I 2015 blev der gennemført en erhvervsuddannelsesreform1 med mål om at få flere unge til at søge ind på en erhvervsuddannelse, øge andelen af elever, der fuldender deres erhvervsuddannelse og styrke trivslen på erhvervsskolerne. Disse mål søges indfriet igennem konkrete initiativer fordelt på en række indsatsområder, der overordnet set sætter fokus på trivsel blandt eleverne; herunder et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø, mere overskuelig uddannelsesstruktur, fokuseret vejledning og bedre undervisningsmiljø. Dette har blandt udmøntet sig i:
At voksne over 25 år tilbydes en erhvervsuddannelse, der er særligt tilrettelagt voksne (EUV), hvorimod EUD er målrettet unge under 25 år
Mere undervisning samt at undervisningen forankres i holdfællesskaber for at udvikle et bedre fagligt og socialt fællesskab blandt eleverne
Et øget fokus på fysisk aktivitet, så der i undervisningen på grundforløbet implementeres gennemsnitligt 45 minutters daglig motion og bevægelse
Tilrettelæggelse af grundforløbets første del med hold alene bestående af unge fra 9.-10. klasse
Flere campusdannelser, der kan være med til at styrke ungdomsuddannelsesmiljøet
Udvikling af en fælles model for trivselsmålinger blandt eleverne, som alle erhvervsuddannelser forpligtes til at benytte
Et øget fokus på vejledningsindsatsen
Selvom Erhvervsuddannelsesreformen har skabt et berettiget fokus på at skabe mere attraktive uddannelser, er målet ikke nået endnu: i skoleåret 2020-21 var det stadig næsten hver fjerde erhvervskolelev, der afbrød sin uddannelse, og tilgangen til uddannelserne er overordnet set faldende2.
En nylig, repræsentativ tværsnitsundersøgelse3 peger på, at mange elever er udfordrede hvad angår fx kostvaner, bevægelse, søvn, rygning, stofmisbrug og trivsel generelt, og en metode til at adressere det høje frafald kan derfor være et øget sundhedsfremmearbejde på erhvervsuddannelserne for derigennem at reducere uhensigtsmæssige sundhedsadfærdsmønstre og risikofaktorer blandt eleverne. Udover at have betydning for gennemførelse af uddannelse ved vi, at uhensigtsmæssig livsstil medfører en dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet, blandt andet på grund af højt sygefravær4, 5, 6, 7.
Der er således et stort forebyggelsespotentiale – både for det danske samfund og for individet – ved at arbejde med sundhedsfremme på de danske erhvervsuddannelser. Omkring 112.000 elever var i 2021 i gang med en erhvervsuddannelse i Danmark, hvoraf knap 2/3 var unge under 25 år8.
Forskning i sundhedsfremme på erhvervsuddannelser
Der er afprøvet og implementeret en række sundhedsfremmende tiltag på både danske og udenlandske erhvervsuddannelser, men der mangler et samlet overblik over de erfaringer, der er gjort undervejs. I forbindelse med projektet Datadreven Sundhedsfremme på Erhvervsuddannelser er der derfor foretaget en systematisk litteratursøgning af nyere international forskning om sundhedsfremme og forebyggelse blandt erhvervsskoleelever.
Læs mere om proces og metode bag litteratursøgningen på denne side, der også omfatter en kortlægning af praksiserfaringer og sundhedsfremmeindsatser blandt erhvervsskoleelever i Danmark fra år 2000 og frem.
Omfang af forskning i sundhedsfremme på erhvervsuddannelser
På baggrund af litteratursøgningen blev der identificeret i alt 95 publicerede, peer-reviewed artikler fra år 2000-2021, der omhandler forskning blandt erhvervsskoleelever indenfor sundhedstemaerne rygning og tobak, alkohol, euforiserende stoffer, fysisk aktivitet og bevægelse, mental sundhed og trivsel samt kost og måltidsvaner. Derudover er der søgt bredt på sundhedsfremme og forebyggelse blandt erhvervsskoleelever, hvor en række artikler omhandlende søvn, sundhedskompetencer, frafald og fravær også blev identificeret.
Artiklerne undersøger enten effekt og virkninger af en konkret sundhedsintervention (43 artikler) eller sammenhænge mellem forskellige faktorer og et givent sundhedsforhold/ sundhedsadfærd blandt erhvervsskoleelever (52 artikler).
Flere af de 95 artikler adresserer mere end ét sundhedsområde. Samlet set fordeler artiklerne sig tematisk således:
Mental sundhed og trivsel: 26 artikler
Fysisk aktivitet og bevægelse: 24 artikler
Rygning, tobak, snus etc.: 23 artikler
Alkohol: 15 artikler
Fravær og frafald: 13 artikler
Euforisende stoffer: 10 artikler
Mad- og drikkevaner: 10 artikler
Sundhedskompetence: 8 artikler
Søvn: 5 artikler
Øvrige temaer: 3 artikler
Der er fortsat relativt sparsom evidens for effekt og virksomme mekanismer indenfor de enkelte tematikker, og der er behov for yderligere forskning og evaluering af interventioner på dette område. Litteratursøgningen viser, at forskning i sundhedstiltag på erhvervsuddannelser er et forholdsvist nyt fænomen – dog med en jævn stigning fra 2010 og frem – samt at det centrale mål for meget sundhedsfremmearbejde på erhvervsuddannelser er at reducere frafald og sikre fastholdelse af elever og øget gennemførelse.
Centrale pointer på tværs af temaer og indsatser
Under udarbejdelse
Kilder
Børne- og Undervisningsministeriet. (2021). Politiske aftaler og oplæg om erhvervsuddannelser. UVM. Tilgået d. 7. juli 2022: https://www.uvm.dk/erhvervsuddannelser/nyheder-lovgivning-og-reform/politiske-aftaler-og-oplaeg
Børne- og Undervisningsministeriet. (n.d.-a). Elevtal. UVM. Tilgået d. 7. juli 2022, from https://uddannelsesstatistik.dk/Pages/Reports/1838.aspx
Pisinger, V., Thorsted, A., Jezek, A. H., Jørgensen, A., Christensen, A. I., & Thygesen, L. C. (2019). UNG19 - Sundhed og trivsel på gymnasiale uddannelser 2019. SDU. https://www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2019/ung19_trivsel_og_sundhed_paa_gymnasielle_uddannelser
Quist, H. G. (2015). Arbejdspladsens og det psykosociale miljøs betydning for livsstil. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. https://amff.dk/media/11446/betydning-for-livsstil-slutrapport.pdf
Borg, V., Nexø, M. A., Kolte, I. V., & Andersen, M. F. (2010). Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde (1. oplag). Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. https://www.cabiweb.dk/media/1634/hvidbog-mentalt-helbred.pdf
Eriksen, L., Davidsen, M., Jensen, H. A. R., Ryd J. T., Strøbæk, L., White, E. D., Sørensen, J., Juel, K. (2016). Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer (version 2.0). Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet for Sundhedsstyrelsen.
Svendsen, M. B. (2021). Sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. Sundhedsdatastyrelsen. Tilgået d. 7. juli 2022: https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/tal-og-analyser/analyser-og-rapporter/sundhedsvaesenet/sundhedsydelser-og-arbejdsmarkedstilknytning
Børne- og Undervisningsministeriet. (n.d.-b). Samlet bestandstal fordelt på uddannelsesområder. UVM. Tilgået d. 7. juli 2022: https://uddannelsesstatistik.dk/Pages/Reports/1852.aspx