​​​​​​​​​​​​​​​

Sundhedsfremme på erhvervsuddannelser

På denne side kan du læse mere om de formelle rammer for sundhed på danske erhvervsuddannelser, få et hurtigt overblik over international forskning på området samt blive bekendt med en række overordnede forskningsresultater på tværs af forskellige sundhedstematikker. Danske erfaringer fra praksis finder du på denne side​.

I 2015 blev der gennemført en erhvervsuddannelsesreform1 med mål om at få fl​ere unge til at søge ind på en erhvervsuddannelse, øge andelen af elever, der fuldender deres erhvervsuddannelse og styrke trivslen på erhvervsskolerne. Disse mål søges indfriet igennem konkrete initiativer fordelt på en række indsatsområder, der overordnet set sætter fokus på trivsel blandt eleverne; herunder et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø, mere overskuelig uddannelsesstruktur, fokuseret vejledning og bedre undervisningsmiljø. Dette har blandt udmøntet sig i:

  • At voksne over 25 år tilbydes en erhvervsuddannelse, der er særligt tilrettelagt voksne (EUV), hvorimod EUD er målrettet unge under 25 år

  • Mere undervisning samt at undervisningen forankres i holdfællesskaber for at udvikle et bedre fagligt og socialt fællesskab blandt eleverne

  • Et øget fokus på fysisk aktivitet, så der i undervisningen på grundforløbet implementeres gennemsnitligt 45 minutters daglig motion og bevægelse

  • Tilrettelæggelse af grundforløbets første del med hold alene bestående af unge fra 9.-10. klasse

  • Flere campusdannelser, der kan være med til at styrke ungdomsuddannelsesmiljøet

  • Udvikling af en fælles model for trivselsmålinger blandt eleverne, som alle erhvervsuddannelser forpligtes til at benytte

  • Et øget fokus på vejledningsindsatsen
Selvom Erhvervsuddannelsesreformen har skabt et berettiget fokus på at skabe mere attraktive uddannelser, er målet ikke nået endnu: i skoleåret 2020-21 var det stadig næsten hver fjerde erhvervskolelev, der afbrød sin uddannelse, og tilgangen til uddannelserne er overordnet set faldende2

En nylig, repræsentativ tværsnitsundersøgelse3 peger på, at mange elever er udfordrede hvad angår fx kostvaner, bevægelse, søvn, rygning, stofmisbrug og trivsel generelt, og en metode til at adressere det høje frafald kan derfor være et øget sundhedsfremmearbejde på erhvervsuddannelserne for derigennem at reducere uhensigtsmæssige sundhedsadfærdsmønstre og risikofaktorer blandt eleverne. Udover at have betydning for gennemførelse af uddannelse ved vi, at uhensigtsmæssig livsstil medfører en dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet, blandt andet på grund af højt sygefravær4, 5, 6, 7

Der er således et stort forebyggelsespotentiale – både for det danske samfund og for individet – ved at arbejde med sundhedsfremme på de danske erhvervsuddannelser. Omkring 112.000 elever var i 2021 i gang med en erhvervsuddannelse i Danmark, hvoraf knap 2/3 var unge under 25 år8.


Forskning i sundhedsfremme på erhvervsuddannelser

Der er afprøvet og implementeret en række sundhedsfremmende tiltag på både danske og udenlandske erhvervsuddannelser, men der mangler et samlet overblik over de erfaringer, der er gjort undervejs. I forbindelse med projektet Datadreven Sundhedsfremme på Erhvervsuddannelser​ er der derfor foretaget en systematisk litteratursøgning af nyere international forskning om sundhedsfremme og forebyggelse blandt erhvervsskoleelever. 

Læs mere om proces og metode bag litteratursøgningen på denne side, der også omfatter en kortlægning af praksiserfaringer og sundhedsfremmeindsatser blandt erhvervsskoleelever i Danmark fra år 2000 og frem.​​


​​Omfang af forskning i sundhedsfremme på erhvervsuddannelser

På baggrund af litteratursøgningen blev der identificeret i alt 95 publicerede, peer-reviewed artikler fra år 2000-2021, der omhandler forskning blandt erhvervsskoleelever indenfor sundhedstemaerne rygning og tobak, alkohol, euforiserende stoffer, fysisk aktivitet og bevægelse, mental sundhed og trivsel samt kost og måltidsvaner. Derudover er der søgt bredt på sundhedsfremme og forebyggelse blandt erhvervsskoleelever, hvor en række artikler omhandlende søvn, sundhedskompetencer, frafald og fravær også blev identificeret.

Artiklerne undersøger enten effekt og virkninger af en konkret sundhedsintervention (43 artikler) eller sammenhænge mellem forskellige faktorer og et givent sundhedsforhold/ sundhedsadfærd blandt erhvervsskoleelever (52 artikler). 

Flere af de 95 artikler adresserer mere end ét sundhedsområde. Samlet set fordeler artiklerne sig således:

  • Mental sundhed og trivsel: 26 artikler

  • Fysisk aktivitet og bevægelse: 24 artikler

  • Rygning, tobak, snus etc.: 23 artikler

  • Alkohol: 15 artikler

  • Fravær og frafald: 13 artikler

  • Euforisende stoffer: 10 artikler

  • Mad- og drikkevaner: 10 artikler

  • Sundhedskompetence: 8 artikler

  • Søvn: 5 artikler

  • Øvrige temaer: 3 artikler

Der er fortsat relativt sparsom evidens for effekt og virksomme mekanismer indenfor de enkelte tematikker, og der er behov for yderligere forskning og evaluering af interventioner på dette område. Litteratursøgningen viser, at forskning i sundhedstiltag på erhvervsuddannelser er et forholdsvist nyt fænomen – dog med en jævn stigning fra 2010 og frem – samt at det centrale mål for meget sundhedsfremmearbejde på erhvervsuddannelser er at reducere frafald og sikre fastholdelse af elever og øget gennemførelse.



Typer af interventioner

​Under udarbejdelse.



Overordnede pointer på tværs af sundhedstemaer og indsatser

​Under udarbejdelse.​



Kilder

  1. ​Børne- og Undervisningsministeriet. (2021). Politiske aftaler og oplæg om erhvervsuddannelser. UVM. Tilgået d. 7. juli 2022: https://www.uvm.dk/erhvervsuddannelser/nyheder-lovgivning-og-reform/politiske-aftaler-og-oplaeg

  2. Børne- og Undervisningsministeriet. (n.d.-a). Elevtal. UVM. Retrieved July 7, 2022, from https://uddannelsesstatistik.dk/Pages/Reports/1838.aspx

  3. Pisinger, V., Thorsted, A., Jezek, A. H., Jørgensen, A., Christensen, A. I., & Thygesen, L. C. (2019). UNG19 - Sundhed og trivsel på gymnasiale uddannelser 2019. SDU. https://www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2019/ung19_trivsel_og_sundhed_paa_gymnasielle_uddannelser 

  4. Quist, H. G. (2015). Arbejdspladsens og det psykosociale miljøs betydning for livsstil. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. https://amff.dk/media/11446/betydning-for-livsstil-slutrapport.pdf 

  5. Borg, V., Nexø, M. A., Kolte, I. V., & Andersen, M. F. (2010). Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde (1. oplag). Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. https://www.cabiweb.dk/media/1634/hvidbog-mentalt-helbred.pdf 

  6. Eriksen, L., Davidsen, M., Jensen, H. A. R., Ryd J. T., Strøbæk, L., White, E. D., Sørensen, J., Juel, K. (2016). Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer (version 2.0). Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet for Sundhedsstyrelsen. 

  7. Svendsen, M. B. (2021). Sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. Sundhedsdatastyrelsen. Tilgået d. 7. juli 2022: https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/tal-og-analyser/analyser-og-rapporter/sundhedsvaesenet/sundhedsydelser-og-arbejdsmarkedstilknytning 

  8. Børne- og Undervisningsministeriet. (n.d.-b). Samlet bestandstal fordelt på uddannelsesområder. UVM. Tilgået d. 7. juli 2022: https://uddannelsesstatistik.dk/Pages/Reports/1852.aspx 

​​​
Redaktør