Tag din HbA1c-prøve med til SDCC

Hvis du vil spare tid, kan du tage din HbA1c  hjemme. Aflever prøven ved 'upload stationen', så snart du ankommer.

Hvis du vil spare tid, kan du tage din HbA1c hjemme. Aflever prøven ved upload-stationen, så snart du ankommer til SDCC.

Du har fået udleveret en lille plastikpose indeholdende et rør med rødt låg med et lille glasrør inden i samt et prøveglas med blåt låg med væske i.

Sådan forbereder du dig hjemme

Tag tidligst din prøve 4 dage før du har en aftale på SDCC.

Brug en fingerprikker til at få en bloddråbe frem. Hold det lille glasrør hen til bloddråben - blodet suges automatisk op. Glasrøret skal fyldes helt.
Det fyldte glasrør puttes i prøveglasset. Sæt låget på, og ryst glasset grundigt, til der ikke mere er blod i det lille glasrør. Put prøveglasset i posen, og tag den med på SDCC.

Når du ankommer til SDCC, skal din prøve mærkes

Så snart du har tjekket ind på velkomststanderen på SDCC, skal du gå over til upload-stationen, hvor du vil få udleveret en laboratorieblanket.

Tag den nederste etiket til højre på laboratorieblanketten, og placér den på langs ad prøveglasset. Put prøveglasset tilbage i posen, og aflever den ved upload-stationen.

Kommer du i tvivl, er du altid velkommen til at spørge SDCC's medarbejdere.

Redaktør