Kom med til live-oplæg om diabetes og psyken under coronapandemien

​Mandag d. 11. maj kl. 16 holder SDCC et live-oplæg. Her kan du høre - og spørge – psykolog Julie Lindberg Wad om, hvordan en krise som coronapandemien kan påvirke psyken, når man samtidig har diabetes.

Vent...

Coronapandemien har ændret hverdagslivet for alle danskere – også for personer med diabetes. Nogle har været isoleret med familien, andre har siddet alene uden megen kontakt og andre igen har haft et arbejde, der har været meget anderledes, end det plejer.

Det kan påvirke det psykiske velbefindende, at der er usikkerhed omkring os, og den usikkerhed kan sætte tanker i gang lige som det, at personer med diabetes er nævnt som en risikogruppe kan give uro og bekymringer.

Derfor holder vi mandag d. 11. maj kl. 16.00 et live-oplæg om diabetes og psyken.

Du kan deltage i live-oplægget via dette link til Videncenter for Diabetes
Live-oplæg: Diabetes og psyken under coronapandemien


Psykolog Julie Lindberg Wad fra Steno Diabetes Center Copenhagen vil fortælle om, hvordan krisetider kan påvirke vores psykiske velbefindende, og de særlige udfordringer der kan være, når man samtidig har diabetes.

Oplægget er for dig, der har diabetes eller er pårørende til en med diabetes. Du deltager ved at gå ind på siden, hvor oplægget så går i gang kl. 16. Du skal ikke bruge password eller logge ind.
.
Mens live-oplægget vises, har du mulighed for at stille spørgsmål til Julie. Du kan stille spørgsmålene via en dialogboks, der kommer frem på siden under live-oplægget. Husk dog, at du skal passe på dine personlige oplysninger og derfor ikke stille personlige spørgsmål. Prøv i stedet at omformulere dem til generelle spørgsmål.

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor