Hun er så bange for at få lavt blodsukker, at hun vågner flere gange om natten for at tjekke det. Han måler det meget sjældent, fordi han ved, at han vil få det skidt, når han ser, hvor højt det er.
Hun er så fokuseret på indholdet i sin mad, at det optager hendes tanker dag og nat. Han er stoppet med at se sine venner, fordi han føler sig anderledes og forkert.
Personerne i det tænkte eksempel er vidt forskellige, men de har det til fælles, at diabetes fylder for meget og begrænser dem i deres hverdag. Forskning viser, at psykologiske faktorer har stor indflydelse på både håndtering af diabetes og livskvalitet.
”Man har brug for et godt mentalt helbred for at kunne tage sig af diabetes. Det fysiske og det psykiske kan ikke deles op. Behandlerne har haft fokus på det psykiske, men de har ikke altid haft viden om, hvad de skulle gøre ved de psykologiske problemstillinger, ” siger Julie Lindberg Wad, der sammen med Helle Nergaard Grønbæk udgør psykologteamet på SDCC.
Spejler sig i andre
Psykologer har ikke altid været en fast del af behandlergruppen på SDCC. I 2018 igangsatte man et udviklingsprojekt – et såkaldt supplerende behandlingsinitiativ – som havde til formål at styrke den psykosociale indsats for personer med diabetes tilknyttet SDCC.
Helle Nergaard Grønbæk og Julie Lindberg Wad udviklede et koncept for gruppeforløb, som nu er blevet et fast tilbud til de personer, som visiteres til det af deres behandler.
”Når man er sammen som gruppe, kan man spejle sig i de andre, samtidig med at man får nogle nye perspektiver på de problemer, som man selv sidder med, og som kan virke uoverskuelige. Man kan være ensom og føle sig anderledes, når man lever med en kronisk sygdom, og derfor kan det være en lettelse at møde andre, som oplever de samme udfordringer,” siger Helle Nergaard Grønbæk, der er specialiseret i type 2-diabetes, mens Julie Lindberg Wad er specialiseret i type 1-diabetes.
Grupperne består af 6-10 personer, som mødes 8-10 gange med en af psykologerne i et par timer. Der kan være et overordnet tema på dagsordenen, som samtalen tager udgangspunkt i.
Har man af forskellige årsager ikke mulighed for at deltage i en gruppe, kan der også tilbydes individuelle samtaler.
Klædt på til samtalen
En vigtig del af psykologernes arbejde er at udvikle kompetencerne i behandlerteamet til at tale med brugerne om psykologsociale problemstillinger.
Gennem undervisning, supervision og løbende sparring bliver sygeplejersker, læger og diætister m.fl. klædt på til at tale med brugerne om de ting, som fylder mentalt.
”Mange har altid haft et blik for det mentale, men de har ikke altid vidst, hvad de kunne gøre, hvis en bruger fortalte om psykiske problemer. Nu ved de, at de kan sparre med os eller henvise til os, og det er en stor tryghed,” siger Julie Lindberg Wad og uddyber:
”Det har også været en vigtig erkendelse, at det kan være en stor hjælp blot at lytte til brugeren og rumme det, som er svært.”
Fokus på forebyggelse
Fremover vil psykologerne også have fokus på at forebygge problemer med eksempelvis stress, angst og spiseforstyrrelser i relation til diabetes.
For eksempel deltager Julie Lindberg Wad på et særligt kursus for personer med nykonstateret type 1-diabetes, som ledes af en sygeplejerske. Kurset består af fire møder hen over et år, hvor de psykologiske aspekter af livet med diabetes også er på dagsordenen.
Helle Nergaard Grønbæk står for et tilsvarende tværfagligt kursus for personer med type 2-diabetes, som er nyhenviste til SDCC fra deres praktiserende læge.
”Vi taler både om livsstilsomlægninger og motivation og om psykosociale belastninger ved at leve med diabetes. Ved at italesætte de mentale aspekter fra begyndelsen, kan vi være med til at normalisere dem, og det bliver lettere at tale om dem med sine behandlere, hvis behovet opstår,” siger Helle Nergaard Grønbæk.
Læs evalueringsrapporten for projektet ”Psykologer på SDCC” her.
Om de Supplerende Behandlingsinitiativer
- Supplerende Behandlingsinitiativer (SBI) er et tillæg til den eksisterende standardbehandling, som har til formål at afdække, hvilke tiltag der kan give ekstra værdi for personer med diabetes.
- De nye løsninger skal være strukturelt og økonomisk bæredygtige, sådan at de bedste projekter på sigt kan integreres i standardbehandlingen.
Læs mere om de Supplerende Behandlingsinitiativer her.