Basal kulhydrattælling ved type 1 diabetes

​På dette kursus lærer du, hvordan du opnår et stabilt blodsukker ved at have fokus på de kulhydrater, du spiser. 

SDCC afholder kurser i kulhydrattælling, der kan give dig viden til at opnå et stabilt blodsukker

Kurset i kulhydrattælling henvender sig til dig, som ønsker hjælp til at opnå et lavere langtidsblodsukker (HbA1c) eller et mere regelmæssigt blodsukker med udgangspunkt i din livsstil og diabetesbehandling.

Kursets indhold

Kurset tager udgangspunkt i dine erfaringer og udfordringer med maden og dit blodsukker i hverdagen. Kurset indeholder:

  • Teori, praktiske øvelser, dialog og erfaringsudveksling
  • Du introduceres til kulhydratholdige fødevarer og opnår viden om, hvordan den mad, du spiser, påvirker dit blodsukker
  • Der arbejdes med en individuel kulhydratplan for at opnå en regelmæssig fordeling af dit indtag af kulhydrater i løbet af en dag, dog med mulighed for at variere indtaget ved at justere din insulin


Undervisere

Du vil blive undervist af to kliniske diætister/ernæringsspecialist. Det vil være de samme to personer, som underviser hver gang.


Hvad får du ud af at deltage?

Du lærer:

  • At vurdere hvilke fødevarer, der indeholder kulhydrater
  • At vurdere mængden af kulhydrater i din mad blandt andet ud fra beregninger og ved hjælp af apps
  • At vurdere mængden af kulhydrater i din mad ud fra dit øjemål
  • At anvende en personlig kulhydratplan med udgangspunkt i dit kulhydratindtag


Hvem kan deltage?

Du kan deltage i kurset, hvis du har type 1 diabetes og behandles på:

  • Steno Diabetes Center Copenhagen
  • Amager og Hvidovre Hospital
  • Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Bornholms Hospital
  • Herlev og Gentofte Hospital
  • Nordsjællands Hospital
  • Rigshospitalet og Glostrup Hospital

 

Hvornår og hvor lang tid strækker kurserne sig over?

Kurset forløber over tre måneder og er opdelt i tre moduler. Kurset har en varighed på i alt 8 timer:

  • Modul 1 med en samlet varighed på 3 timer
  • Modul 2 med en samlet varighed på 3 timer
  • Modul 3 med en samlet varighed på 2 timer

Der er 2 uger mellem modul 1 og 2. Modul 3 ligger cirka 9 uger efter modul 2.

Praktisk

Kurserne afholdes på dansk. På kursusdagene vil du blive tilbudt kaffe, te og en hjemmebagt bolle i pausen.

Sted

Kurset afvikles i ”FoodLab” på Steno Diabetes Center Copenhagen.

Adresse: Niels Steensens Vej 2, 2820 Gentofte.
Bygning: NSH (Indgang A), stueetagen. 

Transport

Hvis du har fået ordineret kørsel af din behandler, kan du få kørsel til og fra kurserne. Det kræver dog, at kurserne afvikles inden kl. 16.
Der er gode parkeringsforhold på Steno Diabetes Center Copenhagen overfor Gentofte Stadion. Nærmeste S-tog stationer er Gentofte og Jægersborg. Buslinjer i nærheden er 150S, 169, 173E, 176,179, 184. 

Kommende kurser og tilmelding 

Kurserne opstartes løbende flere gange om måneden, med undtagelse af sommerferieperioden (uge 27-33).

Det er gratis for hospitalet og patienten at deltage på kurset.

Tilmelding til kurset

Du vil herefter blive kontaktet telefonisk af kursuskoordinatoren med datoer for næste kurser.

Afbud

Hvis du mod forventning bliver forhindret i at deltage på kurset, er det vigtigt, at du melder afbud. Du kan ringe på tlf. 30 91 29 52 eller sende en e-mail til sdc-kursuskoordinatorer@regionh.dk. Vi opfordrer til, at du senest melder afbud 2 dage før, så pladsen kan tilbydes en anden.            

Kontakt   

Har du spørgsmål kan du kontakte kursuskoordinator Louise Poulsen:

Redaktør