Kulhydrater - bedre blodsukker og vægttab

På kurset bliver du undervist i, hvordan du kan justere mængden af kulhydrater i din mad.

På kurset bliver du undervist i, hvordan du kan justere mængden af kulhydrater i din mad.

Kurset er for dig, som ønsker at opnå:

  • et lavere langtidsblodsukker (HbA1c)
  • et mere regelmæssigt blodsukker
  • en lavere vægt.

Du vil blive undervist i, hvordan mad påvirker dit blodsukker. Samtidig får du redskaber til at vurdere, hvor mange kulhydrater og kalorier, der er i dine måltider, og hvordan du kan vælge sundere alternativer.

Dekorativt foto af personer på kursus
Undervisning i madvarer med kulhydrater.

Om kurset

  • Kurset foregår i FoodLab på SDCC. 
  • Kurset forløber over tre til fire måneder og er opdelt i tre moduler à to til tre timers varighed.
  • Kurset tager udgangspunkt i dine erfaringer og udfordringer med mad og dit blodsukker. Du vil blive undervist af kliniske diætister fra SDCC.

Hvad får du ud af at deltage?

Du vil blive undervist i:

  • hvilke fødevarer, der indeholder kulhydrater
  • hvordan du ud fra beregninger, apps og øjemålstræning vurderer mængden af kulhydrater i din mad 
  • at anvende en personlig kulhydratplan til fordeling af de kulhydrater, du spiser i løbet af en dag 
  • at vurdere din mad og vælge gode alternativer for at undgå for mange kulhydrater og kalorier.

Hvem kan deltage?

Du kan deltage i kurset, hvis du har type 2-diabetes og behandles på SDCC.

Kommende kurser og tilmelding

Du kan se kommende kurser og tilmelde dig på www.sdcc.dk. Fra forsiden klikker du på: ”Undersøgelse og behandling” → ”Kurser” → ”Kurser for dig med type 2 diabetes”.

Har du spørgsmål?

Kontakt kursuskoordinatoren mandag, tirsdag og torsdag fra kl. 9-12 på telefon 30 91 29 52 eller send en mail til sdc-kursuskoordinatorer@regionh.dk.

Redaktør