Lev livet med diabetes

Kursus for personer med type 2-diabetes og deres pårørende.

Kursus for personer med type 2-diabetes og deres pårørende.

Har du lyst til, sammen med andre med type 2-diabetes og deres pårørende, at lære mere om sygdommen og måske finde nye veje til at leve med den, så har SDCC et tilbud til dig.

Kurset ’Lev livet med type 2-diabetes’ er målrettet personer, som:

  • har type 2-diabetes og er tilknyttet SDCC og deres pårørende
  • gerne vil lære mere om type 2-diabetes 
  • gerne vil inspireres og lære mere om type 2-diabetes for bedre at kunne forstå og indgå mere aktivt i behandlingen af sygdommen. 

Hvad får du ud af at deltage?

Undervisningen foregår som samtale mellem dig, de øvrige deltagere og underviserne, og vil være tilpasset deltagernes behov og interesser. I vil blandt andet komme til at tale om:

  • Hvad type 2-diabetes er
  • Normalt og ændret sukkerstofskifte
  • Følgesygdomme
  • Motions betydning for kroppen og i behandlingen af type 2-diabetes
  • Tanker, reaktioner og udfordringer ved at have type 2-diabetes tæt inde på livet
  • Hvordan det man spiser, påvirker kroppen
  • Hvordan man bedst muligt passer på sine fødder - og hvorfor det er vigtigt.

Om kurset

  • Kurset forløber over 3 onsdage i tidsrummet 13.00-16.00 eller 16.00-19.00.
  • Kurset finder sted på SDCC. 
  • Der er max. 20 deltagere på hvert hold.
  • Du vil blive undervist af en sygeplejerske, idrætsfysiolog, diætist, fodterapeut og psykolog.
  • Der bliver gode muligheder for at udveksle erfaringer, og der vil være en spisepause med servering af rugbrødsandwich.
  • Det er gratis at deltage på kurset.

Hvad forventes der af dig?

Du skal være indstillet på at kunne deltage alle tre dage, for sammen med de øvrige deltagere at kunne indgå i de forskellige diskussioner, spil og øvelser, som kurset indeholder.

Tilmelding

Kontakt din behandler, hvis du og evt. en pårørende vil deltage i kurset. 
Fortæl, om du har en pårørende med, og om du ønsker at deltage i et kursus med fremmøde kl. 13.00-16.00 eller kl. 16.00-19.00. Du vil efterfølgende blive inviteret til kurset i din e-Boks.

Hvis der skulle være for få tilmeldte til det kursus, du er tilmeldt, vil du automatisk få besked.

Har du spørgsmål?

Kontakt kursusleder Helle Nergaard Grønbæk på telefon 29 66 20 44, hvis du har spørgsmål til kursusforløbet. Læg evt. en besked med tydeligt navn og telefonnummer, og du vil blive ringet op hurtigst muligt.

Redaktør