​​​​​​

Hvad er sundhedsfremme?

På denne side kan du få et indblik i, hvad sundhedsfremme egentlig er samt ’det positive og brede sundhedsbegreb’. 

Du kan også læse mere om ulighed i sundhed samt få en introduktion til henholdsvis individorienterede og strukturelle forebyggelsesstrategier​

Om sundhedsfremme

Begrebet ’sundhedsfremme’ bliver ofte forbundet med Ottawa Charteret1, som blev præsenteret af verdenssundhedsorganisationen WHO ved den første internationale konference om sundhedsfremme (Health Promotion), afholdt i Ottawa, Canada i 1986. Charteret definerer sundhedsfremme som:



den proces, som gør mennesker i stand til i ​højere grad at være herre over og forbedre deres sundhedstilstand 2


Dette betyder, at individet eller befolkningsgruppen skal være i stand til at identificere og realisere deres ambitioner, imødekomme egne behov samt håndtere udfordringer og omgivelsernes krav for herigennem at opnå en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velbefindende. Sundhed ses derfor ikke som et mål i sig selv, men snarere som en ressource i hverdagen2, 3, 4. Sundhedsfremme kan foregå i alle rammer og settings, og både professionelle i sundhedsvæsenet og udenfor denne sektor samt patienter og andre borgere kan være aktive aktører. Sundhedsfremmende indsatser er ofte deltageror​ienterede og dialogbaserede og kan være målrettet såvel enkeltpersoner som befolkningsgrupper5, 6​.​

​Hvor forebyggelse bygger på et patogenetisk perspektiv med fokus på sygdommes opståen og udvikling, bygger sundhedsfremme på et såkaldt salutogenetisk perspektiv med fokus på sundhedens opståen og udvikling:​

Sundhedsfremme er en sundhedsrelateret aktivitet, der søger at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden ved at skabe rammer og muligheder for at mobilisere patienter o​​g andre borgeres ressourcer og handlekompetencer. I sundhedsfremme er der fokus på sundhed og ikke sygdom7​
Forebyggelse er en sundhedsrelateret aktivitet, der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdomme, psykosociale problemer eller ulykker. I forebyggende indsatser er der fokus på at identificere og hindre eller hæmme risikofaktorer, risikoadfærd, ulykker, sygdom og sygdomsfølger hos patienter og borgere7​


​Forebyggelsesarbejdet er i høj grad baseret på risikotænkning med et mål om at holde folk raske ved at undgå sygdom, hvorimod sundhedsfremmearbejdet har fokus på begrebet “sund”, hvor sund forstås som en stærk følelse af sammenhæng, dvs. den enkeltes oplevelse af tilværelsen som meningsfuld, begribelig og håndterlig. Således fokuserer sundhedsfremme på det positive og brede sundhedsbegreb. Det positive sundhedsbegreb indebærer, at man ikke kun ser sundhed som et fravær af sygdom (i forståelsen rask), men også fokuserer p​å borgerens velvære, handleevner og livskvalitet. Derved fokuseres der på menneskets sociale og per​​sonlige ressourcer såvel som deres fysiske evner. Det brede sundhedsbegreb bygger på antagelsen om, at mennesker altid vil være påvirket af de kulturelle, økonomiske og sociale sammenhænge, de er en del af. Når man taler om, hvilke forhold, der har indflydelse på befolkningens sundhed, medregner man derfor både livsstil og levevilkår 4, 6, 8, 9. 

Selvom forskellene her fremhæves, indeholder sundhedsfremme og forebyggelse gensidigt elementer af hinanden og anvendes ofte som sideordnede, delvist overlappende begreber for at synliggøre forskellige strategier til at opnå og øge sundhed ​10, 11, 12. I mange indsatser vil det være relevant og naturligt at have både en forebyggende og en sundhedsfremmende tilgang.

Individer påvirkes af forskellige sociale og strukturelle forhold, og der er derfor forskel på sundheden mellem befolkningsgrupper. Sociale positioner og socioøkonomiske faktorer såsom uddannelse og indkomst har betydning for borgernes levevilkår, sundhed, sygdomme og levetid. Nogle grupper i befolkningen bliver med and​re ord tidligere syge, mærker større konsekvenser af deres sygdom og dør i en tidligere alder end andre befolkningsgrupper 13, 14, 15. En sådan systematisk skæv fordeling af sundhed og sygdom i samfundet kaldes social ulighed i sundhed. Nedenstående model viser, hvordan sundhed og sygdom er konsekvens af flere indbyrdes afhængige faktorer.​

Figur 1: Med inspiration fra Dahlgren og Whitehead (1991) 27 samt Danske Regioner 28​

Perifert findes på makroniveau de generelle vilkår og rammer, som gør sig gældende i samfundet. Disse efterfølges af henholdsvis leve- og arbejdsvilkår på mesoniveau og betydningen af de sociale relationer, individet indgår i. Slutteligt findes de individuelle livsstilsfaktorer på mikroniveau, og centralt i modellen er alder, køn og arvelige faktorer, som også har indvirkning på sundhedstilstanden. De enkelte lag i modellen kan ikke iagttages isoleret fra de øvrige, og en befolknings sundhedstilstand er således også et resultat af samfundsudviklingen og politiske valg udenfor den enkelte borgers direkte indflydelse; ikke kun et resultat af den enkeltes livsstil eller sundhedsadfærd16​.

Det flerdimensionelle og helhedsorienterede perspektiv gør det muligt at forstå kompleksiteten i sundhed og sygdom, hvilket kan være værdifuldt at inddrage i udformningen af interventioner. Der er mange måder at kategorisere forebyggelse og sundhedsfremme på, men der skelnes ofte imellem individorienteret og strukturel forebyggelse, afhængigt af hvor ansvaret for adfærdsændringer placeres17:



I de seneste år har systemorienterede tilgange, der fokuserer på de underliggende årsager og sammenhænge bag et givent sundhedsproblem, vundet indpas som en mulig løsning på de mange komplekse sundhedsudfordringer, vi står overfor 23, 24. Et systemisk perspektiv på sundhed forstår komplekse sundhedsudfordringer som r​esultatet af mange faktorer, der tilsammen udgør et system – sådanne faktorer påvirker sundhedsforhold og -adfærd på forskellige niveauer, men er også indbyrdes forbundne og kan derfor være vanskelige at håndtere på en simpel måde. 

En systemorienteret tilgang til sundhedsfremme flytter fokus fra lineære til helhedsorienterede forståelser. Indsatser med et systemperspektiv vil ofte indebære interventioner på flere niveauer og have fokus på systemisk forandring og påvirkning af underliggende årsager og sammenhænge, engagement, ejerskab og inddragelse af lokalsamfund, etablering af partnerskaber, fælles udforskning af problemer og at udvikle løsninger gennem samskabelse​25. Overordnet fokuserer systemorienterede indsatser på at løse komplekse problemstillinger ved at påvirke systemet(erne), og eftersom systemet er dynamisk og forandrer sig over tid, bør sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatser ligeledes vurderes og tilpasses kontinuerligt:​

Tackling complex problems should focus on finding ways to influence the system
- rather than finding permanent solutions 26​​

  1. ​​​Baum, F. (2015). The New Public Health. South Melbourne: Oxford University Press

  2. Health promotion. (2012). Ottawa charter for health promotion. World Health Organization. Tilgået d. 3. marts 2022: https://www.who.int/publications/i/item/ottawa-charter-for-health-promotion

  3. SDU. (2019). Sundhedsfremme. Tilgået d. 3. marts 2022: https://www.sdu.dk/da/om_sdu/institutter_centre/ist_sundhedstjenesteforsk/forskning/sundhedsfremme/sundhedsfremmedef

  4. Sundhedsstyrelsen (2009). Lighed i sundhed: Sundhedsfremme og forebyggelse målrettet borgere uden for arbejdsmarkedet. København: Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse.

  5. Bruun Jensen, B. (2004). Pædagogik, sundhedsfremme og forebyggelse. I: Bruun J. J., Hanak L. M., Kofoed B. G. (ed.). Sundhedsstyrelsen, Videns- og dokumentationsenheden. Viden og evidens i forebyggelsen. København: Sundhedsstyrelsen.

  6. Iversen, L, Kristensen, T. S., Holstein, B. E., Due, P. (2002). Medicinsk sociologi - samfund, sundhed og sygdom. København: Munksgaard.

  7. Sundhedsstyrelsen. (2005). Terminologi: forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed. København: Sundhedsstyrelsen.

  8. Jensen, B. B., (2000): Handlekompetence, sundhedsbegreber og sundhedsviden. I: Hounsgaard, L., Eriksen, J. J. (red.). Læring i sundhedsvæsenet. Gyldendal Uddannelse: s. 191-212.

  9. Jensen, B. B., Kamper-Jørgensen, F., Reventlow, S. & Grønbæk, M. (2016). Sundhedsfremme og forebyggelse i historisk perspektiv. I: Forebyggende sundhedsarbejde (7. udgave, 1. oplag), København: Munksgaard. Kapitel 2.

  10. Jensen, B. B. (2017). Deltagelse som forudsætning for læring, trivsel og sundhed. I: Schulz, A. & von Seelen, J. (red.) (2017). En skole i bevægelse. Læring, trivsel og sundhed. København: Akademisk Forlag s. 25-48.

  11. Kamper-Jørgensen, F., Almind, G. (2003). Det forebyggende sundhedsarbejde. Forebyggelsesbegreber og forebyggelsesprogrammer. I: Kamper-Jørgensen, F., Almind, G. (ed.). Forebyggende sundhedsarbejde: baggrund: analyse og teori: arbejdsmetoder. København: Munksgaard 2003: s. 17-51

  12. Jensen, B. B., Kamper-Jørgensen, F., Reventlow, S. & Grønbæk, M. (2016). Sundhedsfremme og forebyggelse i historisk perspektiv. I: Forebyggende sundhedsarbejde (7. udgave, 1. oplag), København: Munksgaard. Kapitel 2.

  13. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, for Sundhedsstyrelsen (2020). Indsatser mod ulighed i sundhed: https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2020/Ulighed-i-sundhed/Indsatser-mod-ulighed-i-sundhed-tilgaengelig.ashx?la=da&hash=D9D7DD6CA835216B65AC488A3DB044E764A4DD7D

  14. Boyce, W. F. (2001). Disadvantaged persons’ participation in health promotion projects: some structural dimensions. Social Science & Medicine (1982), 52(10), 1551–1564. https://doi.org/10.1016/S0277-9536(00)00268-9

  15. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, for Sundhedsstyrelsen (2020). Social ulighed i sundhed og sygdom. Udviklingen i Danmark i perioden 2010 – 2017: https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2020/Ulighed-i-sundhed/Social-ulighed-i-sundhed-og-sygdom-tilgaengelig.ashx

  16. Karlsen, M. P., & Villadsen, K. (Eds.) (2017). Sundhed og magt: Perspektiver på biopolitik og ledelsesteknologi. Hans Reitzels Forlag.

  17. Sundhedsstyrelsen. (2005). Terminologi - forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed (No. 1). Center for Forebyggelse. https://www.sst.dk/~/media/CA0B2ED9165F4C908DB3117BA4764058.ashx

  18. Pickett K. E., Pearl, M. (2001). Multilevel analyses of neigbourhood socieconomic context and health outcomes. J Epidemiol Com Health 2001;55:111-22.

  19. Grønbæk, M., & Toft, U. (2021). Morten Grønbæk og Ulla Toft: Forebyggelse af overvægt er ikke kun den enkeltes ansvar. Sundhedsmonitor. Tilgået d. 7. juli 2022: https://sundhedsmonitor.dk/debat/art8151681/Forebyggelse-af-overv%C3%A6gt-er-ikke-kun-den-enkeltes-ansvar 

  20. Edwards, N., Mill, J., Kothari, A. R. (2004). Multiple intervention research programs in community health. Can J Nurs Res 2004;36:40-54

  21. Hunter, D. J. (2009). Leading for Health and Wellbeing: the need for a new paradigm. Journal of Public Health. Volume 31, Issue 2. S. 202–204, https://doi.org/10.1093/pubmed/fdp036

  22. Whitehead, M., & Popay, J. (2010). Swimming upstream? Taking action on the social determinants of health inequalities. Social Science and Medicine, 71(7), 1234. https://doi.org/10.1016/j.socscimed.2010.07.004

  23. Waterlander, W. E., Luna Pinzon, A., Verhoeff, A., den Hertog, K., Altenburg, T., Dijkstra, C., et al. (2020). A System Dynamics and Participatory Action Research Approach to Promote Healthy Living and a Healthy Weight among 10–14-Year-Old Adolescents in Amsterdam: The LIKE Programme. Int J Environ Res Public Health; 17(14):4928

  24. Rutter, H., Savona, N., Glonti, K., Bibby, J., Cummins, S., Finegood, D. T., et al. (2017). The need for a complex systems model of evidence for public health. The Lancet;390(10112):2602–4

  25. Haynes, A., Garvey, K., Davidson, S. & Milat, A. (2019). What Can Policy-Makers Get Out of Systems Thinking? Policy Partners’ Experiences of a Systems-Focused Research Collaboration in Preventive Health. Int J Health Policy Manag; 9(2), 65-7

  26. Egan, M. & MvGill, E. (2020). Applying a Systems Perspective to Preventive Health: How Can It Be Useful? Comment on "What Can Policy-Makers Get Out of Systems Thinking? Policy Partners' Experiences of a Systems-Focused Research Collaboration in Preventive Health". Int J Health Policy Manag. 2020 Jul 13. doi:10.34172/ijhpm.2020.120.

  27. Dahlgren, G., & Whitehead, M. (1991). Policies and strategies to promote social equity in health. Institute for Future Studies. https://doi.org/978-91-85619-18-4


  28. Danske regioner. (2017). Sundhed for livet – forebyggelse er en nødvendig investering. Sundhed for alle - vision for et bæredygtigt sundhedsvæsen. https://www.regioner.dk/media/4709/sundhed-for-livet-forebyggelse-er-en-noedvendig-investering.pdf
​
​​​​


Redaktør
Anne Sidenius