BolusCal2 projektet

​I BolusCal2 forskningsprojektet undersøges effekten af kulhydrattælling med hjælp fra en automatisk bolus-beregner hos personer med insulinbehandlet type 2 diabetes.

Alle deltagere i forskningsprojektet kommer på et kursus, hvor man lærer om kost og kulhydrater, samt hvordan man kan justere sin insulin-dosis afhængig af, hvad man spiser. Halvdelen af deltagerne lærer at bruge en automatisk bolus-beregner og den anden halvdel lærer at lave beregningerne vha. hovedregning. Fordelingen mellem de to grupper sker ved hjælp af lodtrækning.

Projektet varer i 6 måneder og vi forventer at brugen af en automatisk bolus-beregner vil føre til bedre blodsukker regulering. 

Du kan være med, hvis du

  • Har type 2 diabetes
  • Er mindst 18 år eller derover
  • Får behandling med både langtidsvirkende insulin og korttidsvirkende insulin
  • HbA1c > 58 mmol/mol (7,5 %)
  • Ikke har alvorlige senkomplikationer til diabetes (f.eks svært nedsat nyrefunktion, svært nedsat syn eller alvorlig hjertesygdom)

Varighed

Forskningsprojektet varer i 6 måneder. I løbet af disse måneder skal du
  • Komme til 7 besøg
  • Deltage i undervisning 2 x 3 timer
  • Svare på spørgeskemaer om livskvalitet mm. ved undersøgelsens start og afslutning 
  • Ved projektets start og afslutning gå i 7 dage med en lille sensor på maven (kontinuerlig blodsukker måler) som måler dine blodsukkersvingninger døgnet rundt, samt gå med en skridttæller.
  • Måle blodsukker mindst 4 gange dagligt (i hvert fald de fleste dage), og i 5 perioder á 3 dage, skrive både blodsukre og det, du spiser, ned.

Du får desuden taget blodprøver ved starten og slutningen af projektet, samt en enkelt måling af HbA1C efter 3 måneder, som du plejer.

Projektet startede september 2016 og forventes afsluttet december 2017.

Sted
Projektet foregår på Hvidovre Hospital, Steno Diabetes Center Copenhagen og Slagelse Sygehus.  På Steno foregår projektet i bygning NSH, lokale 1.31.

Redaktør