Gode råd når du kommer hos os

​Vi skal passe på hinanden og undgå smitte i klinikken. Derfor har vi samlet en række gode råd til dig, som har en tid til konsultation hos os.

Vent...

Efter en periode med mange telefonkonsultationer begynder vi igen at indkalde de fleste til konsultation med fysisk fremmøde.

Det betyder, at vi bliver flere mennesker i venteområdet, og at vi skal være gode til at passe på hinanden og undgå smitte.

Derfor har vi samlet nogle gode råd til dig, som har en tid til konsultation hos os:

  • Kom så tæt på det aftalte tidspunkt som muligt, når du har en tid hos os.
  • Du er velkommen til at tage en ledsager med, men overvej gerne, om det er nødvendigt. Er der mange i venteområdet, vil vi måske bede ledsageren om at vente udenfor.
  • Har du ventetid mellem konsultationer, og er vejret godt, har du mulighed for at sætte dig udenfor i vores grønne områder, hvor vi har sat telte op.
  • Husk at du kan få udleveret en maske i receptionen, hvis du ønsker det.
  • Husk de gode råd om at holde afstand og bruge håndsprit.
  • Kontakt os meget gerne, hvis du er utryg ved at møde op, så vi kan finde en løsning.

Klinikken kan kontaktes via hovednummeret 39 68 08 00. Læs mere om kontakt til klinikkens enheder her.

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor