​​

Makkerskabsnetværk

Formål
At fremme inklusion, et godt socialt undervisningsmiljø og socialt netværk blandt eleverne samt at øge elevernes tolerance og kendskab til hinanden 

Indhold
Indsatsen ’Makkerskabsnetværk’ består af to slags gruppedannelser: Makkerskaber, som er på to personer, og netværk, som er en gruppe af flere makkerskaber. Det anbefales, at makkerskabsnetværket etableres i begyndelsen af uddannelsesforløbet: 

  • Før grundforløbsstart inddeles de nye hold i netværk. Inddelingen sker på baggrund af elevdata, samtaler inden skolestart og evt. andre kriterier fastsat af lærergruppen – det kan være en god idé at sikre en jævn fordeling af tosprogede elever, køn og alder

  • Den første dag præsenteres alle elever for formålet med Makkerskabsnetværk, og hvad/ hvordan eleverne og lærerne kan bruge grupperne. Eleverne sætter sig i netværkene, interviewer hinanden og navngiver deres netværk. Kontaktlæreren sender netværksoversigter ud til eleverne, gives til de andre lærere, lægges i eventuelle protokoller og gøres så tilgængelige og synlige som muligt

  • I de efterfølgende uger benytter lærerne netværkene, hvor det er muligt i undervisning, fx til gruppearbejde

  • Efter 2-3 uger vurderer kontaktlæreren, hvilke elever, der vil fungere godt sammen som makkere, og fordeler eleverne i makkerskaber inden for netværket – nu kan såvel makkerskaber som netværk anvendes i undervisningen, hvor der skal arbejdes enten parvis eller i større grupper

Elever og lærerteam evaluerer løbende ordningen og foretager eventuelt ændringer, fx hvis en elev er stoppet. Efter 6-8 uger laver kontaktlæreren forslag til nye makkerskabs- og netværksgrupper for at sikre, at der ikke sker klikedannelse, og for at alle elever lærer hinanden at kende

Målgruppe
Erhvervsskoleelever

Omkostninger
Metoden kræver ressourcer til en tovholderfunktion/kontaktlærer til dannelse af netværk/makkerskaber – disse ressourcer må umiddelbart tages fra lærerteamet, hvis skolen ikke tilfører ekstra midler til opgaven

Hvem kan varetage aktiviteten?
Lærerteamet omkring de nye elever kan vælge én eller to tovholdere for ordningen, som herefter varetager etablering af makkerskabs- og netværksgrupper. Desuden er det vigtigt, at alle lærere bruger makkerskaberne og netværksgrupperne aktivt i undervisningen

Evalueringsresultater og praksiserfaringer
En opsamling af metoden viser følgende praksiserfaringer:

  • Metoden involverer alle elever og søger for, at man skaber et aktivt og nærværende netværk om den enkelte elev og eventuelt et læringsfællesskab på tværs af alder, køn og kulturel baggrund

  • Lærerne kan med fordel anvende metoden i undervisningen, så man tilrettelægger par- og gruppearbejde, cases og projekter med de på forhånd nedsatte makkerskaber/netværk

  • Skolen kan bruge metoden til at nedbringe frafald og fravær på erhvervsuddannelser og andre ungdomsuddannelser

  • Metoden er god til at sikre, at nytilkomne elever i en klasse hurtigt bliver del af et socialt netværk

  • Metoden har vist sig særligt relevant, hvis man ønsker at inkludere tosprogede elever i det faglige og sociale miljø

  • Det kan være svært at opstille kriterier for makker- og netværksdannelse: Hvem skal være i netværk med hvem? Hvordan skal makkerskaberne sammensættes?

  • Der vil altid opstå gode makkerskaber og netværk, der fungerer fint, men også altid nogle, der fungerer mindre godt. Man må derfor indtænke løbende evaluering og mulighed for at ændre på konstellationerne undervejs i et forløb

Afsendere af indsatsen
Hotel- og Restaurantskolen, København

Læs mere her:

Dokumenter i PDF-format:
Om makkerskabsnetværk.pdf (side 59-64)​
Materialemappe.pdf (bilag 5, side 23-26)


Redaktør