Formål
At styrke indsatsen overfor unge på erhvervs- og produktionsskoler med et problematisk forbrug af rusmidler
Indhold
Denne indsats er afprøvet i Brøndby, Lolland, Odense, Silkeborg, Tårnby og Vesthimmerlands Kommune i 2012. Den tager udgangspunkt i et formaliseret samarbejde mellem kommune og én eller flere erhvervs- og/eller produktionsskoler om implementeringen af et udgående tilbud, der bygger på U-turn Københavns arbejde med hashgrupper på produktionsskoler. Indsatsen bestod af følgende:
Gruppeforløb: I projektperioden fik elever på de deltagende skoler tilbudt at deltage i gruppeforløb (7-8 sessioner á 2-3 timer), som foregik i lukkede grupper på skolen. Udover en indledende visitationssamtale var det muligt at holde en motiverende samtale med enkelte unge i forhold til deltagelse i gruppeforløbet. Forløbet havde et gennemgående fokus på rusmiddelbrug og de sociale og personlige problemstillinger, der ofte er forbundet med et overforbrug af rusmidler, og tog udgangspunkt i fire vigtige temaer: 1) De unges egne rusmiddelhistorier, 2) Forældretema: Hvordan den unge taler med sine forældre om forbruget, 3) Stofedukation: Viden om rusmidlers virkning og konsekvenser og 4) Trickbank: Tips til reduktion af og ophør med hashrygning
Individuel rådgivning til unge i forhold til fx boligforhold, økonomi, uddannelse eller uddybende samtaler om udvalgte gruppeforløbstemaer
Råd og vejledning til undervisere og vejledere i forhold til at identificere og knytte unge til projektet
Opkvalificering af vejledere og undervisere med fokus på en motiverende og støttende tilgang til målgruppen
Styrkelse af samarbejdet med relevante aktører omkring de unge
Målgruppe
Elever på erhvervs- eller produktionsskoler, der oplever, at forbrug af rusmidler giver anledning til problemer
Omkostninger
De seks deltagende kommuner modtog 11,5 mio. kr. over fire år fra af ”Puljen til forbedring af den sociale indsats for stofmisbrugere” til at dække implementering og drift af de forskellige dele i indsatsen. Finansiering og organisering af indsatsen varierer på tværs af kommuner og skoler, men de gennemsnitlige udgifter var:
484.300 kr. pr. kommune pr. projektår
894.100 kr. pr. skole med gruppeforløb – i alt 13 skoler
197.000 kr. pr. gruppeforløb – i alt 59 forløb
28.700 kr. pr. elev i gruppeforløb – i alt 406 elever
12.200 kr. pr. elever, som har modtaget rådgivning (inkl. elever i gruppeforløb) – i alt 959 elever
Hvem kan varetage aktiviteten?
Gruppeforløbet blev afviklet af to gruppeledere, der havde socialfaglig eller behandlerfaglig baggrund, fx pædagog eller misbrugskonsulent
Evalueringsresultater og praksiserfaringer
En evaluering gennemført af Socialstyrelsen af indsatsen i de seks projektkommuner blev udgivet i 2017. Resultaterne bygger på kvantitative og kvalitative data og viser, at:
Den udgående indsats med gruppeforløb, individuel rådgivning, råd og vejledning, opkvalificering af undervisere/vejledere samt styrket samarbejde har øget de unges trivsel og mindsket deres forbrug af rusmidler samt fravær fra skolen:
75 pct. oplever en forbedret trivsel, efter at de har gennemført gruppeforløbet
82 % af de elever, der starter i forløb, fuldfører forløbene – og 62 pct. af de unge, som gennemfører forløbet, er enten helt stoppet eller har halveret antal dage med forbrug af cannabis i den seneste måned
Faldet i forbrug af cannabis, antal dage hvor der forbruges mere end ét illegalt stof samt ulovligt fravær fra skolen er alle signifikant forbedret efter indsatsen
De positive effekter kan ifølge eleverne tilskrives gruppedynamikken, kombinationen af individuelle samtaler og gruppeseancer samt specifikke kompetencer hos gruppelederne
Det kræver vilje og engagement fra både skolens ledelse og personale og fra gruppelederne at implementere indsatsen. Det tager tid at implementere et nyt tiltag
Strukturen med lukkede gruppeforløb kan være en udfordring; særligt på skoletyper, hvor eleverne i perioder ikke er på skolen. Hvis indsatsen skal igangsættes på erhvervsskoler, peger projektet derfor på, at der er en række organisatoriske forhold, der bør afklares; fx bør det være klart, hvordan elevernes praktikperioder tænkes sammen med gruppeforløbet
Skolens indretning og organisering af undervisningen samt holdningen til elevernes sociale problemer, herunder forbrug af rusmidler, kan medvirke til at skabe udfordringer med at få kontakt til elever, som kunne have gavn af tilbuddet
Målgruppedefinitionen ’Unge, der er indskrevet på en erhvervsskole eller en produktionsskole, og som har et problematisk forbrug eller ikke behandlingskrævende misbrug af primært hash’, har været en udfordring at arbejde med. Det skyldes, at et forbrug, som påvirker den unges skolegang og/eller sociale relationer negativt, vil være at karakterisere som et misbrug og dermed også kvalificere til behandling. Den reelle målgruppe har derfor været elever, som oplever, at deres forbrug af rusmidler giver anledning til problemer – en stor del af målgruppen opfatter ikke deres forbrug som et misbrug og søger ikke det kommunale behandlingstilbud
Det er i praksis vanskeligt at opretholde deltagernes anonymitet, når tilbuddet foregår på skolen og i skoletiden
Ledelsesopbakning er centralt i arbejdet med modellen, og ligeledes har lærernes opbakning betydning for implementeringen af modellen
Fysisk placering af gruppeleder på skolen er vigtig for rekruttering og fastholdelse af elever - det er således væsentligt, at forløbene foregår på skolen og i skoletiden
Skolens størrelse - både i elevantal, studieretninger og geografisk indretning - opleves at have betydning for rekruttering af unge
Modellen har vist sig nemmere at implementere på produktionsskoler, der ofte er mindre enheder, hvor undervisningsforløbene er mere fleksible, lærerne har tættere kontakt med eleverne, og der generelt er et større fokus på sociale problemstillinger end på erhvervsskoler
Afsendere af indsatsen
Socialstyrelsen i samarbejde med Brøndby, Lolland, Odense, Silkeborg, Tårnby og Vesthimmerlands Kommune
Kontakt
Socialstyrelsen: Telefon: 72 42 37 00 / E-mail: info@socialstyrelsen.dk
Læs mere her:
Evaluering af forsøg med udgående indsatser til unge rusmiddelproblemer, 2017.pdf
Forløbsbeskrivelse (side 34-56)
U-turn - Hashgrupper på produktionsskoler. Inspirations- og metodehæfte.pdf