Kan et middel mod forhøjet urinsyre også bevare nyrefunktionen hos personer med type 1-diabetes?

​Det har et stort studie undersøgt – et studie, der netop er præsenteret som ’breaking news’ på den årlige nyrekongres i American Society of Nephrology. Studiet er et af en række præsentationer med deltagelse fra SDCC.

Vent...

​Er det væsentligt at behandle forhøjet urinsyre i blodet hos personer med type 1-diabetes og nyresygdom? Det har længe været diskuteret blandt læger og forskere, da der ikke eksisterer mange kliniske studier om ny behandling af nyresygdom hos personer med type 1-diabetes.

Studiet PERL har derfor haft fokus på netop dette. Studiet har over en periode på tre år undersøgt 530 personer med diabetes for at afgøre, om midlet allopurinol mod forhøjet urinsyre i blodet også kan bremse udviklingen af nedsat nyrefunktion. Studiet er netop præsenteret i dag som et ’breaking news studie’ på den største kongres om nyresygdom, ASN, der foregår i Washington.

”PERL har et neutralt resultat, dvs. der er ikke vist effekt af behandlingen. Det er et vigtigt resultat i forhold til at afklare eventuel behandling og ikke mindst som pejlemærke i den fortsatte forskning,” siger professor og forskningsleder Peter Rossing fra SDCC. Han er medforfatter af PERL-præsentationen på ASN og har stået for den danske del af studiet.

SDCC har en lang tradition for forskning i diabetes og nyresygdom og var for mange år siden blandt de første til at vise, at forhøjet urinsyre i blodet kort efter debut med type 1-diabetes er markør for senere at udvikle nyresygdom.

60 af deltagerne i PERL kommer derfor fra SDCC, men de øvrige kommer fra diabetescentre i USA og Canada. PERL er finansieret af NIH, det amerikanske National Institute of Health samt af JDRF, Juvenile Diabetes Research Foundation. Læs mere om PERL

Et andet stort emne på ASN er nye biomarkører, bl.a. præsenteret i PRIORITY studiet fra SDCC. PRIORITY arbejder med en teknik baseret på proteomic og metabolomics, en teknik, der har vist sig at være et præcist redskab til at finde de personer med diabetes, der har høj risiko for at udvikle komplikationssygdomme. Læs mere om PRIORITY.

Se en oversigt over SDCCs øvrige præsentationer på ASN.

For mere om PERL. PRIORITY og ASN kontakt Peter Rossing peter.rossing@regionh.dk / tlf. 30 91 33 83

Læs mere om ASN.

 

 

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor