 procent af den danske befolkning har langvarige smerter i bevægeapparatet og at smerterne er en af de hyppigste årsager til herhjemme, at en person opsøger en behandler.

​