Diabetes på intensiv: Sådan er proceduren

Jørgen Wiis, overlæge på Rigshospitalet, arbejder med at behandle kritisk syge Covid-19-patienter. Her fortæller han, hvordan man tager hånd om de intensivpatienter, som også har diabetes.

Vent...

​Jørgen Wiis er overlæge på Rigshospitalet, hvor han behandler kritisk syge Covid-19-patienter.

​Under coronakrisen har billeder fra travle intensivafdelinger gjort indtryk på os alle. Det mærkes også på Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC), hvor vi har fået flere spørgsmål om, hvordan man håndterer diabetes hos en intensivpatient.

I denne artikel kan du få svar fra overlæge Jørgen Wiis fra Rigshospitalets intensivafdeling, hvor man behandler patienter, som er kritisk syge med Covid-19.

Han forsikrer om, at der bliver holdt tæt øje med blodsukkeret, når man er indlagt på intensiv. Det gælder, uanset om man har diabetes eller ej.

"Vi måler blodsukker på alle, som ligger i respirator, mellem 12 og 24 gange i døgnet. Blodsukkeret kontrolleres faktisk lige så hyppigt som iltningen i patienternes blod," siger Jørgen Wiis.

Han fortæller, at man følger den nationale ernæringsvejledning for kritisk syge, og at blodsukrene ligger derefter.

"Normalt siger vi på intensiv, at patienterne skal ligge med et blodsukker på mellem 6 og 10 mmol/L. Har patienten diabetes, accepterer vi, at det ligger lidt højere og maksimalt på 14 mmol/L. Vi har en ret stram styring på det, og det er fuldstændig indarbejdet i sygeplejerskernes DNA, at de skal holde øje med blodsukkeret," siger Jørgen Wiis.

En særlig situation

Han fortæller, at der er flere elementer ved intensivbehandlingen, som skaber behov for en stram overvågning og styring af blodsukkeret.

For det første får mange intensivpatienter deres næring tilført direkte i blodbanen - såkaldt parenteral ernæring - hvis sondemad ikke fungerer. Det kan betyde en stærk påvirkning af blodsukkeret, da maden ikke skal fordøjes i tarmen.

For det andet er mange patienter i steroidbehandling, hvilket både kan påvirke kroppens følsomhed over for insulin og dens produktion af insulin.

En tredje udfordring er, at intensivpatienter har et meget højt niveau af stresshormon. Det gør, at kroppen frigiver glukose til blodet, og blodsukkeret vil derfor stige.

"Vi må hyppigt give insulin, bare fordi patienterne er stressede. Vi lægger faktisk en pn-ordination (ordination efter behov) på hurtigtvirkende insulin med det samme, når man kommer i afdelingen," siger Jørgen Wiis.

Han fortæller, at der lægges en infusion - også kaldet drop - hvis der er behov for at give insulin ofte.

Ens for alle

Behandlingen er ens, uanset hvilken medicin man normalt tager for sin diabetes.

"Vi sætter den vanlige medicin på pause og giver en standardbehandling med hurtigtvirkende insulin. Det er først til allersidst, når patienterne skal tilbage på stamafdelingen, at de får deres egen medicin tilbage," lyder det fra overlægen.

Du kan læse flere spørgsmål og svar om coronavirus og diabetes hos Videncenter for Diabetes.

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor