​​​

MASTERCASE - MORGENMAD FOR ELEVER

​En del danske erhvervsuddannelser har indført eller afprøvet gratis/billig morgenmad til deres elever med positive resultater. Morgenmadsordninger er ét af de tiltag, der oftest implementeres på erhvervsskoler, og der er således identificeret 8 konkrete cases fra Danmark, hvor morgenmad tilbydes til erhvervsskoleelever. Det er praksisviden og vigtige læringspunkter herfra, som denne mastercase sammenfatter.

HVORFOR?

Et tilstrækkeligt og stabilt energiniveau er en forudsætning for, at eleverne evner at modtage læring og deltage aktivt i undervisningen i løbet af dagen. Dette kan blandt andet sikres gennem sund kost og en god start på morgenstunden.

Mange erhvervsskoleelever spiser enten ikke morgenmad elle​r spiser usund morgenmad​, hvilket påvirker deres humør, deres evne til at koncentrere sig og deres indlæringsevne. Livsstilen har således negativ indflydelse på mange elevers evne til i sidste ende at gennemføre en uddannelse, og ved at påvirke elevernes morgenmadsvaner forbedrer man således deres forudsætninger for uddannelse.

Samtidig kan fælles morgenmad være med til at skabe gode rammer for det sociale fællesskab på skolen og bidrage positivt til den samlede trivsel på skolen samt styrke relationerne imellem elever og lærer-elev-kontakten.

Formål

Afhængigt af de konkrete ønsker og behov på den pågældende erhvervsskole kan formålet med at tilbyde morgenmad variere, men omfatter ofte ét eller flere af følgende: 

  • At give eleverne det bedst mulige udgangspunkt for indlæring i løbet af dagen ved at sikre et stabilt energiniveau

  • At skabe et godt undervisningsmiljø

  • At vise eleverne, hvilken konkret effekt sund morgenmad kan have 

  • At give eleverne et øget kendskab til nærende kost

  • At skabe et godt socialt miljø mellem eleverne og på skolen generelt

  • At øge trivsel og følelse af tilhør blandt nye elever

  • At motivere og fremme en sundere livsstil blandt eleverne ved at understøtte en sundere kostadfærd

HVORDAN?

Form og indhold i morgenmadsordningen varierer afhængigt af formålet hermed og de konkrete, lokale omstændigheder. 

Morgenmadsarrangementet kan fx foregå i kantinen eller på et andet fællesareal. Morgenmaden kan afholdes holdvis eller for hele skolen med individuel deltagelse fra den enkelte elev. Ligeledes kan morgenmaden være præget af et sæt fælles regler og rammer samt obligatorisk deltagelse eller som et åbent tilbud, eleven selv vælger at benytte sig af. I de cases, hvor deltagelse er frivillig, ses en lavere deltagelsesgrad.

I mange tilfælde tilbydes morgenmaden som en del af skoledagen, dvs. efter mødetid kl. 8, men der kan være ulemper herved samt forhold, det er vigtigt at være opmærksom på – se mere under ’Erfaringer fra praksis’ nedenfor. 

De fleste skoler tilbyder morgenmad til alle skolens elever, men enkelte skoler har afprøvet særlige morgenmadsordninger til mindre grupper af elever, fx særligt frafaldstruede eller øvrigt sårbare elever. Ligeledes kan morgenmaden tilbydes alle ugens hverdage eller fx 2-3 dage i løbet af ugen.

Der kan laves en aftale med kantinen om at levere morgenmaden, men mange skoler inddrager eleverne i denne opgave, så det fx er ét hold, der forbereder morgenmad til skolens øvrige elever, enten på skift hver dag eller en uge ad gangen. Mulighederne afhænger naturligvis af skolens og elevgruppens størrelse. Indholdet i morgenmaden kan variere, men det er vigtigt, at der vælges sund morgenmad med udgangspunkt i anerkendte kostråd, som kan give eleverne den bedste start på dagen. 

Afhængigt af, om formålet inkluderer styrkelse af det sociale fællesskab, kan morgenmadsarrangementet være del af et socialt tiltag og fx kombineres med andre aktiviteter og indslag såsom fællessang og fejring af en elevs fødselsdag – det sociale aspekt er formentlig lettere at understøtte, hvis morgenmaden leveres i mindre grupper/holdvis. Nogle skoler benytter også morgenmaden til at levere fælles beskeder til eleverne eller starte dagen med let fysisk aktivitet. Endelig kan arrangementet være anledning til at præsentere og drøfte, hvad sund og nærende kost er – dette kan gøres på mange måde, fx ved at involvere en kostvejleder eller afholde oplæg.

ERFARINGER OG RESULTATER FRA PRAKSIS

Samlet set er der mange gode praksiserfaringer med at tilbyde morgenmad til erhvervsskoleelever, og resultater fra de 8 cases peger overvejende på positive virkninger:

  • Tre cases vurderer overordnet set, at den fælles morgenmad er ’en god start på dagen’, og en case beskriver, at skolen har set en signifikant stigning i antallet af elever, der dagligt spiser morgenmad. En sådan positiv udvikling ses også i mange af de øvrige cases om end der ikke er tale om statistiske målinger – to cases beskriver fx, at væsentligt flere elever spiser morgenmad end tidligere

  • I 6 cases fortæller eleverne, at de betragter morgenmaden som et positivt tiltag. Dette begrundes bl.a. med, at arrangementet giver mulighed for ”hyggesnak” og social kontakt på tværs af elever, at måltidet opleves som mættende, at morgenmaden hjælper dem til at bedre at kunne koncentrere sig, komme i godt humør og giver energi

  • Elever i tre cases udtaler desuden, at de kan mærke en fysisk forbedring, og i en case udtaler stort set alle skolens elever, at de kan mærke en forskel på deres tilstedeværelse i undervisningen

  • I 4 cases har undervisere observeret, at eleverne blandt andet har mere energi i dagligdagen, har nemmere ved at gennemføre en hel undervisningsdag med 7-8 lektioner, at der er mere ro i undervisningen op ad formiddagen, og at eleverne er mere koncentrerede og oplagte

  • To cases vurderer, at eleverne i højere grad har opnået en bevidsthed om morgenmadens betydning, som de kan tage med sig i deres privatliv

  • En case beskriver, at der kan ses en signifikant stigning i antallet af elever på skolen, der kun drikker ½ liter energidrik pr. uge samt en signifikant reduktion i slikforbrug, men det kan ikke siges, hvorvidt dette hænger sammen med morgenmadsordningen

  • En case beretter, at salget af morgenmad i kantinen generelt ikke var stort, hvilket kan forklares ved, at morgenmaden muligvis har været for dyr - eleverne på den pågældende skole angiver i hvert fald, at prisen er af afgørende betydning for deres købelyst 

  • Endelig viser en case, at 39 % af de elever, som aldrig indtager morgenmad, mener at morgenmaden i mindre eller slet ingen grad har betydning for indlæringen


Fordele ved metoden og gode erfaringer

  • En case beskriver, at eleverne oplever et medansvar for, at morgenmaden bliver en succes, fordi de selv står for projektet, herunder at købe ind og tilberede maden

  • En case beskriver, at selvom nogle elever valgte at spise hjemmefra, deltog de alligevel i morgenmaden på grund af det sociale element

  • Nogle skoler benytter sig af faste regler i de tilfælde, hvor morgenmaden er en del af selve skoledagen. En case beskriver gode erfaringer med, at elever og lærere starter og slutter morgenmaden sammen og følges videre til klasselokalet uden pauser undervejs, at der fraværsregistreres, at hvert hold sidder sammen under morgenmaden, og at der er afsat et fastsat tidsrum til morgenmaden (i dette tilfælde 20 minutter)


Ulemper ved metoden og eventuelle begrænsninger

  • En case beskriver, at nogle lærere kan opleve, at morgenmadsklubben er tidskrævende og kan gå ud over den planlagte undervisning

  • Fra et økonomisk perspektiv kan en morgenmadsordning medføre tab af omsætning for kantinen/være omkostningstungt for skolen

  • To cases beretter, at ordningen ikke fungerer optimalt for elever med personlige/psykiske udfordringer, og en tredje case understreger, at det er vigtigt at tage hensyn til, at visse elever kan være sårbare og hurtigt kan føle sig pressede ved at skulle deltage

  • En case angiver, at det er vigtigt at tilknytte ildsjæle til ordningen, da eleverne skal holdes til ilden og motiveres til at yde og deltage


Særlige forhold, herunder ressourcetræk

I 7 ud af de 8 fundne cases er morgenmaden gratis, mens kantinen i den sidste case tilbyder billig morgenmad. Det vides ikke, hvor stor betydningen er af dette forhold i relation til deltagelse og positiv effekt, men eleverne i den pågældende case angiver, at det er vigtigt, at morgenmaden ikke koster for meget, hvis de skal benytte sig af tilbuddet, og der ses ikke et øget salg af morgenmad i skolens kantine. Yderligere en case anbefaler specifikt, at morgenmaden er gratis for at øge deltagelsen

Metoden kræver derudover:

  • En indsats fra og koordinering mellem elever, undervisere og kontaktlærere/tovholder i de tilfælde, hvor eleverne selv er ansvarlige for morgenmade​n

  • At ledelsen bakker op og eventuelt afsætter midler til indkøb af morgenmad – alternativt en egnet aftale med kantinen om billig, sund morgenmad

  • Et antal kontaktlærere/tovholdere, der hjælper og vejleder eleverne med at planlægge og udføre morgenmadsmåltidet i de tilfælde, hvor eleverne selv er ansvarlige for morgenmaden

  • Eventuelt adgang til et køkken, service mm.

  • At et eventuelt ’madhold’ og kontaktlærer/tovholder er indstillet på at møde 30 minutter tidligere for at forberede morgenmaden​

Dokumenter i PDF-format:
UNG19 Rapport.pdf
De officielle kostråd - godt for sundhed og klima.pdf

INDSATSER FRA PRAKSIS​


Sundere erhvervsskoler: Et pilotprojekt

​Formål 

At fremme sundere livsstil blandt erhvervsskoleelever ved at understøtte en sundere kostadfærd

Indhold

Pilotprojektet ’Sundere erhvervsskoler’ blev gennemført på erhvervsskolen Uddannelsescenter Holstebro (UCH) i skoleåret 2014-15 blandt elever på Auto og Transport/Logistik-linjerne. Aktiviteterne i projektet var fokuseret om risikofaktorerne fysisk aktivitet, rygning og kost, og der blev bl.a. målt på, om elevernes sundhedsvaner blev forbedret i projektperioden

Samtlige indsatser skulle være lettilgængelige og attraktive for eleverne, og sundhed skulle tænkes ind i undervisningen, så eleverne bedre forstod meningen med tiltagene på skolen og motiveres til at benytte dem - i den sammenhæng var brugerinddragelse et vigtigt element, og elever, lærere og skoleledelse er således forsøgt inddraget af projektlederen, fx ved oplæg overfor lærergruppen, hyppige besøg på lærerværelset, besøg i klasserne under undervisningen og inddragelse af lærere, når der skulle lægges budget. Indsatsen bestod af følgende komponenter indenfor kost:

  • Nedsættelse af et lokalt sundhedsråd på skolen bestående af projektleder, elevrepræsentanter, lærere og ledere fra begge linjer. Rådet var i projektperioden involveret i forskellige opgaver inden for valg, planlægning og udførsel af interventioner

  • En morgenmadsklub, hvor der serveres sund morgenmad for eleverne. Morgenmaden indtages i klassen som en fælles, social klasseaktivitet

  • Nudgingtiltag i skolens kantine, dvs. små ændringer i kantinens indretning og kommunikation til eleverne med henblik på at understøtte en sundere kostadfærd. Indebar 1) Fodspor til kantinen, 2) Facebookgruppe, der inviterer til den sunde mad, 3) Indbydende stemning (skolens malerafdeling dekorerede kantinen), 4) Plakater fra www.voresmad.dk i kantine og klasselokaler, 5) Energidrikke fjernes fra kantinens sortiment, 6) Sodavand og energidrikke må ikke medbringes i klasselokaler, 7) Optimeret fremvisning af salat, frugt og grønt vha. færdiglavede salatskåle og ’grab’n’go-poser med sunde snacks, 8) Mulighed for ’normal tallerken/stor tallerken’ fremfor ’lille tallerken/stor tallerken’ som tidligere, 9) Nøglehulsmærket brød i større kurve og længst fremme i buffeten, 10) Film på køleskabslåge, så sodavand ikke kan ses og 11) Ændret placering og mængde af slik i kantinen

Målgruppe

Erhvervsskoleelever; dog kun afprøvet på grundskoleelever på Auto og Transport/Logistik

Omkostninger

Morgenmadsklubben er gratis for eleverne, men kræver økonomiske midler for skolen/kantinen at levere. Det har ikke været muligt at finde oplysninger om skolens/kantines specifikke omkostninger, herunder omfanget af omsætningstab

Hvem kan varetage aktiviteten?

Kantinemedarbejdere varetager levering af morgenmad til eleverne, mens lærerne afsætter tid hertil i undervisningen

Evalueringsresultater og praksiserfaringer

Pilotprojektet er evalueret af AAU via kvalitative og kvantitative metoder i 2015:

  • Der sås en signifikant stigning i antallet af elever, der dagligt spiste morgenmad

  • Der sås en signifikant stigning i antallet af elever, der kun drak ½ liter energidrik pr. uge

  • Der sås en signifikant reduktion i slikforbrug

  • Morgenmadsklubben oplevedes af eleverne som en succes; et rum for ”hyggesnak”

  • Morgenmadsklubben oplevedes af nogle lærere som tidskrævende og kan gå ud over den planlagte undervisning

  • Fra et økonomisk perspektiv medfører morgenmadsklubben tab af omsætning 

  • Det vides ikke, om nudging-tiltagene har påvirket elevernes sundhedsvaner, men erfaringerne tyder på, at fodspor og plakater formentlig ikke har stor indvirkning

  • Kantinepersonalet tilkendegiver, at det var nemmest at implementere de sunde snackposer, som de også oplevede, at eleverne var glade for, fordi de var nemme at medbringe til undervisning

  • Derudover oplevede kantinepersonalet, at:

    • ingen eller kun meget få elever efterspurgte energidrikke 

    • flere elever benyttede sig af salat til dagens ret modsat tidligere, hvor eleverne selv skulle blande salaten

    • meget få elever benyttede sig af nøglehulsmærket brød, og kantinen gik derfor tilbage til lyst brød

    • eleverne begyndte at købe sodavand hos den lokale købmand tæt på skolen pga. den mindskede adgang på skolen​


Evalueringen har ført til følgende anbefalinger, der kan læses i dybden i evalueringsrapporten

  • Inddrag alle nødvendige interessenter

  • Anvend en bred forståelse af sundhed

  • Stil kursusmuligheder og hjælpeværktøjer til rådighed for underviserne

  • Gør sundhed til en del af skolens organisation

  • Sæt sundhed på dagsorden i debatten om erhvervsskoler

Afsendere af indsatsen

Partnerskab imellem Hjerteforeningen, Danmarks Lungeforening, Uddannelsescenter Holstebro, Holstebro Kommunes sundhedscenter, Schulstad A/S og Arla Foods

Læs mere her:
Anbefalinger (side 9-12)​

Dokumenter i PDF-format:
Evaluering 2015.pdf



Projekt Sund Skole

Formål 

At skabe et godt og sundt undervisningsmiljø med fokus på en sund hverdag og start på dagen

Indhold

Projekt ’Sund Skole’ består af en række delindsatser på forskellige sundhedsområder, som Silkeborg Tekniske Skole har arbejdet med siden 2009. Det overordnede mål er at skabe et godt undervisningsmiljø, hvor der er fokus på en god og sund hverdag ud fra den opfattelse, at der er sammenhæng mellem kost, motion, trivsel og indlæring

I relation til kost indebærer projektet en morgenmadsordning, hvor alle klasser på grundforløbet får tilbudt gratis morgenmad, inden undervisningen starter. Morgenmaden serveres i kantinerne, hvor eleverne bruger 15 minutter på at spise den samtidig med, at dagens program gennemgås og beskeder gives videre. Reglerne er:

  • Holdene starter og slutter morgenmaden fælles

  • Hvert hold sidder sammen

  • Fraværsregistrering ved morgenbordet

  • Holdene går fælles til undervisningen, uden pauser undervejs

Der lægges lige så stor vægt på at fremme det sociale fællesskab på holdet, som at de alle spiser den mad, der bliver serveret

Målgruppe

Erhvervsskoleelever på Silkeborg Tekniske Skole

Omkostninger

Morgenmadsklubben er gratis for eleverne. De økonomiske omkostninger for skolen til selve morgenmaden er ikke specificeret. Derudover kræver indsatsen, at der afsættes undervisningstid til at spise morgenmaden i fællesskab

Hvem kan varetage aktiviteten?

Til projektets delindsatser er udnævnt en ansat på skolen, der fungerer som tovholder. Det er ikke yderligere beskrevet, hvad tovholderen varetager i forbindelse med morgenmadsordningen. Det er skolens kantine og kantinepersonale, der leverer morgenmaden

Evalueringsresultater og praksiserfaringer

Der foreligger ingen evaluering, men praksiserfaringer fra elever og lærere viser overordnet set, at: 

  • Morgenmadsordningen har vist sig at være en god start på dagen, og elevernes energidepoter bliver fyldt op

  • Skolen oplever, at der er mere ro i undervisningen op ad formiddagen, og at eleverne er mere koncentrerede og oplagte til undervisning – på sigt forventes dette at mindske risikoen for frafald

  • Skolen oplever også, at det er helt centralt at inddrage underviserne løbende, så de ’er med på idéen’ og føler, at det giver mening i deres undervisning, herunder at kunne se målet med og den konkrete effekt af en given aktivitet

  • Endelig er erfaringen, at det skaber en masse positiv energi og faglig forankring og motivation, at eleverne inddrages i processerne

Afsendere af indsatsen

Dansk Center for Undervisningsmiljø i samarbejde med Silkeborg Tekniske Skole

Læs mere her:

Om Projekt Sund Skole​



Operation Morgenmad

Formål 

At påvirke erhvervsskoleelevers livsstil og fysisk og derigennem medvirke til at forbedre socialt undervisningsmiljø og indlæringsevne

Indhold

Operation Morgenmad er en metode, der er afprøvet på Social- og Sundhedsskolen Silkeborg, hvor der blev indført fælles morgenmad og motion for alle elever som del af introduktionsforløbet på uddannelsen. Indsatsen har følgende fremgangsmåde:

  1. Fire grupper elever står for at planlægge og forberede morgenmad til de øvrige elever på skolen – hver gruppe har ansvar for at planlægge morgenmad i to ud af de i alt otte uger, forløbet varede

  2. Hver gruppe mødes i to lektioner for at planlægge, hvilken morgenmad de skal forberede ugen efter ud fra givne kriterier: 

    ​a) ​Nybagt brød mindst tre gange i løbet af ugen

    b) Brød, gryn, frugt, grønt og isvand hver dag

    c) Sukkerholdige morgenmadsprodukter er bandlyst, fx cornflakes, Nutella og lignende

  3. Gruppen afslutter planlægningen med at finde opskrifter og udarbejde en indkøbsliste, som godkendes af en kontaktlærer, hvis opgave er at vejlede eleverne om måltidernes ideelle sammensætning

  4. I ugen, hvor eleverne skal stå for at forberede morgenmaden, møder fire elever og en underviser hver dag en halv time før de andre elever på skolen. Eleverne har på den måde 2-3 vagter hver i den uge, hvor de er ansvarlige for skolens morgenmadsordning

  5. Resten af skolens elever og undervisere møder til vanlig tid til 15 minutters fysisk aktivitet, fx en rask gåtur eller fælles morgengymnastik

  6. Efter de fysiske aktiviteter præsenterer madholdet morgenmaden for de øvrige elever. Det er også madholdet, der står for oprydning 

Målgruppe

Erhvervsskoleelever

Omkostninger

Operation Morgenmad strakte sig over otte uger, men alt efter ressourcer og behov kan det også gennemføre det som et længerevarende projekt. Desuden kræver indsatsen adgang til køkken, service m.m. + et madbudget samt tid afsat til, at madholdet og kontaktlæreren mødes en halv time tidligere

Hvem kan varetage aktiviteten?

De fire madgrupper varetager planlægning, forberedelse og oprydning. Der er ligeledes tilknyttet fire kontaktlærere, der har til opgave at vejlede og godkende opskrifter og indkøbslister

Evalueringsresultater og praksiserfaringer

En evaluering foretaget af Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) i 2008 af Operation Morgenmad på Social- og Sundhedsskolen viser følgende:

  • Undervisere mente, at de kunne se, at projektet havde en positiv effekt på elevernes skoledag; både i form af at være i bedre humør, men også at et sammensat måltid med ”langsomme kulhydrater” og protein gav et stabilt blodsukker og forbyggede, at elevernes energiniveau dykkede

  • Eleverne har fået kendskab til, hvad sund og nærende kost indeholder, og de har mærket effekten af at spise morgenmad

  • Langt størstedelen af eleverne deltog med glæde i projektet hver dag. Kun et par stykker valgte at spise hjemmefra, men deltog alligevel på det sociale plan

  • Ud af de 40 elever, der besvarede evalueringen, var der 18, der ikke eller kun sjældent spiste morgenmad før projektstart. 10 ud af de 18 svarede efter projektet, at de ville fortsætte med at spise morgenmad efter projektet. Tre svarede, at de måske ville fortsætte, mens kun fem ikke ville fortsætte med at spise morgenmad

  • Ifølge skolen var det en fordel ved metoden, at eleverne selv stod for projektet og fik et medansvar for, at indsatsen blev en succes

Afsendere af indsatsen

Social- og Sundhedsskolen Silkeborg

Læs mere her:

Dokumenter i PDF-format:
Om operation mo​rgenmad s.140-145.pdf



Frisk start på læringen

Formål 

At indøve sunde mad- og motionsvaner blandt elever gennem daglig undervisning og derigennem på sigt reducere frafald og øge trivsel

Indhold

Denne indsats blev afprøvet på Skive Tekniske Skole i 2010, hvor den indgik i skolens handlingsplan med følgende komponenter:

  • Fælles, sund morgenmad 2-3 gange om ugen: Indholdet varierer, men med fokus på fuldkornsprodukter. Der er afsat 20 minutter til morgenmaden (fra kl. 07.50-08.10), og eleverne forbereder selv morgenmaden dagen før. Som udgangspunkt er morgenmaden for alle elever, men der gøres undtagelser for de voksne elever, der spiser morgenmad hjemme med deres børn

  • Frugtordning med frisk frugt hver dag: En frugtkurv, der er tilgængelig i løbet af dagen med et stykke frugt pr. elev

  • Let motion integreret i ordinær undervisning 2-3 gange ugentligt: Fx gåtur eller øvelser for nakke og ryg. Motionen er ikke skemalagt, og lærerne bestemmer selv, hvilken form for motion, de vil inddrage

  • Trivselsundersøgelser og fællesarrangementer om sund livsstil: I samarbejde med lokalt sundhedscenter tilbydes eleverne en frivillig trivselsundersøgelse, hvor de kan blive vejet og få målt deres ’body age’. Derudover arrangementer for alle skolens elever med fx oplæg fra kendte foredragsholdere 

Målgruppe

Erhvervsskoleelever, især med højt frafald og på forlænget grundforløb

Omkostninger

Skive Tekniske Skole har haft omkostninger på ca. 370.000 kr., som er anvendt til bl.a. morgenmad, frugtordning og foredragsholdere. Derudover kan der være behov for ekstra forberedelsestid i forbindelse med integrering af motion i undervisningen

Hvem kan varetage aktiviteten?

Skolens undervisere samt kantine varetager motion og morgenmad. Der kan evt. rekvireres eksterne foredragsholdere og etableres et samarbejde med det kommunale sundhedscenter

Evalueringsresultater og praksiserfaringer

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) foretog en evaluering af indsatsen i 2011, hvis datagrundlag er baseret på telefoninterviews og workshop:

  • Der var større fremmøde blandt elever de dage, hvor der blev tilbudt morgenmad

  • Underviserne vurderede, at eleverne var mere oplagte de dage, hvor de havde fået morgenmad

  • Samværet mellem eleverne og mellem elever og lærere blev oplevet som forbedret

  • Nogle undervisere har oplevet det som udfordrende at finde sund morgenmad, som eleverne vil spise, da de fx ikke bryder sig om morgenmadsprodukter som havregryn

  • Overordnet set opnåede eleverne øget viden om sunde vaner

  • Ifølge skolens medarbejdere blev der drukket mere vand og mindre sodavand i projektperioden, og slik og kage blev til dels erstattet af frugt

  • Nogle elever synes, at det er sjovt at få målt deres body age, mens fx overvægtige elever har sværere ved det – det er derfor vigtigt, at tilbuddet er frivilligt

  • Skolen kunne ikke måle udbytte af indsatsen på elevernes gennemførelsesprocent

Afsendere af indsatsen

Skive Tekniske Skole

Kontakt

Projektleder Katrine Søndergaard, Skive Tekniske Skole 

Telefon: 99 14 92 03 / E-mail: kso@skivets.dk

Læs mere her:

Dokumenter i PDF-format:
Evaluering - Fra​ handlingsplan til virkelighed 2012.pdf



Motion og sund kost på erhvervsskoler fremmer elevernes trivsel og læring

​Formål 

At skabe et sundt uddannelsesmiljø på skoler, herunder at øge elevernes læringspotentiale og trivsel via bevægelsesaktiviteter, sund kost og viden herom


Indhold

Et afsluttet projekt fra projektperioden 2009-2011, der er afprøvet på fire erhvervsskoler: Erhvervsskolen København Nord (HG), Erhvervsskolen Nordsjælland (Tømrer), Roskilde Tekniske Skole (Bygge/Anlæg), Køge Handelsskole (HG). Projektet afdækkede en række udviklingsområder, indsatsområder samt mere konkrete værktøjer, ideer mv. til at arbejde med motion og sundhedstiltag i bred forstand på erhvervsskoler, og resultater fra projektet blev efterfølgende formidlet i en rapport (se link under ’Læs mere’ nedenfor). Overordnet byggede projektet på følgende faser:

  • Fase 1: En projektgruppe blev etableret. Herefter diskussion og udvælgelse af indsatsområder samt idégenerering i forhold til mulige aktiviteter. Til sidst evaluering af fase 1 og fastlæggelse af aktiviteter på skolen næste halvår

  • Fase 2: Implementering og evaluering af aktiviteter, herunder måling på projektets succeskriterier

  • Fase 3: Videreførelse af en række aktiviteter samt eventuelle tilpasninger hertil samt afholdelse af formidlingsseminar med fokus på skolens vigtigste læringer og erfaringer

Sundhedstiltag direkte målrettet kost indebar 2 x ugentlig morgenmad på en skole, elevforedrag om sund kost ved kostvejleder på to skoler, øget kantineudbud af sunde varer i projektperioden på en skole, 1 x ugentlig gratis frugtordning på en skole, inddragelse af kantinemedarbejdere og kursus samt etablering af et elevteam med ansvar for at finde på og forberede aktiviteter målrettet kost. Derudover blev afholdt et fælles seminar for de fire deltagende skoler med erfaringsudveksling og oplæg fra kommunal konsulent om bl.a. kost og ernæring på ungdomsuddannelser og blandt unge, herunder erfaring og viden på området

Målgruppe

Primært elever og lærere samt ledere på erhvervsskoler og sekundært elever og lærere på øvrige ungdomsuddannelser

Omkostninger

Økonomiske oplysninger er kun belyst i begrænset omfang; dog oplyses, at det var den respektive skole, der selv finansierede alle sundhedstiltag, da disse ikke blev projektfinansieret

Hvem kan varetage aktiviteten?

De enkelte skoleledere besluttede i samråd med lærere og elevråd, hvilke aktiviteter der skulle prioriteres og iværksættes på skolerne. I de fleste tilfælde var det den pågældende skoles lærere, der var ansvarlige for at varetage aktiviteter for eleverne; ofte i samarbejde med de lokale kommuners ungdomskontor ift. kostvejledere, der afholdt oplæg. Oplæg på fælles seminar blev afholdt af Folkesundhed København

Evalueringsresultater og praksiserfaringer

Evaluering foretaget af Professionshøjskolen Metropol i 2011, baseret på elev-, lærer- og ledelsesinterviews samt lokale evalueringsskemaer fra hver skole, viser følgende resultater:

  • Der er efterfølgende etableret morgenmadsordning i et eller andet omfang på alle skoler

  • Der opleves generelt et øget fokus på sund kost

  • Der er etableret kampagnetilbud i kantinerne (fx gratis gulerødder i en periode)

  • To skoler har nedsat et decideret kantineudvalg efterfølgende

  • Flere skoler oplevede det problematisk, at det var mellemlederen, der skulle finansiere sundheds- og motionstiltag

  • Det er vigtigt at forankre indsatsområder i organisationen på skolen i form af fx sundhedsråd, samarbejdsudvalg, kantineudvalg og elev-/lærerråd

  • Det anbefales at samarbejde med den lokale kommunes ungdomskontor om fx oplæg og involvering af kostvejledere

Afsendere af indsatsen

Professionshøjskolen Metropol, Nationalt Center for Erhvervspædagogik, i samarbejde med Erhvervsskolen København Nord HG, Erhvervsskolen Nordsjælland, Roskilde Tekniske Skole og Køge Handelsskole HG

Læs mere her:

Dokumenter i PDF-format:
Evaluering 2011 s. 23-35.pdf



Hvordan skaber vi rum til drengene?

Formål 

At reducere frafald blandt unge mænd på automekanikeruddannelsen igennem indsatser tilpasset denne specifikke målgruppes behov og ønsker

Indhold

En indsats med 3 måneders varighed afprøvet i 2009 på Aarhus Tech og Erhvervsskolen Nordsjælland med fokus på fysisk aktivitet og sundere kost

På den ene skole blev et hold med stor frafaldsprocent udvalgt som idrætsklasse. De fik gratis, fælles sund morgenmad i dagens første frikvarter, som blev serveret i skolens kantine og skiftevis bestod af havregryn, A38 med mysli eller en sund bolle med ost. Derudover fik de fri frugt og vand i løbet af dagen og havde boksetræning to gange om ugen

På den anden skole blev 13 meget frafaldstruede drenge sammensat i deres egen klasse, hvor de fik tilknyttet en fast socialpædagog og bl.a. styrketrænede 3 x ugen i et lokalt træningscenter. Hver gang klassen var afsted, fik de ekstra frugt med. Yderligere blev der tilbudt en sund frokost til eleverne

Endelig blev der som en del af indsatsen foretog et sundhedsteam tre grundige sundhedsprofiler af klassen, som indeholdt måling af blodtryk, puls, vægt, fedtprocent og BMI. Desuden fik den enkelte elev vejledning i sundhed, og hvordan den enkelte kunne forbedre sig sundhedsmæssigt

Målgruppe

Unge mænd på erhvervsuddannelser med høj frafaldsprocent

Omkostninger

Økonomiske omkostninger er ikke oplyst

Hvem kan varetage aktiviteten?

Kantinen havde ansvar for at levere sund mad til eleverne, mens den respektive klasselærer havde til opgave at motivere eleverne til at spise sundt. Alle sundhedsprofiler blev udarbejdet af et professionelt sundhedsteam

Evalueringsresultater og praksiserfaringer

Intern evaluering fra 2010 baseret på sundhedsprofiler, interviews med elever og lærer samt spørgeskemaundersøgelser blandt elever:

  • Skolerne oplevede, at eleverne var mindre trætte og havde fået mere energi og større selvværd

  • Skolerne oplevede mindre frafald og fravær og en forbedret mødedisciplin blandt de deltagende elever

  • De deltagende elever blev bevidste om, at det krævede en anstrengelse fra dem selv, hvis de ville opnå tilfredsstillende resultater; både når det gjaldt træningsresultater og skoleresultater – dette motiverede dem til at yde en indsats

  • De deltagende skoler indførte efter projektets afslutning obligatorisk idræt to gange om ugen for alle grundforløbshold / indgik en aftale med det lokale fitnesscenter om fri fitness til alle hold på skolens idrætslinje

  • 62 % af eleverne spiste frugt og grønt hver dag ved projektstart, hvorimod 100 % af eleverne spiste frugt og grønt hver dag ved projektets afslutning

  • 17 % af eleverne drak sodavand, juice, kakao ol. hver dag ved projektstart, hvorimod 7 % af eleverne drak sodavand, juice, kakao eller lignende hver dag ved projektets afslutning

  • 33 % af eleverne spiste, hvad der svarede til 1 håndfuld slik eller 1 stk. kage hver dag ved projektstart, hvorimod 14 % af eleverne spiste tilsvarende mængde ved projektets afslutning

  • Der var ingen synlige faglige resultater, men undervisere på den ene skole kunne se tendenser på et fagligt løft blandt eleverne

Afsendere af indsatsen

Aarhus Tech, Erhvervsskolen Nordsjælland i samarbejde med Idrætsdaghøjskolen, Århus

Læs mere her:​

Dokumenter i PDF-format:
Om projektet.pdf
Evaluering.pdf




Den Sundhedsfremmende Ungdomsuddannelse (DSU)

Formål 

At skabe opmærksomhed om sundhed og morgenmadens betydning for kroppens funktions- og indlæringsevne samt øge udbuddet af frugt og grønt i skolens kantine​

Indhold

DSU er et afsluttet projekt, som blev gennemført i et samarbejde mellem Svendborg Gymnasium, Svendborg Erhvervsskole (handelsskole, teknisk skole og teknisk gymnasium) og Svendborg Produktionshøjskole i perioden 2004-2006. Projektet bestod af flere delindsatser, hvoraf følgende direkte eller indirekte adresserede kost og måltider:

  • Projekt Morgenmad tilbød billig eller gratis morgenmad til eleverne. Information om morgenmadens betydning blev fx videreformidlet posters på skolens og af morgenmadsambassadører gennem oplæg, hvor de iklædte sig t-shirts med skriften ”Spis morgenmad – Kickstart kroppen”

  • Projekt Sund Kost indeholdt flere temadage med foredrag fra en diætist, der sætter fokus på at skabe bevidsthed om sundhed. I den forbindelse modtog eleverne redskaber til at skabe information og viden om sundhed

  • Projekt Frugt & Grønt bestod af foredrag og workshops for alle kantinemedarbejdere og sundhedskoordinatorer og omhandler, hvordan frugt og grønt kan blive mere integreret i kantinens madudvalg. Herudover fik eleverne mulighed for at deltage i diverse events, herunder en tip-13-konkurrence om frugt og grønt med dertilhørende præmie

  • Kursus i politikdannelse for deltagende skolers sundhedskoordinatorer med fremlæggelse og drøftelser af skolernes respektive udkast til en sundhedsfremmepolitik med henblik på at kvalificere og justere politikken og implementere den efterfølgende

  • Sundheds- og trivselsundersøgelser blandt de deltagende skolers elever, som bl.a. beskriver deres livsstil, trivsel og sundhedsadfærd på en række områder

Målgruppe

Elever på ungdomsuddannelser, herunder erhvervsskoleelever

Omkostninger

Sundhedskoordinatorer, som består af mindst én udnævnt lærer fra skolen, fik tildelt 40 timer pr. skoleår i projektperioden til at varetage alle aktiviteter. Det daværende Fyns Amt dækkede 20 af disse timer, mens skolen selv dækkede de resterende timer. Herudover var det op til de enkelte skoleledelser at tildele økonomi og lærertimer i projektet, fx til en gratis morgenmadsordning

Hvem kan varetage aktiviteten?

Morgenmadsprojektet blev varetaget af skolens kantine, mens elevrådsrepræsentanter fungerede som morgenmadsambassadører. Både Sund Kost og Projekt Frugt & Grønt tilbød foredrag af diætister, men det er ikke beskrevet, om det var diætister tilknyttet skolen eller eksterne 

Evalueringsresultater og praksiserfaringer

Evaluering foretaget af Center for Ungdomsforskning i 2006, baseret på kvantitative og kvalitative metoder, viser følgende overordnede fund og anbefalinger:

  • Eleverne har opnået en højere grad af bevidsthed om morgenmadens betydning

  • Morgenmad opleves som et godt og relevant tilbud, men det frister ikke eleverne, hvis det koster for meget, og generelt set var salget af morgenmad ikke stort på de skoler, der ikke tilbød gratis morgenmad. Dette kan ligeledes hænge sammen med, at eleverne oplever stort tidspres om morgenen og derfor ikke er på skolen tids nok til at kunne nå at spise morgenmad

  • Især opbakning fra skoleledelsen fremhæves som essentielt for sundhedskoordinatorens arbejde, og det kan med fordel overvejes, om sundhedskoordinatorerne bør deltage i eventuelle følgegruppemøder, hvor ledelsen er repræsenteret

  • Hovedparten af koordinatorerne udtrykker, at de har manglet faglig sparring og opkvalificering, fx i form af kurser fra amtets side. De efterlyser en ”værktøjskasse” med konkrete redskaber såsom samtaleteknikker og specifik viden om unges mistrivsel

  • Sundhedskoordinatorernes opgaver kan ikke løftes indenfor de berammede 40 timer årligt i projektperioden. De knappe ressourcer har desuden bevirket en overfladisk behandling af sundhedsproblemerne på skolen, fx har det ikke har været muligt at videreudvikle delprojekter, der fx havde for få tilmeldte elever

  • Projektet har fra start været abstrakt og svævende fremfor synligt, konkret og præcist, og det er da heller ikke alle medarbejdere, der har hørt om det: i midtvejsevalueringen var der hele 41 % lærere, der aldrig havde hørt om DSU

  • Et kendetegn ved de skoler, hvor sundhedspolitikkerne er blevet vellykket implementeret er, at den pågældende skoleledelse har givet stor opbakning til projektet. Dette har sikret en nemmere og hurtigere implementering

  • Kurset i politikdannelse blev af skolelederne oplevet som en kærkommen lejlighed til at genbesøge og præcisere skolens eksisterende politikker samt sætte større fokus på skolens generelle sundhedspolitik – derudover har kurset givet kendskab til nyttige redskaber til udvikling af en skolepolitik samt indsigt i, hvad det kræver at få vedtaget og igangsat denne

  • Ifølge flere ledere blev sundheds- og trivselsundersøgelsen aktivt anvendt i skolens undervisning som et springbræt til sundhedsinitiativer og til at påtænkte nye initiativer. Derudover har udfyldelsen af skemaet givet eleverne en bestyrket opfattelse af at gå på en skole, der har en holdning til deres sundhed og trivsel – projektet har således givet skolen mulighed for at profilere sig positivt overfor eleverne​

Anbefalinger

  • Fokusér ikke på ét afgrænset indsatsområde, men arbejd i stedet med klynger og sammenhænge på tværs af sundhedsproblematikker (et problem optræder sjældent isoleret)

  • Udarbejd en klar skolepolitik orienteret mod at gøre arbejdet med sundhed, trivsel og livsstil til en integreret del af skolernes virke som helhed og sikre fælles fodslag blandt skolens aktører, fx ved at skabe en ramme for, hvordan arbejdet kan integreres i undervisningen

  • Udpeg centrale nøglepersoner på skolen, der kan være de drivende kræfter bag indsatser og fælles politikker samt at der følger ressourcer, faglig sparring og en indplacering i skolens formelle organisering med

  • Inddrag de unge så meget som muligt i alle faser og på alle niveauer af indsatsen, så indsatser afspejler deres ønsker og behov og dermed skaber større ejerskab

  • Benyt gerne ung-til-ung-metoder; særligt i relation til alkohol og rygning, hvor eleverne udviser stor modstand. Modstanden er mindre i forhold til kostrelaterede aktiviteter, men kan stadig opleves som uvelkommen voksenindblanding

  • Inddrag også gerne forældre og familie, som i høj grad er med til at forme unges normer, adfærd og rutiner, fx via rammer for mad i hjemmet – det anbefales dog at udvise forsigtighed for at undgå oplevelser af problematisk indblanding 

  • Kantinen er et centralt omdrejningspunkt, der synliggør skolens holdning til sundhed og udgør en konkret ramme omkring unges kostvalg – intet tyder på, at de unge fravælger sund mad i kantinen, hvis den er attraktiv og billig

Afsendere af indsatsen

Daværende Fyns Amt i samarbejde med ungdomsuddannelserne i Svendborg

Læs mere her:

Dokumenter i PDF-format:
Ung og sund rapport.pdf



Motion, sundhed og trivsel (EMU)

Formål 

At give eksempler på nytænkning og gode erfaringer med motions- og sundhedsfremmende aktiviteter i undervisning og skolemiljø

Indhold

En hjemmeside (www.emu.dk​) med 26 filmklip og aktivitetsbeskrivelser fra forskellige erhvervsskoler og uddannelsesretninger. Filmene er praksisorienterede eksempler på, hvordan sundhed kan integreres i undervisning og skolemiljø på erhvervsuddannelser. Filmene præsenterer følgende eksempler indenfor sund kost:

  • SOSU Århus: Gratis fælles morgenmad kombineret med morgenmotion på skolen. Hver uge laver ét hold morgenmad til de andre hold, som dyrker fælles morgenmotion i mellemtiden. Morgenmaden serveres i kantinen, hvor skolens elever samles til morgensamling. Den fælles morgenmad styrker det sociale fællesskab. På skolen får eleverne også mulighed for at udarbejde en sundhedsprofil på sig selv i samråd med en underviser. Sundhedsprofilen baserer sig på målinger af fedtprocent, kondital, talje- og hofteratio (film 3.2 – 3.3, 3.5)

  • EUC Nordvest (HG): Kantinen serverer mad, som eleverne kan lide, men maden er lavet, så den bliver sund og mættende - der kan fx stadig købes pølsehorn, men nu er brødet lavet på fuldkorn (film 4.4 – 4.5)

  • SOSU Esbjerg: Eleverne kan få målt deres ’body age’ efterfulgt af en drøftelse med skolens sundhedskonsulent med udgangspunkt i målingens resultater. Derudover er valgfaget ’Tænk, spis og bevæg dig sundere’ oprettet på skolen, der bl.a. giver gode råd om vægttab og -øgning samt sund kost (film 5.2, 5.4, 5.6 – 5.7)

Målgruppe

Erhvervsskolelærere og elever

Omkostninger

Både undervisere og elever kan tilgå hjemmesidens filmklip gratis for at lade sig inspirere til selv at igangsætte fysisk aktivitetsfremmende initiativer på egen skole. Visse af aktiviteterne medfører økonomiske omkostninger for skolen, fx er udgiften for at tilbyde gratis morgenmad på én skole 15 kr. pr. elev om dagen samt én daglig undervisningslektion 

Hvem kan varetage aktiviteten?

Skolens ansatte, herunder undervisere, kantinemedarbejdere og skoleledere, kan som udgangspunkt selv igangsætte aktiviteterne sammen med eleverne. I tilfælde af Body-age målinger kan disse også varetages af underviserne, men SOSU Esbjerg har gode erfaringer med at lade to ansatte fra skolens sundhedsteam varetage denne opgave​

Evalueringsresultater og praksiserfaringer

Ingen evaluering er foretaget, men filmene opsummerer erfaringer og gode råd fra praksis. Det fremhæves bl.a., at:

  • Det er vigtigt at inddrage eleverne, så de laver nogle aktiviteter, som de synes er sjove

  • Sundhed handler ikke kun om fysisk aktivitet, og det er derfor vigtigt fx også at overveje retningslinjer for sodavand og slik i undervisningen

  • Sundhedsprofilen kan give et godt indblik i elevernes sundhedsstatus og kan desuden bruges af eleverne i fremtidige arbejdssammenhænge, hvis der fx skal foretages en sundhedsprofil på en borger

  • Det er vigtigt, at lærerne er godt klædt på til at kunne varetage at integrere sundhed i undervisningen og ikke blot kastes ud i det

  • SOSU Århus gennemførte en spørgeskemaundersøgelse om initiativet med morgenmad og morgenmotion, der viste, at væsentligt flere elever er begyndt at spise morgenmad, og at mange elever kan mærke, at de har lettere ved at koncentrere sig, når de har spist morgenmad – dette giver tilsammen en bedre skoledag

  • I forhold til sundere mad i kantinen beretter køkkenlederen på EUC Nordvest, at nye tiltag i kantinen såsom ’Byg din egen sandwich’ og salatbar fungerer godt, da eleverne derved selv kan bestemme indholdet af deres måltid

Afsendere af indsatsen

Professionshøjskolen Metropol, Nationalt Center for Erhvervspædagogik

Læs mere her:

Motion, sundhed og trivsel: 26 filmklip





Redaktør