Baum, F. (2015). The New Public Health. South Melbourne: Oxford University Press
Health promotion. (2012). Ottawa charter for health promotion. World Health Organization. Tilgået d. 3. marts 2022: https://www.who.int/publications/i/item/ottawa-charter-for-health-promotion
SDU. (2019). Sundhedsfremme. Tilgået d. 3. marts 2022: https://www.sdu.dk/da/om_sdu/institutter_centre/ist_sundhedstjenesteforsk/forskning/sundhedsfremme/sundhedsfremmedef
Sundhedsstyrelsen (2009). Lighed i sundhed: Sundhedsfremme og forebyggelse målrettet borgere uden for arbejdsmarkedet. København: Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse.
Bruun Jensen, B. (2004). Pædagogik, sundhedsfremme og forebyggelse. I: Bruun J. J., Hanak L. M., Kofoed B. G. (ed.). Sundhedsstyrelsen, Videns- og dokumentationsenheden. Viden og evidens i forebyggelsen. København: Sundhedsstyrelsen.
Iversen, L, Kristensen, T. S., Holstein, B. E., Due, P. (2002). Medicinsk sociologi - samfund, sundhed og sygdom. København: Munksgaard.
Sundhedsstyrelsen. (2005). Terminologi: forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed. København: Sundhedsstyrelsen.
Jensen, B. B., (2000): Handlekompetence, sundhedsbegreber og sundhedsviden. I: Hounsgaard, L., Eriksen, J. J. (red.). Læring i sundhedsvæsenet. Gyldendal Uddannelse: s. 191-212.
Jensen, B. B., Kamper-Jørgensen, F., Reventlow, S. & Grønbæk, M. (2016). Sundhedsfremme og forebyggelse i historisk perspektiv. I: Forebyggende sundhedsarbejde (7. udgave, 1. oplag), København: Munksgaard. Kapitel 2.
Jensen, B. B. (2017). Deltagelse som forudsætning for læring, trivsel og sundhed. I: Schulz, A. & von Seelen, J. (red.) (2017). En skole i bevægelse. Læring, trivsel og sundhed. København: Akademisk Forlag s. 25-48.
Kamper-Jørgensen, F., Almind, G. (2003). Det forebyggende sundhedsarbejde. Forebyggelsesbegreber og forebyggelsesprogrammer. I: Kamper-Jørgensen, F., Almind, G. (ed.). Forebyggende sundhedsarbejde: baggrund: analyse og teori: arbejdsmetoder. København: Munksgaard 2003: s. 17-51
Jensen, B. B., Kamper-Jørgensen, F., Reventlow, S. & Grønbæk, M. (2016). Sundhedsfremme og forebyggelse i historisk perspektiv. I: Forebyggende sundhedsarbejde (7. udgave, 1. oplag), København: Munksgaard. Kapitel 2.
Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, for Sundhedsstyrelsen (2020). Indsatser mod ulighed i sundhed: https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2020/Ulighed-i-sundhed/Indsatser-mod-ulighed-i-sundhed-tilgaengelig.ashx?la=da&hash=D9D7DD6CA835216B65AC488A3DB044E764A4DD7D
Boyce, W. F. (2001). Disadvantaged persons’ participation in health promotion projects: some structural dimensions. Social Science & Medicine (1982), 52(10), 1551–1564. https://doi.org/10.1016/S0277-9536(00)00268-9
Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, for Sundhedsstyrelsen (2020). Social ulighed i sundhed og sygdom. Udviklingen i Danmark i perioden 2010 – 2017: https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2020/Ulighed-i-sundhed/Social-ulighed-i-sundhed-og-sygdom-tilgaengelig.ashx
Karlsen, M. P., & Villadsen, K. (Eds.) (2017). Sundhed og magt: Perspektiver på biopolitik og ledelsesteknologi. Hans Reitzels Forlag.
Sundhedsstyrelsen. (2005). Terminologi - forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed (No. 1). Center for Forebyggelse. https://www.sst.dk/~/media/CA0B2ED9165F4C908DB3117BA4764058.ashx
Pickett K. E., Pearl, M. (2001). Multilevel analyses of neigbourhood socieconomic context and health outcomes. J Epidemiol Com Health 2001;55:111-22.
Grønbæk, M., & Toft, U. (2021). Morten Grønbæk og Ulla Toft: Forebyggelse af overvægt er ikke kun den enkeltes ansvar. Sundhedsmonitor. Tilgået d. 7. juli 2022: https://sundhedsmonitor.dk/debat/art8151681/Forebyggelse-af-overv%C3%A6gt-er-ikke-kun-den-enkeltes-ansvar
Edwards, N., Mill, J., Kothari, A. R. (2004). Multiple intervention research programs in community health. Can J Nurs Res 2004;36:40-54
Hunter, D. J. (2009). Leading for Health and Wellbeing: the need for a new paradigm. Journal of Public Health. Volume 31, Issue 2. S. 202–204, https://doi.org/10.1093/pubmed/fdp036
Whitehead, M., & Popay, J. (2010). Swimming upstream? Taking action on the social determinants of health inequalities. Social Science and Medicine, 71(7), 1234. https://doi.org/10.1016/j.socscimed.2010.07.004
Waterlander, W. E., Luna Pinzon, A., Verhoeff, A., den Hertog, K., Altenburg, T., Dijkstra, C., et al. (2020). A System Dynamics and Participatory Action Research Approach to Promote Healthy Living and a Healthy Weight among 10–14-Year-Old Adolescents in Amsterdam: The LIKE Programme. Int J Environ Res Public Health; 17(14):4928
Rutter, H., Savona, N., Glonti, K., Bibby, J., Cummins, S., Finegood, D. T., et al. (2017). The need for a complex systems model of evidence for public health. The Lancet;390(10112):2602–4
Haynes, A., Garvey, K., Davidson, S. & Milat, A. (2019). What Can Policy-Makers Get Out of Systems Thinking? Policy Partners’ Experiences of a Systems-Focused Research Collaboration in Preventive Health. Int J Health Policy Manag; 9(2), 65-7
Egan, M. & MvGill, E. (2020). Applying a Systems Perspective to Preventive Health: How Can It Be Useful? Comment on "What Can Policy-Makers Get Out of Systems Thinking? Policy Partners' Experiences of a Systems-Focused Research Collaboration in Preventive Health". Int J Health Policy Manag. 2020 Jul 13. doi:10.34172/ijhpm.2020.120.
Dahlgren, G., & Whitehead, M. (1991). Policies and strategies to promote social equity in health. Institute for Future Studies. https://doi.org/978-91-85619-18-4
Danske regioner. (2017). Sundhed for livet – forebyggelse er en nødvendig investering. Sundhed for alle - vision for et bæredygtigt sundhedsvæsen. https://www.regioner.dk/media/4709/sundhed-for-livet-forebyggelse-er-en-noedvendig-investering.pdf